Kanazawa, Takayama og alperne d. 15. - 17 april

15.4.
Unge mennesker i Thunderbird express fra Kyoto til Kanazawa om formiddagen efter endnu en nat i nattoget mellem Kokura og Kyoto.

Geisha-kvarteret tæt ved min Ryokan.

På et offentligt handicap-toilet, som var af den fikse type med indbygget bidet mv. Betjeningspanelet.

Og sådan ser selve vidunderet ud. En herlig ting!

Motiv fra den utrolig flotte have Kenrokuen, som siges at være en af Japans tre flotteste haver.

Rislende bække hører til inventaret i et sådant haveanlæg. Hér løber bækken i et meget trimmet landskab.

Samme bæk set fra en anden vinkel. Intet er overladt til tilfældet hér.

Gartnere i arbejde i parken.

Et par mødre med deres små børn på bænk i parken.

Et af de ”vilde” områder i parken med vandfald. Men bare rolig: Det er nøjagtig ligeså reguleret og ordnet som de andre steder.

Dele af den genopførte borg i Kanazawa.

De fleste benzintanke i Japan er naturligvis betjente. Personalet hiver benzinslangerne ned fra loftet.

På besøg i en samurai bolig, rest af et oprindeligt meget større kompleks. Guldfisk i dammen.

Fra te-rummet er der naturligvis udsigt til den udsøgte, lille have.

Udsigten fra et af de andre rum.

Der var en lille samling af sværd og bøger hvor man kunne læse om samuraier.

Motiv fra en bog.

Fuld samurai udrustning..

Når man ankommer til en Ryokan står der grøn te klar og man klæder om og går i bad.

Og så er der et måltid klar i spisestuen.

Mæt og tilfreds med en sidste kop grøn te.

Geisha-kvarteret om aftenen. Der sker ikke så meget.

16.4.
På stationspladsen foran Kanazawa banegård. Et imponerende springvand (vender til to sider) kunne vise klokken og give alle mulige meddelelser (på japansk og engelsk).

Skinnebus fra Toyama till Inotani.

Lokofører billetterer ved udgangen ved de stationer, der ikke er bemandet.

HIKA skinnebussen er fremme i Inotani, hvor vi ikke kører længere p.gr.a. at banen fra Inotani til Hida Furakawa i oktober 2004 blev ødelagt af en taifun. Vi må videre med en lille bus.

Studier af gæs har betydet at man måske mener at kunne få fly vinger i bevægelse, valg af videosekvenser

Forskellige haleplan på vinger

Vejen var ødelagt og flere steder helt omlagt, idet floden Jinzu River under taifunen gik helt amok og ødelagde en masse i dalen, herunder også landsbyer, vej og jernbane.

Her dukker jernbanen fx ud af en tunnel, men broen over floden er fuldstændig væk.

Interiør fra Takayama Jinya, som er den gamle distrikts administrationsbygning. Her billede fra grovkøkkenet.

Udsigt fra kontorfløjen til haveanlægget.

Embedsmændene har haft gode pause-muligheder på terrasserne.

I Japan er teenagepigerne mindst ligeså travle på mobiltelefonen som i Danmark.

Fra lagerrummene, hvor man i sin tid opbevarede tiende fra bønderne i form af ris og andre landbrugsprodukter.

17.4.
Udsigten fra mit værelse på Sousuke minshuku i Takayama er over til et tempel.

På banegårdspladsen i Takayama. Den unge mand er Eddie Wu fra Taiwan. Han boede samme sted om natten, og er på vej hjemad.

Udsigt mod de nordlige japanske alper i Hirayo Onsen.

Jeg får et dejligt bad i varme kilder i landsbyen.

Et herligt måltid mad nede ved busholdepladsen. Noget bedre end megen mad på europæiske rastepladser.

Landskabet her kunne sagtens have været i alperne, eller såmænd fra Rocky Mountains.

Men fortovscafeer er der ingen af, men selvfølgelig nogle af de allesteds nærværende automater med kolde og varme drikke.

Snefaldet er så stort at træerne bliver ødelagt. Her er der en sindrig ophængning af et træ, som man tilsyneladende er meget ømskindet omkring.

Jeg skriver dagbog på mit værelse på den meget fine ryokan Eitoro.

Videre til Matsumoto!