Nattog i Sverige


SJ Nattåg
SJ Nattåg er relevante for os danske enten fra Malmö og Göteborg til Stockholm og måske videre til Åre/Storlien, eller hvis vi skal videre fra Stockholm til Lapland. Først følger billeder fra Stockholm-toget, sidst fra Åre-toget. Vælg selv ovenfor til særskilt side om Laplandstoget.

Spor 5 på Malmö C. Nattoget til Stockholm står klar til afgang med en Rc6 i front. Ruten har været alvorligt truet af nedlæggelse, men er der heldigvis kommet 65% flere rejsende og toget fortsætter i al fald 2016 med.


Indvendigt i en VL1 sovevogn til tre personer i den ældre udrustning, der kører Malmö - Stockholm. Vognen er med det typisk rundede profil og med døre i begge ender, der ikke lukker automatisk. VL1 er fra 1960'erne, men er renoveret flere gange og fremstår meget pæn.

Sengene er meget brede og behagelige. Der er nøglekort til kupeerne, og brusebad (som dog var ude af funktion, da jeg skulle prøve).


Officielt kører toget til perron i rigtig god tid før afgang i Malmö og Stockholm, og man må benytte toget, også efter ankomst. Det kan dog i praksis knibe lidt. Hér klargøring til natten på Stockholm C. spor 12.


Gangen i VL1 (ældre udgave) er meget bred og alle størrelser bagage kan komme frem. Der er, som det fremgår, plads til ekstra bagage i gangen. I kupeerne er der plads til ski, bagage under nederste seng (25 cm. højde) og hen over sidegangen (dette gælder kun de gamle vogne). Toiletter i hver ende, og brusebad i den ene (på foto).


Indretning i 1. klasses sovevogn af typen VL4 fra 1980'erne. Hver kupé har eget bad og toilet. Kupeen kan redes op til en eller to rejsende. Vognen er ligeledes moderniseret. Der er kun indgangdøre i den ene ende af vognen. 1. klasse medtages slet ikke i Laplandstoget.

I Sverige er det således muligt at køre med nattog på strækninger, hvor køretiden ikke effektivt er meget mere end fem timer.

SJ Nattåg Storlien - Duvet (Åre) - Stockholm - Göteborg

Et eksempel på et af de mange nattog, som SJ kører med, nemlig nattoget fra Storlien (grænsen til Norge) på vej til Göteborg via Stockholm, der ankommer til Åre station en mørk december aften. Afgang 21.03.

Det forlyder nu at dette nattog vil blive omlagt fra efter ski-sæsonen 2016 og herefter kun køre i ski- og muligvis sommersæsonen.

Bemærk den gamle stationsbygning i Åre til højre i billedet, der er ombygget til café. En ny bygning fra 2006 med butikker har overtaget stationsfunktionerne, lige bag fotografen.

Ikke alle vogne har automatisk dørlukning. Personalet skal rundt og smække dørene! Med 12 vogne er der lidt at se til!

En helt særlig kunst er jo at få anbragt ski og omfangsrig bagage i vognene. I hver ende af vognene er der rum til den store bagage.

Transdev vintersportstog til Åre/Duved og Vemdalen
Transdev (tidligere Veolia) kører også med nattog fra Malmö. Se deres køreplaner.
I ski-sæsonen december - april hver lørdag kl. 16:35 fra Malmö kører Stransdev via Stockholm med Snälltåget til ski-destinationerne Åre/Duved og Vemdalen. Toget deles i Uppsala. Søndag aften returnerer togene, så de samlet kommer til Malmö kl. 7:00.

I 2017 vil Skitoget i uge 6, 7 og 8 blive delt med en gren via Göteborg, Allingsås og Skövde, der kommer tidligere til Åre og Duved end toget via Stockholm.

Nyt lokomotiv (Siemens Vectron) trækker det lange tog (foto december 2016).

Måske er lokomotivet nu om dage rød-malet - i henhold til deres reklamer?!

Lokofører er på vej til sin plads i et Hectorrail lokomotiv i 2015 alt mens et Snapptåg (X2000) ruller ind på spor 4. X2000 kører til Stockholm en times tid hurtigere end Snälltåget.

Bagerst kører bagagevognen. Mod en lille ekstra-betaling kan man komme af med ski og kufferter hernede (dog åbnes bagagevognen kun i Malmö, Lund eller Stockholm). Vældig rart, for så skal man ikke slås om bagagepladsen oppe i vognene.

Foran bagagevognen kører fire tidligere danske Bc-t liggevogne, som Transdev har købt. Kun den ene har ikke fået Transdevs hvide farve, men er bevaret i de gamle DSB-farver.

Det er hernede de billigste liggevognspladser er at hente. Kupeerne er også 20-30 cm. smallere end i de svenske forrest i toget. Man kan som noget særligt købe sig en hel kupé, så man selv kan vælge hvor meget plads, men vil have. Det sker oppe i de svenske vogne.

Fra efteråret 2013 er vognene nymalede og dekoreret med det nye navn "Snälltåget" og destinationerne Åre, Stockholm, Malmö og Berlin.

Da liggevognene er de samme som hos SJ, så kan jeg kun sige at pladsen er god. Fra vintersæsonen 2015/16 tilbyder Snälltåget bedre linned end de lidt trælse lagenposer.

Foran de danske liggevogne kommer en siddevogn og så den norske spisevogn "Krogen" som indvendigt er udstyret a la Orientekspressen.
Foran spisevognen kører hele ni svenske BC2 liggevogne.

Spisevognen byder på varm mad, der er ærlig og i orden, rigtig varmet mad på rigtige tallerkener. Fra 2016 ny med nyt og lækrere inventar. Fotos med julepynt.

Personalet varetager alle funktioner i toget. Baren kan til dyre svenske priser også levere alkohol. Men maden koster ikke urimeligt meget. Der serveres også morgenmad før ankomst til Åre, men ikke på vej sydpå.


Klik på billedet og se menuen med priser.

Historisk: Snötåg med Inlandsbanan til Röjan/Vemdalen
I sæsonen 2015-16 kører Inlandsbana-toget sammen med Aåre/Duved toget, så fra Malmö er det ét samlet tog. Det er altså stadig med Snälltåget: nattog fra Malmö til Vemdalan.
TÅGAB var operatør ved denne første afgang vinteren 12/13, hvor der (også) var afgang en lørdag eftermiddag. Rc6 1323 er foran.

Fire liggevogne Bc2 og en bistrovogn (forrest) udgør toget. Toget kørte dengang via Göteborg til fjeldene.

Tågab's vogne er flot dokoreret med dansende elge og bjørne. Vognene indgår nu i Transdevs flåde og vil formentlig også blive benyttet i sæsonen 2015-16, men blot sammen med Snälltågets noget anderledes udseende vogne.

Meget hyggelig restaurantvogn navngivet Klövsjö løber forrest i toget.

Der kan ikke være el-lok foran hele vejen. På Inlandsbanan kommer der et stort ranger-diesel foran inden toget ankommer til slutdestinationen Östersund ud på næste formiddag.