Aigle - Sépey - Les Diablerets

Banegården i Aigle er et af de meget interessante steder i Schweiz. Her kører der ikke mindre end tre interessante lokalbaner væk fra Rhone dalens hovedjernbane. Alle banerne er smalsporede med 1000 mm. Og alligevel er de temmelig forskellige.
De er blevet sammenlagt for nogle år siden og banegården i Aigle blev ombygget i den sammenhæng.


På banegården er der en række spor og som nr. to i rækken lidt væk fra SBB's spor starter Aigle - Les Diablerets banen til venstre i billedet. Motorvogn 401 fra 1987 er ikke forsynet med tandhjul, for banen er adhæsions drevet, dvs. at stigningerne er tilrettelagt så der er vedhæftning nok mellem hjul og skinner. Banen stiger maksimalt 6%.

Den lille styrevogn 432 er af ældre dato, nemlig fra 1966 og renoveret i 1984. Krydsning i Plambuit.


Motorvogn 403 af samme type som 401. Det krydsende tog er på vej til Aigle.

Det er en fantastisk snoet og herlig bane, en meget øde rute med gode muligheder for at se vildt til siderne. Efter at have krydset dalen over en bro med kombineret jernbane og vejtrafik i Le Sépay vender toget køreretning, for at køre over broen igen, og dreje til venstre mod banens endemål.


Les Diablerets er endestation og et ret stort skisportssted.


I Rhone dalen snor banen sig mellem vinmarkerne og langs det lokale slot i Aigle.

Banen snor sig i hestesko formede sløjfer. Her fotograferet fra nabo-banen Aigle - Leysin.

Rejsetips:
Man kan med fordel bo på camping i Aigle "Camping de Piscine", lige ved byens udendørs svømmeanlæg, og komfortabel afstand fra stationen og COOP.
Links:
Køreplaner mv.