I mange hundrede år, i Grindelwald i 600 år, har der været organiseret fælleseje af det alpine højland. Det er bønderne i dalene, der tilsammen har brugsrettighederne på sommergræsgangene. Det fælles ejerskab betyder brug af fællesarbejde og samarbejde om pasning af dyr, mejeribrug mv. oppe på allmend (eller kort alm). I daglig tale blev alm også til alp, heraf navnet alperne. Så alperne er altså et navn for de sekundære områder, der kun kan bruges til landbrug om sommeren. Alm'en, som vi kender den. En sommergård med røg i skorstenen, elektriske hegn og en nysgerrig ko, der med fyldt yver venter på aftenmalkningen. >> Læs også artiklen om "Heidi på græsgangene anno 2013", der handler om hvordan det den dag idag er en udfordring at få arbejdskraft til at tilbringe en lang og slidsom sommer oppe på alm'en sammen med dyrene, malkningen og oste-fabrikationen. Udgangspunktet for det hele er årstiderne skiften og græssets vækst i de forskellige højder. Dyrene og leen deles om sommeren om græssets frodighed. For nok er der frodigt og vækst om sommeren, men kapaciteten bestemmes faktisk af bøndernes evne til at holde køerne med foder om vinteren. Traditionelt har man drevet et rent økologisk landbrug og uden at skulle bringe foder ind udefra. De principper har været svigtet, således at der i de senere årtier har været købt kraftfoder andre steder (fx fra troperne). Billedet er ved at vende igen, så der atter er fokus på økologisk landbrug og ikke flere dyr, end der er "eget græs" til. Det er stadig almindeligt at se arbejdshold igang med leen på de stejle enge. Det kan være familiemedlemmer, men det kan også være naboer, der høster på fællesjorden. Gårdene i dalen er i privateje. Fra gammel tid har man erfaring for, hvor meget græsningsareal, der er brug for, til at holde liv i dyrene. I dalene ses dyrene mest om vinteren og tidligt forår / sent efterår. Så snart det er muligt at sende dyrene væk fra de høj-produktive græsgange i dalen, så sendes de afsted, så dalenes produktion af græs kan blive til hø, der tørres og stuves til side som vinterfoder. Rytmen går fra lavere over mellemste til højeste græsgange. De øverste bruges måske kun en uges tid, før dyrene igen afgræsser lavere enge. Der er områder, der kun bruges midt på dagen. Det kan være græsgange, hvor dyrene kan gemme sig, eller en stejl græsgang. Sådan nogle græsgange skal dyrene ikke være ude i om natten. Om køerne føres hjem til stald eller indhegning om natten varierer. De dyr, der skal malkes, skal i al fald hjem til malkning to gange om dagen. Nogle køer kommer så på nat-græsgang, nogle overnatter i indhegninger udendørs, og atter andre kommer for natten helt ind i stalden. Gederne er ikke i stald i sæsonen Især køerne har faste vaner. De kender selv til de to gange malkning og deres dag- og nat græsgange. Man tror det næppe, men man luger manuelt de mest frugtbare enge! Der er aftaler mellem myndighederne og brugsfællesskaberne om, hvad de forskellige områder kan tåle. Tilskuddet (landskabspleje) fra myndighederne fordeles efter disse bedømmelser. Tilskud gives også alt efter hvor højt oppe, græsgangene befinder sig. Højt beliggende jorde med udnyttelse giver højrere tilskud. På de græsgange, der skal slås, er der gennem tiden (og også nu) fjernet sten, så det kan lade sig gøre at slå græsset. Der køres gylle fra dalenes gårde op til græsgangene, både for at øge udbyttet, men også for at lave naturpleje steder, hvor græsset har det skidt (fx efter overgræsning eller nedtrædning) Dårlige eller sarte områder må måske ikke slås, men kan bruges nogle få uger af kvæget. På de stejle områder, der lejlighedsvis afgræsses, ses ofte ”fårestier”, som køerne får lavet. Kvæget er således med deres vægt og tætte græsning i stand til at sætte deres negative præg på landskabet. Blandet udnyttelse Nogle gange spærrer man øjene op. Der er introduceret flere eksotiske dyr, fx yak okser. De er rolige dyr og går fint sammen med køerne. Heste og køer går til gengæld ikke godt sammen. Bergschaften in Grindelwald, Alppflege zwischen Tradition und Moderne, Marianne Tiefenbach / Andrea Glan Mordasini Alpweiden im Wandel, Priska Baur, Priska Müller und Felix Herzog STANDÖRTLICH ANGEPASSTE NUTZUNG VON ALPWEIDEN, Dr. Walter Dietl samt videoer om økologisk landbrug i højalperne i Schweiz.
>> Retur til oversigten over artikler
|