Grå pil Udstillinger
EMP Museum - Rockmuseum i Seattle

I det store EXPO område fra 1962 (Seattle Center) er der en række kulturinstitutioner, Space Needle og grønne områder. Et af de museer, der er kommet til siden '62 (nemlig i 2000) er EMP Museum, der har til huse i en forrygende bygning tegnet af Frank O. Gehry.

>> Se deres hjemmeside
>> Se omtalen på Wikipedia

EMP set indefra EXPO-området (fra vest). Bygningen ser meget forskelligt ud i det skiftende vejr. Den er dog temmelig rolig på vestsiden. Det er en noget mere rodet affære fra øst, se nedenfor:

Fra øst er bygningen meget kompleks, hvor bestanddelene flyder sammen og der er monteret plader (nej, ikke solpaneler) rundt omkring. Den siddende and til højre hører til genboens udsmykning.

I klart solskin begynder bygningsdelene at reflektere på hinanden. Meget spændende.

I 1962 byggede man en monorail fra downtown Seattle ud til EXPO-området. Den kører stadig, men nu også ind gennem EMP Museum.

Museet set oppefra. Meget spændende arkitektur. Bemærk monorail-linjen.

På forpladsen kunne man også oppefra tydeligt se den store figur, som Mette løber i. Det er som sådan ikke en labyrint, for der er ingen valg, man skal træffe. Følger man den lyserøde bane kommer man allevegne, før man ender inde i midten.

Det er en bygningskrop, der også indefra er spændende at være i. Men en masse plads og vedligeholdelse er tilegnet de arkitektoniske detaljer, og vi lod os fortælle at der til gengæld mangler plads til de ting, som museet gerne vil bruge i det daglige. Der var fx ikke enormt mange udstillings kvadratmeter..

Sky Church er navnet på den meget store sal / område på niveau 2. Her er et pauseprogram igang bl.a. med billeder fra rumstationen. Skærmen er en vældig højtopløselig lysdiode skærm. Parasollerne i loftet står og svinger som vandmænd og kan - som alt andet - belyses som en del af program-afviklingen.

Sky Church viser ellers film fra forskellige rock-begivenheder. Hér med en film optaget ved en koncert i samme rum. Pussigt at se en optagelse hvor rummet ligesom indgår to gange. Det er klart at Sky Church således kan indrettes og benyttes meget forskelligt. Imponerende.

SOUND LAB var det, vi først og fremmest var kommet for at opleve. Det er et stærkt interaktivt område, en kombination af musikundervisning, jam-session, studie laboratorium og come-together. Det var bare SÅ imponerende. Start med at kigge på nedenstående oversigt:

Centralt i området er Jam Drums og tre sæt af "lær-at-spille" rytmiske instrumenter.

Her er trommer, guitar og keyboard igang. Ideen er, at man kan vælge at tage begynder-kursus, mere avancerede "alene-øvelser" eller spille sammen med de andre.

Det er rigtige instrumenter, og du spiller sammen med instruktøren. Guitaren kan tippes og drejes, men ikke falde til jorden. Guitarens arm er ombygget, så små røde dioder indikerer, hvor du skal holde venstre hånd.

Jam Drums er (desværre) et computerspil, der som det eneste i området virkede lidt kikset.

Der var afsat tid til arbejdet i alle de (lukkede) studier. Tiden talte ned både inde og ude, og man re-satte ved knappen til højre for døren. Gæsterne respekterede dette.

Vi skulle også synge. Stemningen var en avanceret karaoke. Men alt var hele tiden i autentisk kvalitet og udført med stor pædagogisk snilde. I dette rum kunne man selvfølgelig styre rumlyd (størrelse og dæmpning) og optage til egen mp3 spiller.

Et sådan afsnit kunne på et science center vældig godt supplere mere klassiske opstillinger om lyde og svingninger, behandlet mere fænomonologisk. Og der er ingen grund til selv at opfinde afsnittet, det gælder bare om at kontakte EMP og begynde at forhandle om en (dansk) kopi.

En ultimativ - og selviscenesættende - aktivitet er "On Stage", hvor man evt. må stå i kø, for at komme igang med det "rigtige studiebesøg".

Vi har været inde og spille. Der kan være fire igang samtidig i et band. Vi har spillet "play-along" på en af fire forberedte numre. Opgaven om at være "studie-tekniker" derinde går på omgang (som de andre pilot-opgaver) og medarbejderen tager heldig høreværn på, når det går igang. Udenfor kan vi nu se det billede, som vi medvirkede til at få taget.

Her ses vores billede, som vi skulle købe i udprint (og vi måtte selvfølgelig ikke fotografere det på skærmen). Nogenlunde som i Tivoli efter en rutchebanetur. Men meget fint, og temmelig mandskabskrævende.

Jeg har valgt ikke at beskrive de andre afsnit. Nogle var særudstillinger (rejse-) og nogle var permanente udstillinger. Det var lidt svært at finde rundt. Og udstillingerne var fine, men temmelig traditionelle. Deres brug af computerskærme (tidlinjer med musik) var lidt mere smart end brugervenlig.