Aigle - Leysin

Banegården i Aigle er et af de meget interessante steder i Schweiz. Her kører der ikke mindre end tre interessante lokalbaner væk fra Rhone dalens hovedjernbane. Alle banerne er smalsporede med 1000 mm. Og alligevel er de temmelig forskellige.

De er blevet sammenlagt for nogle år siden og banegården i Aigle blev ombygget i den sammenhæng.


I modsætning til de to andre lokalbaner med smalspor fra Aigle, så starter Leysin banen med at køre mod nord over banegårdspladsen.

Og lige udenfor Aigle så skal toget vende retning i depotet lige efter krydsning af floden.


Et herligt sted med skønne bygninger og gammelt jernbane materiel. Banen åbnede i år 1900.

De to andre baner har automatisk betjening af sporskifter. Men ikke hér. Personalet er ude og betjene alle sporskifter.


Fra depotet kommer der tandstænger på, og banen stiger stejlt med 23% og kører op på skråningen med vinmarker.


Samme sted, blot fotograferet fra vinslottet i Aigle.


og bortset fra ved krydsningen i skoven, så stiger banen brat hele vejen. Banen benytter sig af tandstænger af typen apt, dvs. med to lidt forskudte tandstænger.


Samme sted, hvor det opadkørende tog lige har passeret hele to tog nedad. Personalet er ude og stille sporskiftet.


Første stop i Leysin, Village (VS) er passeret og nu kravler banen på dobbeltsporet opad. Dobbeltsporet blev bygget i 1912, men med den aktuelle køreplan mødes togene faktisk ikke på denne strækning.


Imponerende strækning, og heldigvis kan vinduerne i det lidt ældre materiel åbnes, og man kan få fuldt udbytte af den flotte bane.

Station Vermont, der udmærker sig ved at være anlagt midt på en 23% sektion af banen.


Leysin har sin hovedbanegård i Feydey, hvor der er betjent billetsalg, banegårds buffet mv.

Men banen er ikke slut i Feydey, siden 1915 kører den ind i en tunnel, svinger 180 grader får den slutter lidt højere oppe af bjerget.

Den slutter heroppe ved Grand Hotel, som blev bygget som hotellets private banegård. Hotellet var et luksus tuberkulose sanatorium, og i 1961 (da antibiotika mod tuberkulose heldigvis var kommet i brug) gradvist ombygget til amerikansk skole.

Sådan en skolegang er ikke forundt alle og enhver. Det er toppen af toppen, der sender deres børn herhen. Med en årlig skoleafgift på måske 70.000 CHF (knap en halv million), så må man også forvente nogen service til de 350 studerende.

Grand Hotel er virkelig et imponerende bygningskompleks.

Ganske forbavsende at en amerikansk skole hermed har egen meget diskret banegård, som sandt for dyden ikke var let at komme til, hvis man altså ikke kører med toget hertil eller er beboer med egen bro til banegården.

Banen er udover tilbringer for turister også lokalbane, ligesom de to andre smalsporsbaner fra Aigle.

Og det er en skøn tur, hvor mange af vinduerne kan åbnes helt ned.

Og igen krydsning. Togene mødes kun hér, måske er der en højsæson køreplan om vinteren.


Igen ved krydsningen i skoven. Dennegang om aftenen.

Indtryk fra turen igennem centrum af Aigle.

Rejsetips:
Man kan med fordel bo på camping i Aigle "Camping de Piscine", lige ved byens udendørs svømmeanlæg, og komfortabel afstand fra stationen og COOP. Der er også tre Bed & Breakfast steder i Aigle.
Links:
Køreplaner mv.