Fælles info om camping i Schweiz

Siden opdateres ikke længere!

Det er dejligt at bo på camping i Schweiz. Der er rent og pænt. Campingpladserne, jeg benytter, har super udsigt og ligger tæt ved indkøbsmuligheder og transport.

Vi bor som vi er venner eller familie i egne medbragte telte. Teltene skal være absolut vandtætte, da det kan risikere at regne meget!

Teltene kan slås op tæt ved hinanden (fælles lejr) eller væk fra hinanden, og skal ikke flyttes før vi rejser hjem / rejser videre. Luftmadrasser eller gode, tykke liggeunderlag anbefales. Soveposerne skal kunne klare ned til frysepunktet. Det er ikke steder, der er plaget af myg, men myggenet i teltene anbefales. Diode pandelygter opfatter jeg som en nødvendighed.

Sørg for hver især at have noget at sidde på. Der findes i handelen både bittesmå lette klapstole og arrangementer til liggeunderlag, så de bliver til stole med ryglæn. Party-stole har en kedelig tendens til at være tunge og gå i stykker!

Hver gruppe har selv Trangia-sæt (gas eller sprit) og eget spise/drikkegrej med. Spejderdolk og skærebræt er gode at have med. Jeg leverer forslag til pakke-liste inden afrejse.

Som man er venner til (eller bliver venner til) kan madlavningen gøres i fællesskab på campingpladsen. Er der interesse for det, tager jeg et køkkentelt med, hvor man også kan spise. Campingpladsens overdækkede faciliteter bruger vi kun i nødstilfælde (disse rum er nemlig forbeholdt små grupper telt-campister).

Campingpladserne, vi besøger, er meget pæne og velholdte. Der er gode badeforhold, og strøm til mobiltelefoner, samt trådløst Internet, dog kun gratis i Grindelwald.