![]() |
||||||
| Rigi Bahn | ||||||
Besøgt i april måned 2007 Fra jernbaneknudepunktet Arth-Goldau (510 m.o.h.) eller fra Vitznau (435 m.o.h.)ved Vierwaldstättersøen er der bane til toppen af Rigi bjerget (Rigi Kulm), endestation i 1752 m.o.h. Det er en normalsporet tandhjulsbane system Riggenbach med op til 25% stigning. Banerne har indtil fornylig (i 1992) været to konkurrerende baner. Banen fra Vitznau kom først, den åbnede nemlig d. 21. maj 1871 og er dermed Europas ældste bjergbane. To år efter indviedes den anden bane, og den kom faktisk først til selve toppen, idet selskabet med de nu røde tog (fra Vitznau) ikke havde fået lov til at krydse kanton-grænsen ved Rigi Staffel (hvor de to baner ellers mødtes). Først i 1875 løb begge baner parallelt fra saddelpunktet Staffel til toppen Rigi (se foto nedenfor). |
||||||
![]() |
||||||
| Rigi bjerget er et fantastisk godt vandreterræn med godt anlagte vandrestier fx langs banerne. Der kan for 58 CHF løses en dagbillet, så man uhindret kan køre i tog og gå langs banen. |
||||||
![]() |
||||||
| I Rigi Staffel mødes de to baner så. I dag er der i køreplanen tilstræbt korrespondence på denne station mellem det opadgående blå tog fra Arth-Goldau og det nedadgående røde tog mod Vitznau. Måske kan man til højre for det hvide hus midt i billedet ane et skiftespor, der skaber forbindelse mellem de to baner (skiftesporet blev anlagt i juli 1990). |
||||||
![]() |
||||||
| Sammenslutningen af de to baner har gjort det muligt at drive og markedsføre banerne fælles. Alligevel er materiellet ikke ens, fx har den røde banes 80'er-styrevogne en hjælpe-pantograf, formentlig for at kunne sikre god elektrisk kontakt til ledningerne også under dårlige vejrforhold. Man kører hele året. Billedet er taget i retning vest mod forbjerget Staffelhöhe. |
||||||
![]() |
||||||
| Der er depoter i begge ender og bevaret en masse historisk materiel. To damplokomotiver (og et ligeledes driftklart på trafikmuseet i Luzern) kan mødes i juli, hvor der i en weekend er kavalkade med veteran-togene fra begge baner. Foto fra depotet i Vitznau. |
||||||
![]() |
||||||
| Ligeledes et foto fra Vitznau. En drejeskive sikrer forbindelse mellem depotet og banestrækningen (to spor langs banegården). Tog står klar til afgang. Depotet er bygget på søbredden til Vierwaldstättersøen. |
||||||
![]() |
||||||
| Motorvognen på et bjergbanetog er altid oprangeret ned mod dalen. Styrevognen med næsen opad. Og en evt. godsvogn er placeret i enden op mod toppen. Her er konduktør og lok-fører igang med at smide en palle betonstøbevarer af ved station Romiti. |
||||||
|
||||||