Zillertal Bahn

Besøgt i oktober 2006.

Her er damptoget under indkørsel til Mayerhofen, endestationen oppe i Zillertal. Normalt kører der ikke plandamp i mellemsæsonen, men dette var et bestilt særtog.

Der er 1-times drift på Zillertal Bahn, suppleret med nogle enkelte ekstra-afgange. To af togene består som dette af to motorvogne med lidt ældre mellemvogn (lavet i Jenbach!).

I mellemvognen har togføreren sin plads i bagageafdelingen. Overgang mellem vognene i bedste bomlevognsstil med sakse-rækværk.

ZB nr. 3 under rangering i Mayerhofen, hvor det pænt må vente mens det tredje ordinære togsæt fremført af diesellokomotiv, 2 mellemvogne og styrevogn ankommer.

Zillertalbahn er sporvidden 760 mm men har alligevel godstrafik, der udveksles med ÖBB i Jenbach. Hér ses veksellad vogne efter at nogle normalsporede godsvogne er trukket væk fra de lave ramme-vogne.

En del vogne med træ og træprodukter fra to store savværker i Zillertal venter på at komme hen på lade-sporet, så de kan komme videre på normalspor banerne.

Rejsetips:
I Jenbach er der mange gode og billige gasthaus.
Camping lidt væk fra byen.
Links:
Zillertalbahn
Foto-indtryk fra bjergene i dette nabolag