Jernbaner i Marokko

I Marokko - i modsætning til så mange andre steder i Afrika - trives jernbanerne og har stigende antal passagerer og godstrafik især med fosfatmalm.

Som turist i landet er det oplagt at bruge toget. Både fordi det er velfungerende, billigt og kører nogle fornuftige steder, men også fordi man kommer tæt ind på livet af befolkningen ved at køre i tog på 2. klasse.

Rigtig meget af nettet er elektrificeret med 3.000 volt vekselstrøm.

Krydsning i Sidi Bouathmane, hvor togene på Casablanca - Marrakesh banen mødes. Det sydgående tog har et moderne franskbygget Alstom lokomotiv i front (nr. E-1409) for en stamme af lidt ældre standard-materiel, det afventende tog i venstre spor har en japansk Hitachi E-1254 foran.

Der er dobbeltspor Casablanca til Settat. Syd herfor er der enkeltspor og et antal krydsningsstationer, der vil gøre det muligt at køre mere intensivt end - som nu - en gang hver anden time.

Der er rigtig mange passagerer helt ned til Benguerir (ved fosfatminerne), og fra Skhour des Rehamna til Benguerir er arbejdet igang med et dobbeltspor.

Toget fra Tanger ankommer til Casablanca Voyageurs station (det er langdistance stationen, og stationen med lufthavnstogene). Bemærk det parkerede tog med ældre, standardvogne og det ankommende tog med den nyeste type vogne (har vist været sølvfarvede før).

Den nyeste type vogne har både flysæde opstilling og kupé vogne (8 personer på 2. klasse). 1. klasse er i sydenden af toget. Vognen er lidt smal, profilet må være smalt i Marokko.

Standardtypen har en buffetvogn i enden af toget, men den bruges ikke længere som buffetvogn, da der nu alene kører en trillevogn ned igennem toget med kolde forfriskninger (hvis manden kan komme igennem togets mulige mylder af passagerer).

Rygning er ikke tilladt i toget, men det sker i praksis i enden af vognene, evt. med åben dør under fart.

Der er 11 kupeer i kupé vognene, og plads til otte passagerer i hver. Der er pænt og nydeligt, toget gøres rent ved endestationen og undervejs kommer personale igennem toget og samler affald op.

Fredage må være store rejsedage. I al fald blev toget Marrakesh - Fez utrolig fyldt undervejs sydfra. Som det fremgår af billedet, så er folk ikke særlig traditionelt klædt, når de rejser med tog i Marokko.

Det tidlige morgentog fra Tanger er netop ankommet til Casablanca og lokomotivet skal bortrangeres. Passagerer, der skal videre sydpå skifter og får en halv times ophold, før toget fra Fez kommer og samler dem op til videre stationer i retning af Marrakesh.

Med det franske lokomotiv i front skal der også være en (støjende) generatorvogn med i toget.

Det er aldeles blandet, hvad der er foran de store, landsdækkende tog. Det statslige selskab ONCF har efter uafhængigheden i 1956 tydeligvis gået på indkøb også andre steder end hos kolonimagten Frankrig. E-1254 er anden generation af nyere Hitachi lokomotiver fra 1984, som kan trække et tog op til 160 km/t og har 3900 kW effekt.

En returbillet på 2. klasse Casablanca - Marrakesh koster 180 dirham. Det er rørende, for det står til 120 kr. Man løser ikke pladsbillet.

E-1310 er fra 1991 og er identisk med det franske class 7200 el-lok. Et stærkt lokomotiv, der også findes i en malmbane-udgave (lavere gearing). Ekspres udgaven har 4000 kW og kan som japaneren køre 160 km/t. Ofte ses lokomotiverne køre med to pantografer oppe.

Lokomotivet er ved at blive bortrangeret på Casablanca Voyageurs banegård, der som den mest trafikkerede i Marokko har god brug for sine fem perron-spor.

Der kører fosfat malmtog mellem Khouribga og Casablanca havn (skarp kurve rundt efter Casa Voyageurs ud til havnen). Denne bane er dobbeltsporet hele vejen og rammer hovedlinjen Marrakesh - Casablanca - Fez syd for Casa i Sidi El Ayedi.

Lokomotiviet er et ældre Hitachi E-1117 fra 1977. De franske E-1350'ere kører også hér. Der køres med 60 tunge malmvogne ned til havnen. Når sådan et tog passerer perronerne er det noget der kan mærkes!

Samme type Hitachi Co-Co lokomotiv (E-1102) holder i sporterrænet langs passagertogene i Benguerir. Der kører to togpar med passagerer på malmbanen fra Benguerir til havnebyen Safi. Men ellers er det malmtogene fra open cast minen øst for byen Benguerir, der dominerer. Banen er enkeltsporet.

Malmtog mod Safi på afgangsristen i Benguerir. Der er et af de nye "Prima II" fra Alstom fra 2010 i front sammen med en GE diesel DK 550 fra 1982. De har en stamme af ældre mamvogne på krogen. De nyere holder til højre i billedet.

ONCF praler meget af sine moderne togsæt, hér type ZM-03, hvor to togsæt betjener Casablancas lufthavn, mellemliggende stationer, Casa Voyageurs og ender, hvor banen Casa Port (havn)- Rabat møder hovedstrækningen ude i Ain Sebaa. De kører hver time i en stiv køreplan. Det tager 32 minutter at komme fra Casa til lufthavnen.

Togsættet er fransk bygget og er lavet tilbage i 1984.

Der kører dobbeltdækker togsæt mellem Rabat og Casa Port på en halvstiv køreplan hver halve time med togsæt fra 2007. Nogle af disse togsæt fortsætter frem til Fez og kommer hurtigere frem end de almindelige lokomotivtrukne tog.

Også i lokaltogene er der rent og pænt, som hér i toget ude fra lufthavnen. 40 dirhams (28 kr) koster det at komme fra lufthavnen til Casablanca.

Nattog i Marokko
Der kører nattog fra Marrakesh til Tanger og fra Casablanca til Oujda. Det må være sjovt at prøve. Se nærmere på ONCR's hjemmeside.

Links
De marokkanske statsbaner ONCR
Lokomotiver ved ONCR
Wikipedia om ONCR