Da nattoget brød i brand

Hvad der startede som en almindelig nat, godt belagt med gæster, nat - første weekend i skolesommerferien 2009 natten mellem lørdag d. 27. og søndag d. 28. 6. 2009 - blev noget anderledes, da der udbrød brand under første bogie i Basel sovevognen. De fleste sover nok, når der foretages rangering med vogne mellem de forskellige afdelinger til forskellige destinationer. I starten af natten var Amsterdam-vognene (de bagerste i København-afdelingen) blevet sat af i Hannover og to vogne fra hhv. Warschawa og Moskva var sat forrest på München-afdelingen og to andre sat bagerst på Basel-afdelingen. Vi var nu på vej i det tidlige morgenlys sydpå mod Fulda, med hvor den sidste vognombytning skulle finde sted.

Stedet er lige syd for Kassel. Toget laver en meget brat opbremsning og stopper. Så sætter det igang igen. Det gentages to-tre gange og vækker nogle af passagerne. Jeg befinder mig i første liggevogn til Basel, lige efter den famøse sovevogn. Det er mere opbremsningerne end den ubehagelige røgduft, jeg bemærker. Men så sætter røgalarmen igang i vognen. Klokken er 4:30, toget er i bevægelse og der kommer noget nær uforståelige og hidsige højtaler-instruktioner i højtalerne. Konduktøren river dørene op og beordrer alle til at stige op og forlade vognen. Vi kører stadig, men mens vi kommer i skoene og når ud i gangen, er toget under opbremsning. Vores vogn holder ved en gammel perron i Nordshausen, men det gør forreste del af toget ikke. Men det er også kun de to Basel-liggevogne ved perron, der er evakueret (hér er røgalarmerne blevet aktiveret). Der stopper ikke længere tog ved Nordshausen station, og 500 meter vest for den gamle banelinie ligger den ny højhastighedslinie. Tog på denne strækning passerer, mens personalet forsynet med pulverslukkere finder frem til Basel sovevognens første bogie, hvor der enten er åben ild eller i al fald meget lysende gløder.

Vi står på perronen og på lidt afstand kigger vi med. Vi er lidt fortumlede, da de fleste jo nok havde ligget i dyb søvn. Kort tid efter er lyset fra branden/gløderne erstattet af hvide skyer fra pulverslukkerne.

Arbejdet er gjort. Det hvide pulver på banelegement og den sortsveden vognkasse afslører hvad der lige er sket.

Det lokale brandvæsen fra Kassel er underrettet, men da de noget tid efter ankommer, er der ikke andet at gøre for dem, andet end at konstatere at branden er slukket.

Så kan de tomme pulverslukkere blive fordelt tilbage til personalet og komme på plads i vognene.

Brandvæsenet kunne få nogle fotografier af toget fra den side, hvor deres brandbil stod parkeret (i baggrunden) - om det er tjenstligt eller privat, véd jeg ikke.

Nu handlede det om at få toget køreklart. De varme bremser bliver tilsynelandende de-aktiveret uden at det går ud over alle de andre bremser. Toget bliver som en test sat op i fart fremad og bremses, og man undersøger hvordan bremserne fungerer. Alt mens vi står ude i terrænet og kigger på. Der er ikke noget i vejen for at vi kan køre videre, så kort efter bliver vi gennet op i vores vogne og toget kan fortsætte med 90 minutters forsinkelse. Bortset fra tendenser til panik hos personalet med højtalerudkald i vognen og da vi blev sendt ud af kupeerne, så blev situationen håndteret professionelt fra nattogets personale. Hvad man derimod kan spørge er, om lokomotivføreren opførte sig korrekt? De to-tre kraftige opbremsninger - inden røgalarmerne bragte toget på den anden ende - skyldtes jo nok, at en defekt og overophedet bremse i sovevognen fik aktiveret nødbremserne i hele toget. En rød, rød lampe må have lyst oppe i BR 101 lokomotivet. Lokofører har så følt sig fristet til bare at starte igen, da nødbremsen løsnes - uden at råbe vagt i gevær og få undersøgt, hvad der er gang i. Bremserne har jo helt sikkert slæbt og blevet varmere og varmere, derfor skal der reageres med det samme, inden de bryder i brand. Det har lokofører ikke gjort, han fremturede med at køre fremad, og det gik nok først op for ham, at den er hel gal, da personalet hører røgalarmen og kalder ham op. Sådan noget røg fra en brand i isoleringsmateriale lugter iøvrigt rigtig skidt. Vores liggevogn kom til at lugte, og gennemtræk hjalp ikke enormt meget - røgen sidder allerede i tekstilerne. I øvrigt lugtede der ikke i Basel -ovevognen, der havde været i brand. Den er tilsyneladende langt mere "røgtæt" end liggevognene, der lige bagefter i køreretningen også var meget udsat for at få røgen ind. De 90 minutters forsinkelse blev iøvrigt kørt ind før Basel. Dels er der tid til overs i Fulda (hvor vi var fremme 45 minutter bagefter) - hvor toget bliver delt. Dels er der på vej ned i Rhin-dalen masser af luft ved stationsophold, som kunne reduceres til et minimum, så vi kunne nå vores forbindelser i Basel SBB.