Appenzeller Bahnen

Besøgt i september 2010 og september 2018

Et utroligt charmerende net af 1000 mm smalsporede jernbaner i det østligste Schweiz sydfor St. Gallen og vest for Lichtenstein (hvis nogen ved, hvor det er).

I virkeligheden er der tale om tre baner, der i 1988 fusionerede til ét selskab. Det kan stadig mærkes, at banerne kommer med hver sin historie.

Der er mange historier at fortælle om disse baner, så jeg har valgt at under-opdele efter de tre hovedstrækninger. Vælg hvilken bane, du vil kigge nærmere på fra kortet lidt nedenfor.

Det faste togsæt mellem Altstätten Stadt og Gais triller i 2010 nedad efter holdepladsen Warmesberg på en diset dag med finregn. Tandhjulssystem Strub. Denne oprangeriing findes stadig.

Udskiftningen af materiel har betydet overskud af velholdte vogne og motorvogne. Société de Transport Ivoiro-Burkinabe har i 2019 erhvervet rullende materiel, der tidligere blev brugt af Appenzeller Bahnen.

Efter renovering i Frankrig skal tre BDe 4/4 II elektriske motorvogne, tre ABt-styrevogne og ni andenklasses vogne bruges til tre gange ugentlige afgange mellem Abidjan i Côte d'Ivoire og Ouagadougou i Burkina Faso. Toget tager omkring 18 timer for at tilbagelægge de 1.260 km.

Udstyret er mellem 35 og 55 år gamle og blev tidligere brugt på linjen Gossau - Appenzell - Wasserauen, indtil de blev erstattet af Stadler-togsæt. Operatøren har også solgt ud til Transports Publics Neuchâtelois i Schweiz og Østrigs Achenseebahn.

Se nærmere på:


Rejsetips:
Jeg har boet billigt på Hotel Restaurant Stossplatz 50 meter fra perronen i Appenzell. Med et Appenzeller Ferienkarte (Gold) (hvis man bor 3 nætter eller mere på samme hotel) - så får man gratis transport i hele regionen, samt gratis ture med svævebaner mv.
Tur derned: Togskift Hamborg, Zurich og Gossau.
Links:
Køreplaner mv. for Appenzeller Bahnen.

Vandrekort "Wanderkarte Appenzellerland" 1:25.000 kan anbefales.

Vandreture kan man kigge mere om hér.

Altstätten Stadt - GaisSt. Gallen - Teufen - Gais - AppenzellGossau - Urnäsh - Appenzell - Wasserauen