Den italienske pavillon - Hvad ville verden have gjort uden Italien?

En stor pavillon, ja, hvad ellers? Men også en patetisk oplevelse, der satte fokus på hvad der monstro var italiensk mentalitet? Vores guide gjorde sit bedste for at lade dette budskab smitte til os, men vi blev mere og mere trætte af det selvsmagende budskab og trætte af en lang, ikke særlig engagerende tur.

21 fremragende mænd og kvinder var udvalgt af de allermest fremragende italienske mænd og kvinder i det akademiske, økonomiske og politiske establishment. De 21 skulle nu bruges som rollemodeller. Hér er de set som 3D-print efter at de er blevet kropsskannede.

Som i den tyske pavillon skulle vi i intro-området høre deres historier. Og det var mange, og de var ikke til at forstå, for det foregik på italiensk. Hvad er ideen med at prale af Italien, når de udenlandske gæster ikke kan forstå det?

De noget kantede figurer blev brugt til projektioner af de 21 folk på skift.

Vores guide pointerede, at det smukke og velordnede (som Italien står for!) bedre værdsættes, hvis man lige får sat det grimme ind i spillet. Som hér hvor vi skal se billeder af grimhed og gennem et mørkt kaos lyd-billed rum.

Så starter vi med den naturskabte skønhed. Diodevægge og spejlvægge. Spejlgulv og loft. Vores guide er i hopla i front, for vi er behørigt imponerede. Pussigt nok var billederne også udført som (noget umotiverede) spejlninger, men det opdagede vi senere hvorfor.

Så skulle vi se italienske byer og bygninger udefra. Dette spejlrum var til gengæld noget upraktisk, fordi der ikke var nogen vej igennem, det gav noget prop! Fotos udvalgt og panoreret, så det passede til kubens spejlinger.

Næste afsnit er indenfor i de pragtfulde bygninger. Nu udnyttes kalajdoskopiske virkninger. Så det er derfor, at de forskellige rum er udført uden fuldstændig naturalisme: det er et kunstnerisk fremadskridende projekt!

Hånden på hjertet: Det var flotte rum. Bemærk veje rundt om bygningsdele og mellem spejle og diodevægge.

Og op i tiden kommer vi. Ikke bare noget med antikkens eller middelalderens Italien.

Tja. Afspillerne var der øjensynligt ikke skabt plads til. For her er rags samlet i gangen, lige efter postkortene, hvor vi skal videre i udstillingen. Nu bliver det først kedeligt!


I et rum med en rædselsfuld udgave af "Livets træ" i midten har en række spejl-projektioner i kabinetter, der fortæller historier. Som denne jordbunds ekspert siger:
Healing the soil with roots. En naturlig løsning kan forhindre flodbrinken i at blive eroderet. Når bare almindelige planter ændres lidt, så de får et større rodnet.
Glasbowlen og den omvendte rod er rigtige objekter, fra toppens fladskærm (kan lige anes) projiceres en glidende animation ind med historien (ja, på italiensk). Lille grafik oversætter dog til engelsk.

Meget flot anvendelse af denne teknologi: Pæren kommer til at lyse så flot, fordi skærmen ovenfor laver en lysklat! lige oveni

Et stort område var helliget det vigtige spørgsmål "Hvad ville verden have gjort uden Italien" med selvrosende personer på rad på skærme og et europakort i 3D uden Italien. Det gav på det nærmeste opkastningsfornemmelser, tænk hvor patetisk man kan være i en landepavillon!

Herfra var vi glade over at komme videre til endemålet, nemlig øverste etages område med Milano Charter!

Nu skulle vi skrive under på vores gode hensigter for en fremtid med bæredygtig fødevareproduktion og god mad.

Men sikke en nedtur: Vi kunne ikke skrive under, for Danmark var ikke på listen over lande, man kunne vælge. Hvorfor ikke? Fordi vi ikke deltog i EXPO! Et slag under bæltestedet, og en tåbelighed at bruge landelisten fra kataloget i stedet for en vilkårlig verdenslande liste fra Internet.

Pøj, en dårlig afslutning. Men vi havde jo heldigvis sagt tak til den søde rundviser, så han fik ikke slag for vores frustration, som var delt mellem et Danmark, som ikke var på EXPO og et Italien, der bare var al for selvhøjtideligt og selvsmagende!