Grå pil Udstillinger
Pacific Science Center i Seattle

I det store EXPO område fra 1962 (Seattle Center) er der en række kulturinstitutioner, Space Needle og grønne områder. Til åbningen af EXPO var der bygget et Science Center (FØR Exploratorium in San Francisco) for at styrke ungdommens interesse for naturvidenskab og teknik i en kritisk fase af rumkapløbet mellem USA og Sovjet. Museet findes stadig.

>> Se deres hjemmeside
>> Se omtalen på Wikipedia

De mange bygninger er holdt nøjagtig som i 1962, flotte, hvide - og sikke en byrde for institutionen at skulle holde det ved lige. Nyeste udstilling er "Wellbody Academy", som havde trukket os over Atlanten.

Det er meget moderne i USA at have lidt rå planker som scenografisk look. Udstillingen har en øvre etage med to trapper (den ene med adgang for kørestole). Udstillingen er bygget i fire zoner.

Til hver zone hørte elementer af narrativet. Som hér professorens assistents skrivebord og reol, med (ikke autentiske) artefakter og mulighed for nye oplysninger i print. Der var ingen, vi så benytte dette. Vi hørte også fra personalet, at narrativet og disse zone-introduktioner gradvist var blevet forladt i udviklingen, men visse centrale dele var altså alligevel blevet udført.

Der var i hver zone også en touchskærm med opsamlende spørgsmål: "Har du nu været rundt og lært det hele?". Jeg havde på dette tidspunkt været i tre zoner og klaret mig middelmådigt. Ved indtjekning (et vilkårligt sted) fik jeg en kode PK43, som jeg delvis selv havde skabt, og som jeg skulle huske og bruge, når jeg tjekkede ind ved zonernes kiosker. Ikke en overbevisende aktivitet. Hvorfor skulle jeg dog dette?

På kiosken kunne man logge sig på Facebook. Men Facebook kan ikke lide, at man logger sig på et fremmed sted, så det er meget besværligt. Og hvem tør gå fra en computer, hvor man kan tro, at man er logget på Facebook? Personalet sagde også, at dette ikke virkede i praksis. De sagde helt klart, at de ikke havde godt styr på de digitale komponeter i udstillingen.

Barrier Feud. Hvad synes amerikanere (både børn og voksne) er de største barrierer mod at få en bedre søvn, bedre kost og mere motion?
Meget fiks måde at gøre meget personlige spørgsmål lidt mindre personlige - men stadig interessante.

Her valgmuligheder for børn omkring kost. Svarmulighederne er ikke så ringe, og det er sjovt og lidt svært at finde de tre. Man får lov til at gætte forkert tre gange, men så er det også slut.

Til gengæld er de otte svarmuligheder for hvad der virker godt ret karrikerede. De fem "forkerte" muligheder er simpelt udformet så pjattet, at man kan lure dem af, og ved udelukkelsesmetoden ret let finde de tre rigtige. Tydeligt at man ikke vil skuffe gæsterne, det skal opleves som om det er nemt at træffe de rigtige valg.

Jeg har fotograferet alle skærme, der har noget med motion at gøre.

Wellness Strategy Optimizer. Indstil tromlerne med dit personlige mål. Og lad det bare stå til den næste gæst. Tja...

With a Little Help ... Vær to om at få kuglen gennem en række valg i hverdagen. De dårlige valg er blindgyder. Og det er bare osende formynderisk og kedeligt, læs de to valg, du kan se. Men vippepladen med kuglen fungerede såmænd udmærket.

Loft-a-Palooza. To sæder, en trædeplade og en håndpumpe oplader trykluft, så man kan fyre små bolde op i de fire "fiske-ruser" op mod loftet. Ser godt ud, og var meget benyttet.

Ikke helt sikkert, om aktiviteten var "ægte", dvs. om man rent faktisk pumpede luften, eller bare aktiverede nogle sensorer.

Sugar Burners. Fra 135 kilokalorier skal du arbejde og tælle ned til nul. Et kæmpe arbejde og enormt træls. Kan gøres til konkurrence, det så jeg dog ikke ske. For at gøre det bedre, er det vigtigt:
- Sæt overkommelige mål
- Medregn evt. hvilestofskiftet

Herunder: Whirligigerator
Foto af den bedste ud af tre arbejdsstationer, hvor man skulle udføre noget i stueplan og få en belønning i form af bevægelse i nogle kinetiske skulpturer (en gymnast på en barre) højt oppe i luften (udfor 1. salen i udstillingen).

På foto er det et tov, man hiver i, og som kører i en endeløs bane (opturen dog i et rør). Det var faktisk muligt at udføre aktiviteten og belønningen var godt afstemt med anstrengelsen.

Sleeping in Seattle. Meget oplagt morsomhed i forhold til den kendte film fra 1993 Sleepless in Seattle. Ikke så tosset en aktivitet.

Der var tale om indsamling af data fra gæsterne til en database. Lidt lækker brugerinterface med knapper, som smed ens oplysninger ind i diagrammet, som til slut lægges sammen med andre gæsters samlede data.

Desværre var der en del "støj" i data, som gør, at slutresultatet var svært at bruge. Ideen var, at man har timers søvn opad Y-aksen, alder ud af X-aksen og prikkernes farve fortæller om man følte sig udhvilet eller ej.

Food Analyzer. Imponerende gennemført opstilling med fire uafhængige arbejdspladser. Running Sushi bord leverer fødevarer med indbygget rfid-tag rundt til arbejdspladserne.

Bygget op som man kunne forvente det, som Experimentariums "Madkassen" eller den ny hjerneudstillings "Hjernemad". Meget detaljeret og faktisk meget svær at "løse", så alle visere bliver stillet tilfreds.

Her er arbejdsskærmen, hvor jeg har fået lagt nok mad på tallerkenen. Lutter sunde sager.
Men ikke godt nok for programmet.
Børnene var meget tiltalt af layout med running sushi og det med at skanne maden til højre for skærmen. Men om ret mange af børnene forstod, hvad der skete, det tror jeg ikke.

Portion Distortion. Simpel og oplagt (ikke-interaktiv) opstilling med størrelser af grej, og hvad samme mængde fødevarer fylder (relativt set).

An Apple a Day… Computerspil med valgmuligheder om fødevarer konstrueret med tromler på skærmen (nedenfor resultattavlen), hvor jeg ligesom "opbruger" mine valgmuligheder, mens jeg spiller. Desværre betød spille-designet, at spillet var sværest i starten. Mon ikke at det betød at ingen andre end mig den dag havde opnået gode gevinster (måske var jeg den eneste, der havde spillet spillet igennem?). For jeg er overbevist om at de andre seks pladser end PK var indstillet i spillet fra morgenstunden af.

Burger Planet. To-bruger opstilling. Mette skal ekspedere Lone i en drive-in burgerbar.

Mette skal prøve at overbevise kunden om at vælge noget mad, der er sundere, end det traditionelle burgermad, man kender fra den slags situationer. I stedet for en pris i penge, regner ekspedienten sammen i kilokalorier. Kommunikationen foregår realistisk med mikrofon og højtaler. Kunden har en oversigt udefra at bestille udfra. Men kender ikke ekspedientens "dagsorden".
Vil virke bedste, når man træner den lidt. Men en fin idé.

Who Do You Turn To… Beskriv dit netværk udfra nogle simple spørgsmål. Opdag, at det er sundt og godt at kende mange og kunne bruge dem til noget.

Wash Your Hands! Virkelig en perle! Du bliver simpelthen instrueret i at vaske hænder på den rigtige måde. Instruktion på skærm og med voice. Gør, som der bliver sagt, men du kommer kun videre, hvis du gør det rigtigt, afluret af Kinnect udstyr ovenfra.

Det var simpelthen den bedste "lærings-" anvendelse af sådant udstyr, jeg har set indtil dato. Og meget populært hos såvel brugere som personale.

Sneeze Wall. Væggen viser nyse-film, når der står nogen tæt nok på. Og man udsætter sig selv for sprøjt i tre afstande. Aldeles glimrende og en oplagt ting at gøre. Svært at få lavet filmene, men personalet var stolte af resultatet og med god grund!

Tic-Tac-Ewww. Hold øje med hvad der sker på skærmen af u-hygiejnisk adfærd i skiftende situationer udendørs. Læg brikkerne på og vind over din modspiller. Men desværre var filmen svær at aflæse, der var ikke god sammenhæng mellem grafik på skærm og på brikker, og der var ikke nogen egentlig (digitaliseret) sammenhæng mellem begivenheder og performance. Så noget kikset.

Toiletbesøg med små historier. Oplagt, men ikke så elegant.

Samtale med personalet hen over en sund frokost. Bagerst direktør Bryce Seidl, forrest til højre projektleder for Wellbody Felicia Maffia, til venstre forrest (kigger væk) er Michal Anderson fra administrationschef og midt til venstre Diana Johns, chef for udstillinger og programaktiviteter.
De var alle meget imødekommende og åbne i samtalerne. Dejligt.