Gossau - Urnäsh - Appenzell - Wasserauen

Hovedstrækningen på nettet på 32 km. På denne gren af nettet kommer Stadler togsættene til at dominere, endnu i 2018 kørte de ældre togsæt. Farverne er de rød-hvide. Fire togsæt håndterer trafikken, mens der er et sæt i reserve.

De ældre togsæt består et tog af en motorvogn, to mellemvogne og en styrevogn. De nye Stadler togsæt fra 2018 er nogenlunde af samme størrelse. Der kan køre ekstra materiel med, hvis der forventes mange passagerer. Der kan påsættes ekstra mellemvogn og motorvogn i A-enden (dvs. mod Wasserauen), men ét af sættene får bare en mellemvogn og styrevogn på. Et 4-vognes sæt kombineres endog med et 3-vognes sæt, så det bliver til hele 7 vogne.

Der køres med ½-times drift næsten hele dagen.

Der er ikke tandhjulstræk på denne del af banerne. Banernesene lokomotiv er set parkeret i Herisau.

Et "forlænget" tog (p.gr.a. det gode vejr) kører op til Gonten med kurs mod Wasserauen mandag d. 20.9. 2010.

Tog i modsat retning i den skarpe kurve ved indkørslen til Urnäsch lige før floden af samme navn. 19.9.

Ekstra vogne står klar ved endestationen Wasserauen, så togene kan forlænges, når behovet opstår i weekender, feriedage og på dage med særligt godt vejr. Et par paraglidere lander lige bag stationen. I 2018 står der herude i enden veterantog, idet opformering af vogne ikke længere foregår i Wasserauen.

Det var ved banens oprettelse tanken at der skulle skiftes tog hér, og fortsættes med dels en regulær bjergbane med tandhjul og en funicular mod bjerget Säntis (2.502 m.o.h.) via den pragtfulde Seealpsee. Det kneb imidlertid med finansieringen. Det endte med en svævebane fra vestsiden, med adgang fra Urnäsch, bus til dalstationen, og så med svævebane.

Morgenstund med Stadler togsæt ABe4/12 i Wasserauen.

Et tog i 2010 med lokomotiv starter fra Wasserauen og passerer svævebanen op til Ebenalp.

Spor 2 - 4 i Appenzell. Spor 1 er et ladespor, og der er ingen fast godstrafik på banerne længere, så det bruges ikke så meget. På spor 2 holder toget til St. Gallen over Gais klar (kører sidst), og på spor 3A holder toget til Gossau og på 4A er toget mod Wasserauen netop ankommet.

Første morgensol på tog, der ankommer til Appenzell.

Interiør fra den nyeste type personvogne. Bemærk at det er fastholdt at man kan åbne vinduerne, men dog med "clips" i siderne af vinduet, så de kan "falde i hak". Man sidder meget behageligt, hvilken man ikke kan sige om de ældre vogne (og nogle af de klassiske styrevogne).

Ge 4/4 nr. 1 holdt i 2010 i Wasserauen og er klar med sidste tog helt herudefra mod Gossen.

Udsigt til Hoher Kasten (adgang med svævebane fra Brülisau) fra Appenzell banegård.

Säntis Bahn materiel parkeret udfor museet i Wasserauen. Oprindeligt kørte dette tog mellem Appenzell og Wasserauen, og skulle have været første del af en togtur til bjergtoppen Säntis (2.500 moh.).

En af veteranerne fra el-togsdrift på banen "Drissgi" med to samtidige passagervogne ved spor 4B i Appenzell. Det er så snedigt, at plantoget i spor 4A kan klemme sig udenom veterantoget ved at benytte sporet til venstre i billedet.

Vel vedligeholdt "oldtimer" rangerlokomotiv fotograferet i Herisau d. 21.9. I Herisau er der depot for banen, det er således også hér, der er ekstra materiel at hente.

To andre veteranvogne er også restaureret i fineste stil, fotograferet i Appenzell. Bemærk forskellen i montering af koblingsstængerne. På vognen til venstre sidder koblingsstangen inde ved akslen. På vognen til højre sidder den direkte på vognrammen. Alt materiel er forsynet med moderne centralkoblinger.


Banen startede i 1875, men er siden ændret og forlænget, så dens endelige linieføring er fra 1912.
Banen stiger ikke ret meget og hælder 37 promille på de stejleste afsnit.
Links: