Om mig som vandreguide i Schweiz

Hvem er Poul?

Poul Kattler er frivillig rejseguide i Schweiz i skolesommerferien.

Poul arbejder til daglig på Experimentarium. Kig dig omkring på denne hjemmeside, og se hvad jeg ellers interesserer mig for.

Reaktioner fra deltagerne i 2016:
<Grindelwald>
Vi har i sommeren 2016 deltaget i en vandreferie i Alperne tilrettelagt af Poul Kattler. Det var en ubetinget succes.
De daglige vandreture var nøje tilrettelagt og bar præg af stor viden om de lokale forhold. Turene var meget varierede og gav et godt indtryk af området omkring Grindelwald.
På trods af en meget inhomogen gruppe, aldersmæssigt fra 4 til 69 år og med varierende erfaringer med bjergvandringer, lykkedes det i kraft af Poul Kattlers organisationstalent og menneskekundskab at give gruppen en særdeles indholdsrig tur. Det var dejligt at opleve Pouls respekt for forskellighederne i gruppen og at opleve hans omsorg for dem, der blev udfordret på forskellig vis.
For os var det en øjenåbner at deltage i turen (det var første gang i Alperne), og takket være Poul K’s tydelige kærlighed til og engagement i området blev det en af de oplevelser, vi kun håbe, at andre også får mulighed for.
Poul & Bente.

<Grindelwald> Efter at have været afsted på en otte dages rejse til Grindelwald, vil jeg sende jer en kort evaluering:
Det var en virkelig flot destination; utrolig smukke bjergformationer og idyllisk beliggende huse. Dertil kom de mange spændende lokale transportmidler; forskellige spændende toge samt spektakulære svævebaner,hvor man holder vejret, hvis man har anlæg til højdeskræk. Det var et mageløst feriested med virkelig mange muligheder for ture, men jeg må samtidig sige, at havde vi været afsted uden guide, havde vi ikke oplevet en fjerdedel af det, som vi denne gang kom hjem med.
Poul Kattler var vores guide, og han kendte alle stier, bjerghytter og togbaner som sin egen bukselomme, og det gjorde, at tiden blev udnyttet optimalt - vi behøvede ikke at slå op på diverse sider og undersøge, hvad der måske kunne lade sig gøre, ligesom vi ikke fik skuffelser på nogle af turene; alle ture var velplanlagte i en grad, vi aldrig ville kunne have gjort selv. Vi så fabelagtige bjergtoppe, vandrede i den evige sne på gletchere, gik ad små snoede stier, beundrede vandfald, der brusede ned over stierne, og badede eller soppede i bjergsøer. Og vi spise frokost i det grønne (eller hvide) på små skønne udsigtssteder, som vi ikke selv ville have kunnet finde.
Frokosten nævner jeg specifikt, fordi den er en essentiel del af Pouls måde at være guide på - den medbragte mad bestående af brød, pølse, ost, frugt og grønt smager netop så skønt, fordi den spises i naturen, og ikke mindst fordi der opstår et fællesskab omkring maden, hvor de forskellige deltagere på turen bliver rystet sammen ved at bryde brød sammen og skære maden ud med den samme schweizerkniv. Der blev skabt en meget fin gruppedynamik, hvor der var respekt for forskellig kondition og betingelser for at trave, og omdrejningspunktet for denne fine, hyggelige og solidariske kultur er Pouls måde at skabe et fællesskab.
Om aftenen holdt alle vi deltagere et møde, hvor vi evaluerede turene, og hvor morgendagens ture blev tilrettelagt, så de passede til deltagerne. Vi var afsted med tre børn, og det tog Poul højde for ved at tilrettelægge forskellige ture eller afstigningsmuligheder undervejs, så alle børnene fik succesoplevelser med at indtage bjergene. Jeg vil dog kraftigt anbefale, at børnene er mindst seks år - så får de mest ud af turene.
Det var en fremragende idé, at Poul indlagde en "afslapningsdag" en af dagene midt i ugen, hvor vi sejlede med hjuldamper. Det var en både smuk og spændende oplevelse for såvel børn som voksne.
Camilla

>> Læs dagbog fra en deltager i Grindelwald i 2016

<Filisur>
Når du vandrer med Poul Kattler som turguide i Graubunden, det sydøstligste hjørne af Schweiz, får du en mangfoldig oplevelse for både krop, sjæl og intellekt. De enkelte dagsture planlægges med stor viriositet, således at der er taget højde for både det aktuelle vejrlig og deltagernes interesser og formåen. Poul har en unik erfaring i at skabe variation i oplevelserne, så opmærksomheden fastholdes og nysgerrigheden fodres. Mens du vandrer ind i et landskab, der hele tiden forandrer sig, deler Poul beredviligt ud af sin geografiske og geologiske viden. Som en særlig bonus til din nysgerrighed kan du også indhente en masse viden om den lokale jernbane på de daglige togture til og fra dit faste overnatningssted, da dette er Pouls særlige interesseområde. Vær sikker på, at en intens vandreoplevelse venter dig.
Lone

Reaktioner fra deltagerne i 2015:

Deltager til Filisur:

Personligt var jeg meget tilfreds med turen til Filisur - som jeg var det i 2014 til Grindelwald og i 2013 til Täsch.

Meget engageret & sprudlende rejseleder, som forstår at tilrettelægge dagsturene varieret & spændende, så det bli'r en helt ny oplevelse hver gang - TAK for det :). Mona.

Deltager til Grindelwald:

Jeg har ikke fortrudt et sekund at sagde ja til en invitation om at tage på vandretur i Alperne omkring Grindelwald.

At vi kun var 3 mand, betød jo bare flere og større udfordringer.

Jeg følte mig hurtigt på hjemmebane igen, selvom det efterhånden er en del år siden jeg sidst var på vandretur i Nepal.

Det var derfor ligesom at være ung igen, telt og mad lavet på stormløkken, var prikken over i'et

Jeg nød turen i fulde drag, et super godt program og med mange spændende lektioner om de forskellige togsystemer, meget interessant.

Vandrerejsen rummer et godt koncept for dem der elsker bjerge, naturen, lejrlivet på en campingplads og for dem der ikke selv har tid til at planlægge og sætte sig ind i, hvordan og hvor de forskellige ruter er.

For mit eget vedkommende, kunne jeg godt tænke mig, at være mere indover planlægningen.

Poul Kattler er en fantastisk kapacitet på området, vi er virkelig i trygge hænder. Jens Christian.

Deltager til Grindelwald:

Jeg vil lige melde tilbage omkring turen til Grindelwald, som har været en meget stor succes. Ikke mindst pga. vejret, som har været helt forrygende, med sol og varme alle dage, hvilket betød, at alle vores udflugter i bjergene kunne byde på de mest fantastiske udsigter jeg nogensinde har set.

Desværre startede turen med en 5 timers forsinkelse i Kastrup med Swiss Air, hvilket betød en lidt uheldig start, men det viste sig, at den overnatning vi havde i Zurich betød at rejsen med tog til Grindelwald næste morgen tidligt blev, så vi kunne se landskabet og kunne komme ud at vandre allerede ved ankomsten og på den måde få en hel udflugtsdag alligevel.

Vi var på heldagsudflugter hver dag fra tidlig formiddag til sen eftermiddag. Det var helt oplagt, når vi alle var sultne efter oplevelser og havde gode kræfter. Jeg tror vi kom gennem programmet, som annonceret, men jeg tjekkede det ikke, da jeg havde stor tillid til Pouls dømmekraft. Kvaliteten af udflugter var meget høj. Jeg har været på mange vandreture tidligere, men aldrig oplevet noget med den høje kvalitet.

Som gammel spejder nød jeg, at vi boede i telt og lavede al vores mad over ​trankia kogesæt. Det var hyggeligt og skabte en god stemning både ved morgenkaffen og om aftenen, når begge kogesæt var i gang.

Men kunne måske frygte, at bjergene og turene blev meget ens, men det var overhovedet ikke tilfældet. Der var stor afveksling i naturen hele tiden uanset, hvor vi var. At vi kun var tre viste sig at være en fordel, da der så var større fleksibilitet og vores vandretempo var meget ens. Vi skulle aldrig vente på nogen.

At transporten foregik med tog, bjergbaner og skilifter gav turen en unik dimension,, som jeg ikke tror kan findes andre steder. Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes et så udbygget liftsystem med meget høj kvalitet og sikkerhed.

Campingpladsen (Grindelwald) ligger meget naturskønt, så hver morgen vågnede vi op i skygge med en fantastisk udsigt. Omkring kl. 8 kom solen, så vi var fri for at svede i soveposerne.

Alt i alt har det været en utrolig god tur med høj kvalitet, og man kan undre sig dybt over, at der ikke er flere der vælger jeres ture til Schweiz.

Tak, til dig for at det var muligt at komme afsted, selv om vi kun var to tilmeldte og tak til Poul som enestående guide, hvor der altid var 100 procent styr på alt! Michael.

Reaktioner fra deltagerne i 2014:
Tak for en dejlig tur i bjergene. Lærke.

Jeg siger også tak for en dejlig tur. Det har været en fornøjelse....også at vide at det faktisk var en gemse, vi så på pigeturen..... Mette.

Det var en rigtig dejlig tur med fantastiske oplevelser og en masse glade og sjove deltagere. Så tak for en uforglemmelig oplevelse. Dorrit.

Jørn og jeg vil også gerne sige tusind tak for en fantastisk tur. Tove og Jørn.

Reaktioner fra deltagerne i 2013:
Også en stor tak herfra, for en fantastisk oplevelse og dejlig samvær med skønne mennesker, jeg vil især takke Poul K. for den måde han fortæller og beskriver det vi var i. Jørgen.

Tusind tak for den dejlige tur. Karsten.

Tak for en dejlig vandreoplevelse. Mette.

Også stort tak fra mig for en super dejlig vandretur med flotte landskaber og vældigt hyggeligt selskab. Lærke.

Det' sagt før, men du er simpelthen "my best Reiseleiter" ever, hvilket er både meget trygt og særdeles befriende. Selv de mindste detailler har du styr på, så tak igen. Min hjerne var totalt tom & helt klar til genbrug, da jeg landede. Mona.

Det skrev deltagerne i 2012:

John skriver: Kitte og jeg var denne sommer på en af Poul Kattlers ture i Schweiz, den der gik til Filisur i Graubünden. En dejlig tur med fantastiske pantoramaer. Godt arrangeret med gode og afvekslende dagture.
Dejligt at starte ud fra København i en sovevogn til Basel, man når at få sjælen med hele vejen.
Vi vil gerne her anbefale Poul's ture til Schweiz hvis man har interesser i den retning.

Mona skriver: Poul Kattler får min varmeste anbefaling = verdens bedste rejseleder med fuldstændigt styr på alle detailler, SÅ dejligt ;-)
Se meget mere:

>> Links >> Fælles om camping i Schweiz
>> Vandreture, udstyr og transport >> Om Alperejser
>> Film & fotos >> Artikler