DJK udflugt til Polen i april 2008
Oplevelser fra det ikke-autentiske virkelige liv
Dansk Jernbaneklub havde denne gang valgt at satse på polske jernbaneoplevelser. Det var en virkelig eye-opener og gav mod på rejser derned - på egen hånd.

Miljø ved overskæringen i Wabrzezno


Så kommer der passagertog.


Med ARRIVA's "danske" MR-tog inde på bybanen i Wabrzezno, hvor de lokale måtte spærre øjnene op. I mange år havde der ikke været passagertog herinde. Og så oven i købet et så pænt "nyt" tog med underlige mennesker ombord...


Særtoget med MR 4068 + MRD 4268 er på vej ud af byen i et meget typisk polsk miljø, der herude på landet oser af de "gode gamle dage".

Nu kører særtoget igen væk fra hovedstrækningen. Denne gang fra Kowalewo Pomorskie mod Chewmza. Dette spor bruges ikke for tiden.

Arriva i Polen kan du kigge nærmere på hér! (polsk sproget)

Ja, meget drift er der som sagt ikke i denne bane. Her stop i Mirakowo.


Ophold i den "store by" Chewmza med en hel del oprindeligt jernbane eksteriør.

Særtoget krydser regulært tog på vej mod Torun. Vi er i Ostaszewo Torunskie.

Ikke alene er der MR-tog i Polen med ARRIVA farver. Også Y-tog fra Lokalbanen har fundet herned. Dette togsæt er under gennemgribende renovering på værksted i Poznan. Det kunne dog køre...

Stor var glæden ved det første ordentlige bekendskab med regulært persontog med damp. Her ses Ol 49 69 fra 1953 under indkørsel til Szreniawa.

Samme persontog længere fremme mod Wolsztyn, tæt ved byen Godzdin.


Samme overkørsel med mobiltelefonens videokamera.

Disse tog kører med damp dagligt.

Nu er DJK-rejseselskabet i godt selskab af Tr5 65 fra 1929, en ex- prøjsisk G8.


Særtoget sætter stille og roligt igang ved Woszczakowice station.

Fotostop ved station undervejs mellem Wolsztyn og Lezno.

Stationsforstanderen på en lille landstation passer sin tjeneste.

Dette flade landskab er ofte meget sumpet.

Der er også almindelig drift på banen. Ca. fem dobbeltløb - heraf et med damp - bliver det til på hverdage. Motortog på vej mod Leszo, mens særtoget er på vej retur til Wolsztyn.

Dejlig stemning ved en fyrreskov.

Det kræver meget personale at vedligeholde damplokomotiverne. Hér er vi på depotet i Wolsztyn hvor lørdagens to aktive damplokomotiver skal gøres i stand til næste dag.

Se en hel masse mere fra depotet i Wolsztyn (tysk-sproget)

Her får Ol 49 69 vand ved depotet.

Og G8'eren bakker ind i rundremisen, der kan rumme otto lokomotiver under tag. Turister valfarter til dette sted for at opleve den enestående atmosfære.

Men Wolsztyn er udover et sted for aktive damplokomotiver også kirkegård for en række gamle, store maskiner. Det er forår for naturen, men efterår for maskinerne.

Søndag morgen på banegården. Et søvnigt motortog holder klar til at betjene en af de tre ruter ud af byen.


Hvis man nu - udfra disse lidt søvnige motiver - tror at der altid er lidt stille i Wolsztyn, så tager man fejl. Lidt senere i 2008 var den årlige parade et tilløbsstykke for besøgende og damplokomotiver. Nærmest overvældende.

Overnatning i Wolsztyn fx på Hotel Kaukaska eller Motel Montana

På vejen hjem kører rejseselskabets bus forbi Berlin. Der gøres frokoststop ved Woltersdorf, hvor der er anledning til at nyde synet af denne, herlige ældre sporvogn på linie 87. Se mere om den sporvogn hér!