Semmeringbahn

Besøgt d. 28. april 2008

Banen blev færdig (som enkeltspor) i 1854. Da den blev projekteret, var der endnu ikke lavet lokomotiver, der kunne trække tog op af ramperne til pashøjden, men det afholdt ikke ingeniøren Carl Ghega fra at tro, at der ville være udviklet passende lokomotiver, når banen åbnede. Det holdt stik. De maks. 28 promilles stigning til og fra pastunnelen i 898 m. højde kunne overvindes med adhæsionstræk, men også den dag idag må de tunge godstog have hjælp fra skubbere, der står klar ved de to dal-stationer hhv. Gloggnitz og Mürzzugschlag (foto fra sidstnævnte herunder). Læs flere detaljer om banen på Wikipedia (tysk).
Semmeringbahn er deklareret som UNESCO verdensarv.
Byggeriet af en Semmering Basis Tunnel er iværksat. Dvs. at fra 2024 vil togene fra Wien til Graz kunne køre en halv time hurtigere via den 20 km lange tunnel.
>> Omtale af byggeriet

Adgang til de mindre bjergstationer opnås med regionaltog fx fra Mürzzugschlag. Her er der udsigt til en broget bestand af hjælpemaskiner af typerne 1142, 1044 og 1116 (Taurus). Mit regionaltog står klar th. på spor 11.

Efter at være kravlet op til pastunnelen og igennem den ca. 1450 meter lange tunnel kan man stige af på Semmering banegård, hvor regionaltoget altid kører over på spor 1.

Beregn mindst tre timer til at gå fra Semmering til Breitenstein. Der er godt nok kun 9,5 km, men det går op og ned og der er mange steder, hvor man bliver fristet til at stå og vente på at et tog skal passere og man kan tage et billede. Man kan uden tvivl med fordel forlænge turen helt til Klamm-Schottwien, men så skal man også bruge hele dagen! Vandreturen er beskrevet hér!

Lige når man har passeret holdestedet Wolfbergkogel kommer man forbi det legendariske kurhotel Semmering, der desværre står tomt og ligesom flere store huse og hoteller vidner om områdets storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet frem til udbruddet af 1. Verdenskrig.

Udsigten fra kurhotellet retur mod Wolfbergkogel.

Udsigten fra Doppelreiterkogel mod byen Breitenstein (til højre i billedet) og viadukten over Krausel Klause (til venstre i klippe-terrænet).

Næste grandiøse udsigt er fra 20-Schillings-bjerget (Wolfsbergkogel). I 1980'erne prydede denne udsigt de østrigske pengesedler. Til venstre for midten ses den berømte viadukt over Kalte Rinne og til højre fra midten (igen) viadukten over Krausel Klause. Begge disse viadukter er iøvrigt udført som dobbelte broer, dvs. at der står to etager stenbuer over hinanden.
Et IC-tog kan anes lidt forud for og til venstre for Kalte Rinne i retning opad mod semmering (lokomotiv i retning mod fotografen).

Vandrevejen er tydeligt afmærket og kan befærdes af langt de fleste med almindelig god førlighed.

Et IC-tog på vej over Unteren Adlitzgraben viadukten i retning mod Gloggnitz.

Over Kalte Rinne er jeg heldig og får "skudt" dette lokomotiv-tog af ikke mindre end seks Taurus lokomotiver - også nedaf bjerget i retning mod Gloggnitz.

Viadukten over Kalte Rinne er et yndet fotomotiv. Tag nok og gå under broen og prøv at fotografere fra nord-vest, der var mange træer fra "min" side, også selv om bladene endnu ikke var fuld udfoldet på denne vidunderlige forårsdag.

Samme IC-tog er nu nået hen over viadukten over Krausel Klause.

Breitenstein er den rene postkort idyl set oppe fra dalen over byen.

Fotografen vender sig om og kigger op mod Krausel Klause, hvor et godstog iøvrigt passerer. Der er temmelig hyppig passage af tog, Semmeringbahn er på nogen tidspunkter udnyttet til sin kapacitet og er en flaskehals for trafikken fra Wien-området mod Graz, Klagenfurt og Villach.

Jeg er tilbage i et regionaltog af typen 4020, som også kendes fra S-togs trafikken i og omkring Wien. Bemærk at man kører i venstre side på den dobbeltsporede strækning. Det er ikke almindeligt i Østrig.

Regionaltoget nærmer sig Kartnerkogel-Tunnelen (fotografen er lige over Kartnerkogel viadukten). Snart er vi retur i Semmering og videre mod regionaltogets endestation Mürzzugschlag.