Brienz Rothorn Bahn

Besøges af Alperejser til Grindelwald

Fra Brienz SBB banegård (566 moh) klatrer de små tandhjulstog op til bjergstationen på Rothorn (2244 moh). Den betragtelige stigning på de blot 8 km. bane nødvendiggør en maksimal stigning på 25%, som er grænsen for hvad normale tandstangssystemer kan yde.

Banen har udelukkende turistmæssig betydning. Rothorn kan også nås med svævebane fra nordsiden. Brienz har givet navn til den smukke sø Brienzer See, som sammen med Thuner See er meget markante søer omkring den mondæne alpeby Interlaken i kantonen Bern.


Opstigningen igennem skoven er ganske stejl og rummer nogle meget flotte partier. Banen skal bl.a. igennem et lodret klippeparti, som klares med mange, groft udhuggede tunneler.

Krydsning i Planalp. Vi møder et af de moderne oliefyrede damplokomotiver (bygget 1992-96), som yder den største daglige damp-arbejde på banen.
Tandstænger af system Riggenbach (på de stejleste stykker) kombineret med system Strub (som på stationen i forgrunden).


Samme situation set fra den anden side af. Som det altid tilstræbes ved stationer på tandhjulsbaner, så er stationen næsten uden hældning. Men hældingen før og efter ser derfor desto mere stejl ud!

Samme sted. Køreplanen er ikke stiv, så der er ikke krydsninger efter et helt fast mønster. Vandet i Planalp er særligt godt, især efter at man for nylig har omlagt forsyningen. Tidligere var de mange køer på græsgangene højere oppe i stand til at forurene vandet for damptogene. Nu er vandet godt i hele sæsonen. Begge lokomotiver er de moderne damplokomotiver.


Mens der fyldes vand på, kan passagererne finde på at smutte ud på perronen og fotografere. Personalet forsøger at holde styr på forsamlingen, som hér, hvor der gøres klar til afgang.


Her fylder personalet vand på lokomotivet i ro og mag. Det oliefyrede lokomotiv (som der er fire af, alle bygget i Schweiz i 90'erne) er standard lokomotiv på banen.


På filmen er toget netop sat igang mod Brienz.

Dieseltog på vej ned fra topstationen. Der bliver altid kørt med to vogne og lokomotivet er i retning mod dalen. Enten de tre sæt med disse afrundede vogne (plantogene) eller et sæt med et lidt mere firkantet udseende (reserve-tog, se herunder).

På nedturen (med diesel) var skyerne drevet væk og udsigten var meget fin fra toget.

Det er lidt ærgerligt med dieseltogene, men i al fald kører togene altid i sæt, hvor det ene tog er med damp. Foto fra juli 2016.

Krydsning igen i Ober Staffel med oliefyret damptog. Stationer er som nævnt anlagt på næsten vandrette steder, så stigningen ser unægteligt lidt voldsomt ud, når det krydsende tog ankommer.


På filmen krydser et særtog med kulfyret lokomotiv nr. 5 fra 1891 vores plantog i Ober Staffel. Særtoget var det tredje opadgående tog, der krydsede. Først et plantog opad, så et ekstratog med diesel og så altså særtoget. Vores plantog når at sætte igang, mens der filmes.

Brienzer Rothorn Bahn er fuldstændigt manuelt betjent. På filmen ses personalet skifte sporet. Og der er ingen signaler. Der køres med radiostyring.


En meget typisk vinkel, som man ser toget i. Vinduerne i panoramavognene kan løftes og sænkes efter behov. Der er som regel meget skyet i området, og dermed temmeligt køligt selv midt i højsæsonen. Så ofte må der meget tøj på, og vinduerne må skydes ned.

Rothorn banen har venskabsforbindelser med Japanske Oigawa Railway. Der er jævnlige visitter hos hinanden. Se hér meget mere om Oigawa Railway!

Rejsetips:
Vi boede på denne campingplads i Grindelwald.
Camping koster rundt regnet en dansk 100'er pr. overnatning (inkl. varmt brusebad, fællesrum mv.) og offentlig transport klarede vi med et Regionalpas, for CHF 290.- (samt gode børnerabatter), der giver 5 dages ubegrænset rejse på nær sagt alle baner (men fx kun 50% på Jungfra Bahn og til toppen af Shilthorn Bahn) og 50% resten af tiden (10 dage mere).
Links:
Køreplaner mv. for Brienz Rothorn banen.

Læs Wikipedias udførlige omtale af banen.

Vandretips mv. i Ronald Gohl´s bog "Auf steilen Schienen in die Berge" s. 74 og følgende sider.