Den østrigske pavillon

Som andre pavilloner en afskærmet og langstrakt gård. Herinde et mikro-klima, som i dette tilfælde skal illustrere frisk luft i de østrigske skove. Et rigtig rart sted.

Bogstaverne langs opgangen (pas på du ikke snubler over de små trin!). Bogstaverne står forskudt, så kun fra denne vinkel ser det ud som en overskrift!

Hér er der siddepladser, og plads til at nyde køligheden, der fremkaldes af forstøvere og blæsere.

En autentisk sten med vandresti markering lagt i skovbunden.

Gå på opdagelse: I forskellig højde er disse virtual reality kikkerter anbragt med udsigter ind i skoven. For skovbunden må selvfølgelig ikke betrædes!

Hov, der står "i" på træstammen. Så må kikkerten lige rettes derhen.

Og så kommer der en lille historie om dette motiv. Udmærket interaktion, folk vil hellere kigge i disse tingester end at læse nogle tekster på hegnet.

Pump selv liv i skovbundens dyr. Temmelig fake og fjollet. Ligesom drejehjulene i baggrunden, der oprindelig må have været forsynet med kridt, så man kunne skrive selv. Kridtet er i al fald væk!