Nordlige Ægypten | ||||||
18.9. Giza, ved pyramiderne udenfor Cairo. Kl. er 13.46, temperaturen er 49 gr. I solen, 40 gr. I skyggen. Solen stråler fra en skyfri himmel ligesom de andre dage i Ægypten. I dag holder Annegrete og jeg ”hviledag” på lejrpladsen. Begrebet ”hviledag” betyder flere ting: 1) der er nogen, der passer på bilen og vores ting, 2) der kan blive gjort rent og vasket tøj og 3) der bliver tid til afslapning hver 3. dag, når vi ikke kører. Da jeg stoppede skrivningen sidst var det på Middelhavet, og en lidt kølig nat på dækket forestod. På Kreta brugte vi en dag på de sidste forberedelser med bilen og teltene, vi badede (camperede på stranden). Tidlig næste morgen kørte vi ned til havnen igen, og kom uden særlige besværligheder ombord på DFDS’ Dana Sirena. Det var en verden isoleret fra alle andre verdener. Velnærede turister, der vadede fra spisebordene (stort set dansk mad) til soldæk og swimmingpool, biograf, barer, frisørsalon, lerdueskydning osv. Vi havde kahyt, og gik i bad og nød livet. Inden da havde vi evalueret forløbet, og alle glædede sig til oplevelser og mere ro og mag. Ole måtte erkende, at han havde været overvældet og træt de første dage (1 uge) men han mente, at han var mere ’med’ nu. Dog står det klart at hans manglende sociale erfaringer er et handicap, som kommer til udtryk ved en lidt tung ”alliance”-politik overfor os andre. Det er jo om at være ’med’, og det ligesom vi andre husker det fra år tilbage, - men lad os ikke gøre det til et større problem. Ankomsten til Alexandria var imødeset med en vis spænding. Bureaukratiet for bilrejsende er frygtet og meget omtalt. Men om det var p.gr.a. DFDS, vores velordnede papirer eller fordi myndighederne var i et godt lune er svært at sige. I al fald tog det hele kun en halv time fra det tidspunkt vi forlod båden. (foto: 14.9.) Mylderet af mennesker, snavset og meget få turister i byen (og deraf øget opmærksomhed på os) gjorde sit indtryk. Vi kørte i sporvogn ud til endestationen og retur igen. De danske skilte inde i sporvognen var der endnu, men ellers var standarden nu noget lavere. |
||||||
Vi gjorde store øjne mens vi manøvrerede os ind i Alexandria. 14.9. Det er svært nu, også efter Cairo-besøget, at udtale sig om den almindelige ægypters liv; dem der henvender sig er ofte plattenslagere eller folk, der ser det som en forøget præstige at snakke med udlændinge (uden økonomisk bagtanke). Når vi selv spørger, viser det sig at folk i al almindelighed snakker meget lidt og dårligt engelsk. |
||||||
Bilbrag, slum og elendighed bliv smidt os lige i hovedet. 14.9. |
||||||
Forskellen mellem mænds og kvinders klædedragt er svær at overse. 14.9. Vi er blevet gode til at handle og undgå at blive snydt så meget. Blot undrer butikspriserne os noget, for det er reelt meget billigere at købe færdig mand end selv at lave den. De brune bønner, der indgår i al ”færdigmad” ses slet ikke i handelen pasta og ris er al for dyrt i butikkerne - også når priserne står på. Men om Ægypten kan det helt sikkert siges, at der er fantastisk mange mennesker, der ernærer sig på de mest underlige måder i byerne. Rigtig 3. verdens handel; små sortimenter; små butikker med diverse habengut.
|
||||||
-> Næste |
||||||