Da nattoget måtte evakueres over Storebælt

Hvad der kunne se ud som en fredelig tur med nattoget København Düsseldorf om aftenen søndag d. 17.2. 2008 blev ikke helt så almindelig. Vi var lidt over 200 passagerer, der oplevede at toget ikke blev bragt til perron til tiden 18.53 men derimod blev forsinket med en time og et kvarter fra afgangen fra spor 7. I højtalerne blev der sagt at forsinkelsen skyldtes forsinket klargøring. Jeg havde en flot ene-kupe i sovevognen til Amsterdam. Vognen var den fjerde efter EA lokomotivet og således nabo til spisevognen, der kører til München. Toget medførte denne aften 12 vogne til hhv. Amsterdam, München og Basel.

Sovevognen til Amsterdam er 1-etages og af nyeste type DB Nachtzug. Der er god plads i kupeerne og fornemt håndvask arrangement. Læg dertil en god bred seng og avanceret lys og nøglekort til kupeen, alt i alt en meget moderne og god service.

Få minutter før ankomsten til Korsør (da jeg sad i spisevognen og fik en tår aftenkaffe) kom den danske togfører løbende igennem vognen og kom i samtale med det tyske personale. Det viste sig, at toget skulle rømmes i Korsør og passagererne skulle gå over i et IC-tog, der var holdt tilbage på det modstående spor. Det blev nu sagt at der var tale om en teknisk fejl i toget. På billedet er klokken 21.17. Nattoget holder til højre og passagererne er ved at gå over i de to togsæt på IC-toget, der er kørt fra København kl. 20.00, et lille kvarter før os.

Nu er de fleste ved at være kommet ud af nattoget. Klokken er 21.18.

Lidt forvirrede passagerer er nu sat af IC-toget i Nyborg. Klokken er 21.37.

To minutter senere er IC-toget kørt videre og passagererne står efterladt. Det går nok stadig igennem nogens hoveder om nu også nattoget rent faktisk vil komme (hvor al bagage er efterladt). Informations niveauet var ikke så højt, hvilket blandt andet skyldes det hastværk, evakueringen af nattoget var forekommet under.

Nyborg 21.41. Jo, så kom nattoget med personalet og vores bagage.

Igen i spisevognen, dennegang mellem Nyborg og Odense over en kop øl. Togføreren kom til mig og orienterede mig om hvad der var sket. Jeg havde hjulpet med det engelske højtalerudkald før Korsør, så derfor henvendte han sig. Det drejede sig om at den mekanisme, som gør at en udløst nødbremse i tunnelen kan annuleres af lokoføreren, ikke virkede i toget. I tunnelen må et tog ikke stoppe, selv ved brand skal det fortsætte og i fald først stoppe udenfor tunnelen. Den mekanisme, der skal sikre det, virkede ikke i toget den aften. Og det havde forvoldt forsinkelsen i København ved afgangen. Undervejs mellem København og Korsør havde der over mobiltelefon og internt mellem driftledelserne hos DSB og BaneDanmark været ført forhandlinger om, hvorvidt toget alligevel måtte køre over Storebælt med passagerer. Kort før Korsør fik den danske togfører at vide, at det ikke ville blive tilladt og at IC-toget var blevet stoppet, så at vi ikke blev yderligere forsinket. At dette var lidt svært at forklare de forvirrede passagerer på 3 minutter inden evakueringen i Korsør var forståeligt. Og måske ville passagererne komme til at tro, at bremsesystemet var defekt, hvis de kun forstod lidt af forklaringen.

I Düsseldorf, kun 35 minutter forsinket. Klokken er halv otte. Jeg havde jo nok forestillet mig, at vores fire vogne måtte være blevet efterladt alene i et særtog for ikke at forsinke andre vogne, der nede i Tyskland skulle sammenkobles med os. Men det blev ikke tilfældet. Min nabovogn var nu en russisk sovevogn, der var startet i Moskav Belorusskaja banegård forrige aften lørdag kl. 21.09 - passeret Hviderusland, Polen og via Berlin var havnet i vores tog til Amsterdam. Vognen var meget flot og af nyeste standard - i russiske farver. Men ikke med mange passagerer, om nogen.

Næste vogn i rækken var kommet på toget 6.25 søndag morgen og havde holdt den russiske sovevogn med følgeskab. Det blev afslutningen på denne, uventede begivenhedsrige, togtur, der for mit vedkommende fortsatte med regionaltog til Kerkrade i det allersydligste Holland.