Nattog i Frankrig

Der er to nattog i Europa, der er forbundet med elegance og eventyr. Det er Orientekspressen og det Blå Tog. Begge tog blev startet af Wagon-Lits (CIWL) og kørt privat gennem Europa, som det man i dag ville kalde open access tog.

Det Blå Tog startede i 1922 og var ikke mindst populært blandt velhavere fra England, der tog turen over kanalen og i Calais kunne sætte sig i blå sovevogne, der i Paris blev rangeret rundt og koblet til ekspressen, der ventede med de fleste vogne og ikke mindst med spisevognen i Paris Austerlitz. Især vintersæsonen var populær, fordi man skulle ned og nyde Middelhavets lune klima.

Toppen af luksus blev opnået sidst i 1920’erne hvor de fine sovevogne af klassen Lx10 blev introduceret. Depressionen og 2. Verdenskrig ramte linjen, og efter 2. Verdenskrig begyndte flyvninger mellem Paris og Nice. I 1962 kom der 2. klasse på toget og i 1971 overtog de nationale jernbaneselskaber vognene og skabte nogle andre tog. Tiden var moden til de store dage med Interrail og migrantarbejdere, så de store internationale tog fortsatte, men for et helt andet publikum.

Det Blå Tog kører ikke længere. Men et par andre nattog kører - foto dog af toget til Rodez, La Tour de Carolle og Port Bou.


I Paris gare de Austerlitz holder det 14-vogne lange nattog klar.

De franske nattog består i dag af liggevogne af typen Corail, der oprinder fra 1960-70’erne. Vognene er i 90’erne istandsat, men ligner i dag noget fra fortiden med toiletter, der har afløb direkte til skinnerne, der er ikke strøm til opladere, men dørene lukker dog automatisk.

BREAKING NEWS: Den franske regering har skiftet kurs, og nattogene vender tilbage. Både indenrigs og til udlandet, siger de. Se nærmere hér.

Klassisk stemning i sidegangen før afgangen fra Paris.

Opladning af mobiltelefon: Et sted i sidegangen er der stik til barbermaskinen.

1. klasses liggevogne består af fire senge, og de er lidt bredere end i 2. klasse, med seks senge. Sengene er altid slået ned i sengeposition, trods at man som passager godt kunne ønske sig at slå dem op til siddevogn, ikke mindst om morgenen på de længere strækninger. Man bliver i begge klasser forsynet med en slags foret lagenpose og hovedpude, samt ørepropper.

Vil man sidde og snakke, kan man gå hen i en ”reclining seat” vognene. Ønsker man morgenmad skal det forudbestilles 48 timer før, men så kan man – til personalets forbavselse – få adgang til en smule morgenmad og kaffe, der kommer ombord om morgenen (der er ikke noget pantry i toget).

Passagererne optræder høfligt, og man respekterer sengetid og ro. Ventillationen (ikke aircon) fungerer udmærket, og vinduerne kan i øvrigt åbnes. Vognene ligger godt på sporet, så natten forløber efter min erfaring udmærket. Sengene på 2. klasse er vanen tro for liggevogne noget hårde.


Nattogenes ringe situation i Frankrig skal ses i lyset af en bølge af reduktioner af IC- og IC-nattog i Frankrig. Først forsvandt linjer på tværs af landet, nu er reduktionerne kommet til linjer ud fra Paris og sydpå. Angiveligt sker det, fordi TGV-togene i dagtimerne klarer befordringen. Men faktisk er der fyldte nattog, og de opfylder stadig et transportbehov, så man kan komme til Sydfrankrig / Paris om morgenen og møde på job eller studier. Og til en billig penge. En liggevogn Paris – Perpignan koster på 2. klasse under 48 Euro! Det er dog ikke kun et tog for studerende og fattige; det bruges af mange forskellige folk, trods at det er gamle tog og uden en tidssvarende komfort.

Der er ofte aktivister på perronerne i Sydfrankrig til støtte for deres nattog, her en morgen i Perpignan, november 2017

Kampagnen til støtte for nattogene i Frankrig køres først og fremmest af gruppen ”Oui au train de nuit” som i fællesskab med det europæiske Back-on-Track netværk organiserer en e-mail kampagne rettet mod den franske trafikminister, som kan stoppe lukningen af det berømte Blå Tog.

De politiske vinde er ved at vende i Frankrig. Det er besluttet igen at satse på det konventionelle netværk med lokomotivtrukne tog på de ”gamle” hovedstrækninger. Der skal investeres i nyt materiel. Spørgsmålet er så bare, om nattogene vil blive del af denne fornyelse. Regionerne i Sydfrankrig er heldigvis støtter for nattogene, og yder subsidier, så SNCF måske alligevel fortsætter togene. Fx nåede SNCF at lukke nattoget til Port Bou; men ruten blev genoptaget efter heftig mobilisering og støtte fra Region Occitanie – i al fald for to år mere.




MEGET AKTUEL LITTERATUR
Til venstre ses forsiden af bog af englænderen Andrew Martin, der rejser rundt i nogle de tilbageværende europæiske nattog og beretter om de historiske referencer. Bogen er fra 2017 og har bla et langt afsnit om det Blå Tog.

Referencer

>> Wikipedia om det Blå Tog

Bog: Night Trains, the rise and fall of the sleeper, Andrew Martin