Internationalt tog med rigtig spisevogn

Et rigtig fint tog kan man stadig møde i Tyskland. Med farveglade vogne med rigtige kupeer. Og en spisevogn af den helt rigtige slags.

Efter tyske BR 101 lokomotivet følger på denne martsdag syv vogne. Se mere om vognsammensætningen hér. Toget er startet i Brno, og kørt via Prag og Dresden til Berlin. Nu er det så på vej til endestationen Hamburg. Toget har i tidligere år heddet både Porta Bohemica og Johannes Brahms. Nu har det kun et nummer.

Ovenfor holder toget i den lille flække Büchen, hvor der opnås forbindele med regionaltog til Lübeck, og derfra til København med ICE fra Hamburg.

Ombordstigning i spisevognen. Hvorfor bruge tid på at finde en plads et andet sted, når tiden alligevel skal tilbringes i behagelig luksus herinde?

I den "lange ende" af spisevognen er der plads til 30 gæster. I den anden ende er der en lille bar-afdeling.

Og så kom den høflige betjening med maden. Som ikke er lavet i mikrobølgeovn, men fra "rigtige" råvarer og varmet i ovn og i gryde i køkkenet. Retten hedder på tjekkisk Loupaná plec s houbovou omáckou a krupicovÿmi knedicky se spenátem, som betyder noget med oksesteg i en svampesovs med knödel med spinat. Den kostede 10,90 Euro. Dertil en mørk øl Velkopopovický Kozel med en vædder som symbol.

Ikke ringe, mens en bleg forårssol skinnede igennem de velpudsede vinduer og landskabet gled forbi.