Lidingö sporvogn

I den nordlige del af Stockholm fra tunnelbanestationen Ropsten kører hvad der nu er en moderne sporvognslinje ud på øen Lidingö.

Banen er meget af vejen enkeltsporet. Den er gennemgribende sat i stand for nyligt og genåbnede i oktober 2015. Det må vel nærmest betegnes som en letbane, og den har normal sporvidde. Der er planer om at videreføre den via et nyt boligområde ind til det centrale Stockholm.

Klar til start over tunnelbane endestationen Ropsten med udsigt mod de to broer til Lidingö.

Et enkelt fag af broen kan vippes op, så større skibe kan passere.

Der er fin cykel- og gangsti langs banen på den gamle bro.

Det er spanske CAF sporvogne, der bruges. De er allesammen ens. Hér ved landfæstet på Lidingö.

I land på Lidingö køre banen på den stejle kystskrænt langs vandet. Der er fast krydsningsstation i Torsvik lige ved brohovedet udenfor billedet til venstre.

Og dette er netop Torsvik station.

Nogle fotos fra Brevik. Her er der højrekørsel på krydsningssporet, men sådan er det ikke allevegne på krydsningsporene, der nogen steder er temmelig lange for at sikre en smidig køreplan.

Afgang fra Brevik ind mod byen.

Gamle stationsbygninger er bevaret overalt langs banen. Meget charmerende. Denne i Brevik er særlig fin og har naturligvis været ombygget mange gange.

Her ses historisk billede fra 1945, hvor en bivogn er efterladt i Brevik foran samme bygning.

Ved endestationen i Gåshaga Brygga, hvor der om sommeren er bådforbindelse ud i skærgården.

Meget behagelige vogne. Der udføres billetkontrol (SL-kort bliver "bibbet") på turen, så der er ikke udstyr på stationerne. Stockholms Lokaltrafik har fra januar 2017 indført forenklet takstsystem, så en billet i Storstockholm gælder op til 75 minutter, også herud til dejlige Lindingö.

Rejsetips:
Er du på gennemrejse, kan bagage opbevares i nederste niveau på Stockholm C.

Du er nødt til at købe et SL rfid kort ved en af de bemandede salgssteder samme sted og mindste opladning er 200 kr. Men så har du også billet til næste tur til Stockholm!
Links:

Linjekort på Lidingö.

Wikipedia om Lidingö banen (svensk)