Lokaltog i og omkring New York

Amtrak deler Manhattan banegård med flere "mass transit" operatører i Penn Station. Dvs. den gamle Pennsylvaina Railroads hovedbanegård under Madison Square Garden. Banegården er idag tudegrim og rent funktionel og har tog ud både mod vest og øst. Udover Amtrak, så møder man på Penn Station New Jersey Transit (der kører mod vest) og Long Island Rail Road (der kører mod øst).
>> Long Island Rail Road

Til gengæld er Grand Central Terminal lige i nærheden meget flot! Den fejrer i år (2013) 100 års jubilæum. Herfra kører der kun Metro North lokaltog ud af tre linjer. Se fotos nedenfor.
>> New Haven Line
>> Ulykken d. 1.12. på Hudson River linjen, Metro North

Dertil kommer New Yorks subway, som er det system, der har flest stationer, og er arterierne under Manhattan.
>> New York Subway

Endelig kører der forstadstog fra New Jersey under Hudson floden i to linjer med subway materiel. De køres af Port Authority.

Afgangstavlerne i den ene fløj af Grand Central's store hal viser de næste afgange på linjerne Harlem og Hudson. Lugerne var i sin tid salgssteder til New York Centrals mange langdistance og lokaltog. Nogle kan måske huske scener fra Hitchcock's North by Nortwest film med Gary Grant der sniger sig på toget langs Hudson floden til Chicago. Den dag idag kan man stige på toget til den originale rute, man skal man helt til Chicago, må man gå over til Pen Station og tage Amtraks afløser for NY Centrals tog.

Et blik til den anden side af hallen. 100-året fejres med arrangementer ved hovedindgangen. Under dette gevaldige sal er der et mylder med butikker og venteområder til togene. Og på balkonerne flere eksklusive cafeer. Togene afgår fra hovedetagen eller (med spornumre fra 100) i nederste plan. Det er en sæk-banegård, så togene skal alle ud nordpå.

Subway
Subway tog holder ved perron ved World Trade Center. Der er usædvanlig meget plads og ro, det er da også endestationen for ekspress rute E, der kører til et sted i nærheden af JFK-lufthavnen i Queens.
Med express menes, at toget springer stationer over undervejs, i denne udgave betyder det, at der er fire spor det meste af vejen, hvor de midterste er forbehold express-togene, mens de yderste for lokaltogene. Ved knudepunkter mødes togene på ø-perroner, og ofte afventer to tog hinandens passagerer, for at få systemet til at køre helt velsmurt.

Et A tog, som også er en express rute, ligeledes ved en endestation. Linjen ender meget langt udenfor byen, nemlig ved Atlanterhavet i Far Rackaway. Det koster det samme at køre helt herud, som det koster at køre en kort tur mellem to stationer. 2½ dollar på et metro-kort.

De fleste togsæt er af nyere dato, men i mange forskellige varianter. Denne type på E-linjen er meget ny og af den brede og lange type, der kører på den del af nettet, der er mest undergrund. Oprindelig var der to forskellige selskaber, som byggede subway'en, og den type, der kørte mest på højbane havde en snævrere profil og brugte meget skarpe sving - heraf behovet for også idag at have to slags vogne (som man dog skal være lidt skarp for at opdage i det daglige).

Subway er ikke så populær hos turisterne. Dels er der nogle gamle rygter om vold og utryghed i subway'en. Det kan afkræftes. At den skulle være grim og støjende, det er rigtigt nok. Og der kan være enormt mange mennesker i myldretiden, og den er lidt forvirrende: Man skal være vaks med sit oversigtskort og have blik for skiltene for at ramme de rigtige tog.

Højbane på J-ruten i det fattigste New York i Queens. Stationen er 111. Street. Bemærk det tredje spor som benyttes af gennemkørende Z-tog i myldretiderne, hhv. ind mod byen og ud af byen.

Bemærk også strømskinnerne, som leverer 625 volt jævnstrøm til slæbesko på begge sider af togene. Denne såkaldte tredje skinne betyder, som ved andre metrosystemer, at tunnelerne ikke skal graves så store. Havde man brugt overledning til at hente strøm, ville det have krævet højere tunneler end absolut påkrævet.

Mens togene faktisk er pæne og nye, så bærer skinner og stationer vidnesbyrd om lang tids mis-vedligeholdelse. Her er der mug og rust i en gennemgang i tunnelbanen.

Højbanen er ligeså medtaget. Ledningerne er splejset sammen, skidtet hænger overalt, malingen skaller af. Men ikke meget graffiti...

Togene kører ganske ustabilt på skinnerne, og togene må køre langsomt nogle steder, andre steder kastes passagererne bare rundt. På station med linje 7, en anden med navnet 111. Street, er der rangér- og overhalingsspor sindrigt udformet i midten, der betjenes i myldretiden ligesom med linje J og Z.

Et L-tog holder på Broadway Junction og sætter passagerer af, før det fortsætter mod Manhattans 14th. Street.

Netop denne subway station udmærker sig ved at have en enormt net af højbaner, sammenflettet med et depot, der i de stille dagtimer gemmer en masse togsæt til myldretidstogene på linje Z.

Et J-tog ankommer til Broadway Junction. Der kører højbane i to niveauer. Dertil kommer ranger-spor i mange retninger. Bevæger man sig ned under gaden møder man linjerne A og C.


Et L-tog kommer til Broadway Junction fra øst på højeste perron. Et glimrende sted at stå og nyde toggangen uforstyrret.

Heldigvis er der reparationsarbejder igang, både på stationer, og som vi ser her på J- og Z-linjen med at reparere skinnerne. Det virker ikke enormt effektivt, og man er da også begyndt at spærre linje-stykker nogle aftener, så der skan sættes tungt materiel igang.

>> Se meget mere om New Yorks subway på Wikipedia

Long Island Rail Road
Udefra ligner forstadstogene lidt subway togene. Men der er masser af siddeplads indendørs og man bliver billetteret af personalet. Hér ankommer et tog til Far Rockaway til stationen Inwood på en sidebane, hvis tog starter fra Loing Island Railroads store terminal Jamaica.

Togsættet hedder M7, og er leveret fra 2002 og til idag. Der er enormt mange af dem.

Toget får strøm fra en tredje skinne med 750 volt jævnstrøm. Der er ikke som sådan nogen forhindring for at mennesker og dyr kan komme i kontakt med den strømførende skinne, når de passerer overskæringen.


Ved næstsidste station Inwood på Long Island Rail Roads Far Rockaway Branch sætter et moderne M7 togsæt i gang hen over jernbaneoverskæringen.

Der kan sidde rigtig mange mennesker og togsæt kan kobles til og fra, alt efter behovet. På denne sidebane køres der kun en gang i timen midt på dagen.

Konduktøren er meget venlig og imødekommende. Man føler som passager, at man er vigtig og behandles godt. Her skrives der på en billet, så den rejsende kan komme videre trods en fejl i billetten.

De fleste LIRR-tog mødes eller slutter på Jamaica i Queens, der også har subway og lufthavnstog til JFK. Her skifter passagerer tog fra et diesel-tog fra Nontauk Branch, der ikke kører videre, over i et andet (elektrisk) LIRR-tog, der skal til Penn Station.

Montauk Branch Montauk-tog er dobbeltdækkertog og fremført af diesellokomotiver, fordi banen øst for Babylon ikke er elektrificeret. Mellem Jamaica og Babylon køres der non-stop via Bethpage, sidste stykke mellem Bethpage og Babylon på enkeltsporet strækning i gadeniveau.


Vi ser på filmen et møde mellem tog på Babylon. LIRR-toget til venstre kom fra Penn Station (Manhattan) via en sydligere linje via Lynbrook og passagerer herfra er gået ind i dieseltoget. Toget på bagerste spor rangerer tomt ud i terrænet, mens Montauk toget kører ud.

Fra øverste etage i dobbeltdækkertoget. Bemærk billetterne, der hænger over stoleryggene. I USA hedder det, at man skal foretage "Ticket collection". Det er helt bogstaveligt ment, for personalet sætter ens billet op, hvis det er i starten af ruten, eller de samles simpelthen ind. Skal man skifte med samme billet, så forsynes sædet med en midlertidig billet, som kontrolløren laver. Så kan der holdes øje med, hvem, der er blevet kontrolleret. Flytter man plads, skal man tage sin billet med.

>> Læs meget mere om Long Island Rail Road på Wikipedia

Metro North - New Haven Railroad
Med udgangspunkt i New Yorks flotte Grand Central Terminal kører Metro North tre linjer mod nord. Langs Hudson floden (Hudson Line), Harlem Line mod Wassaic, og langs kysten mod New Haven i nabostaten Connecticut. Her ses et fem-sæt tog af M8-elektriske togsæt på vej sydpå med endemålet Grand Central.

Bemærk det noget rustikke elektriske udstyr. El-ledningerne til de fire spor er hele vejen monteret i gitter-galger.

Et tilsvarende tog passerer over klap-broen over Mianus River, hvor floden udløber i Long Island Sound (Atlanterhavet). Mellem de to rustrøde gitterportaler ophører overledningen! Sidste del løfter køretråden, så pantograferne er strukket helt ud og slipper tråden - mens toget triller gennem de 30 meter uden strøm. Og så kommer pantografen igen i kontakt med en køretråd. Der er hastighedsnedsætning over broen.

I øvrigt et fantastisk sted at fotografere: Stå af ved Cos Cob og gå frem i terrænet.

De nye M8-tog er meget nydelige, fx med handicap-afdeling og dertil hørende toilet. Bemærk reklamen fra tog-fabrikanten Bombardier i forgrunden til venstre. Toget er leveret ikke af Bombardier, men af japanske Kawasaki Heavy Industries, og de ligner da også nye japanske tog.

De elektriske tog er forsynet med både strømaftagere til 12.500 volt 60 Hz, men også med slæbesko til tredje skinne.

Ud fra Grand Central Terminal benyttes 700 volt jævnstrøm i en tredje skinne på en af siderne.

Der skiftes strømsystem i "flyvende fart" mellem Mount Vernon East og Pelham, i god tid inden at New Haven linjen møder Amtraks hovedlinje New York Penn Station - Boston South Station.

Op langs kysten deler Metro North og Amtrak den firesporede hovedlinje.

Et af de ældre M2/4/6 togsæt (koblet fast tre vogne i en enhed) forlader Stamford station, CT.

M2 sættene er mere "amerikanske", fx er stolene arrangeret ret pussigt, så det midterste sæde har lidt lavere hovedstøtte end de andre (som den unge dame med de runde øre-ringe sidder i). Dette tog var i næste togsæt forsynet med bar, så man kunne købe sin kolde Coca Cola.

Et langt tog af M8 togsæt passerer over drejebroen ved Norwalk River.

I Connecticut kører Metro North i samarbejde med Connecticut Department of Transportation (ConnDOT). Her ses et GE Genesis lokomotiv klar til afgang med et sidebanetog fra South Norwalk til Danbury. Toget har afventet passagerer fra New York og Stamford.

Sidebanerne er enkeltsporede og de to til hhv Danbury (fra South Norwalk) og Waterbury (fra Bridgeport) køres med diesel og styrevogne.


Diesel lokomotiv Brookville BL20GH fra New Haven Linjen, rangerer på Stamford station, CT. Lokomotivet er et ud af seks, der er bemalet i de originale New Haven farver. Normalt skifter passagererne fra hovedlinjen til sidebanen Danbury Branch i South Norwalk (spor 3 eller 5), men i myldretiden kører der også direkte dieseltog til/fra Grand Central Terminal. De gennemgående tog er dog trukket af GE Genesis lokomotiver af samme type som Amtrak benytter.


Metro North - ulykken på Hudson River linjen
1. december 2013 om morgenen kører et dieseldrevet tog på Hudsoun River linjen af sporet i en kurve ved Spuyten Duyvil train station, hvor fartbegrænsningen er 50 km/t. Toget kørte imidlertid 132 km/t. Alle vogne afsporede og styrevognen forrest var nær havnet i den kolde Hudson River.

Lokomotivføreren, William Rockefeller, er en erfaren mand. Han var på det tidlige morgenskifte og var faldet i søvn på posten. Der er dødemandsknap, men kun i diesellokomotivet. Ikke i styrevognen. Der er heller ikke ATC (togkontrol), så intet kunne forhindre ulykken.

Amerikansk jernbaneteknologi er i praksis langt bagud for den europæiske, også omkring sikkerheden.

>> Læs meget mere om Metro North og New Haven banen på Wikipedia
>> Læs mere om ulykken ved Hudson River