![]() |
|
| Nattogets lokomotiv brød sammen i Flensburg | |
![]() |
|
| På vej hjem fra München / Basel / Amsterdam tirsdag morgen d. 7.7. 2009. Stedet er Flensburg og klokken er 8 om morgenen. Toget skulle være langt oppe i Danmark, men hér holder vi. Strømmen er gået, og det er ikke strømmen i ledningerne den er gal med. Nej, lokomotivet 101-126-1 er brudt ynkeligt sammen. Fotografen er smuttet fra Basel liggevognen (i spidsen af toget), under vejbroen og ned i bagenden af toget, hvor sovevognen fra Amsterdam (blå, tjekkisk) holder. Den holder sådan set i nordenden af perronen i og med, at Flensburg banegård er en underlig konstruktion: Tog der kommer sydfra smutter ind til banegården vestfra og drejer mod syd på banegården. Og kører videre i en enkeltsporet sløjfe mod syd, mod vest og stikker så nord over sporet, vi brugte før ankomsten, for at sætte kursen mod Padborg og Danmark. Men der skulle slet ikke køres denne morgen... |
|
![]() |
|
| Godt var det ikke, for kaffemaskiner og spisevogn var også sat ud af spillet. Man var simpelthen nødt til at fordrive tiden med andre gøremål, fx nyde det gode vejr på perronen. Tog passerede på de andre spor. |
|
![]() |
|
| Endelig sker der noget. En BR 112 (ex DR 243) er fundet frem og kommer det nødstedte tog til undsætning. Lokomotivet blev bygget i en stor serie i DDR's sidste år op til murens fald og yderligere i en lidt mindre serie (som dette lokomotiv) lige efter sammenlægningen af de to tysklande. BR 112 171 yder 4.220 kW, hvilket er noget mindre end BR 101 lokomotivet, der yder 6.400 kW (altså når det kan køre). |
|
![]() |
|
| Sjældent har en sammenkobling fået så meget opmærksomhed som denne formiddag i Flensburg. |
|
![]() |
|
| Og så var toget klar til at fortsætte - kun passagerer fra de forreste vogne (inkl. fotografen) tør endnu stå heroppe: Tænk hvis vi nu satte igang! Forsinkelsen blev på 3½ time, som ikke kunne indhentes frem til København. |
|