Tom blok Grå pil Udviklingsafdelingen Grå pil MuseumsbesøgGrå pil Phänomenta i Flensburg
Phänomenta, 01-05.2004

Studietur med Udviklingsafdelingen og Formidlingsafdelingen.
Phänomenta er ca. på alder med Experimentarium. Filosofien er markant (men nok også præget af deres meget trængte økonomiske situation): Simple opstillinger, ingen scenografi og ingen forklaringer ved opstillingerne.
Opstillingerne var ikke tematiseret konsekvent, dog var de nyeste afsnit tematiserede (kommunikation).
De er aktuelt truet af et stort, regionalt fyrtårnsprojekt, der sikkert bliver placeret i delstatshovedstaden Kiel, et stort Science Center med mange penge. Gennemføres det i Kiel, må de sikkert dreje nøglen om i Flensburg.





Denne opstilling (lydgenerator) kom ufrivilligt til at stå i et sjovt lys: Hvem tør røre de to elektroder samtidig? En stikkontakt viste tydeligt at der "var 230 V imellem". Så for os kom opstillingen mere til at handle om angst end noget andet...



Sød og simpel opstilling om statik og ingeniør-kunst. Hvis klapperne er nede, så er der en flad plade at gå på. Og så svejer den helt ned til gulvet, når Benjamin går over. Men klapper man siderne op (og de holdes simpelt fast med de to formskårne bjælker) så holder den sig stiv!


De har arbejdet fint med spejle. I dette pyramide-spejl er jeg altid på hovedet, ligemeget spejlets position.


I dette roterende vinkelspejl er jeg skiftevis på hovedet og retvendt. Ved siden af står et alm. spejl, der kan roteres.

Dette cylinderspejl er lidt uhyggeligt at gå ind i, men virkningen både derinde og for betragterne er vældig sjov. Man får fx en kæmpe næse.
Opstillingen er nøjagtig en halv cylinder udført i billigt materiale, men fungerer glimrende.


Tal med dig selv! Endelig en fornuftig person at tale med i telefonen! Man hører bare sine egne 10 sekunders tale blive afspillet... Simpelt og fint!


Udmærket supplement til Lys til lejligheden. Her vises fem forskellige lyskilder (de burde have været udstillet på forsiden, for de kunne næsten ikke ses), men man drejer den store skive og ser lysfarven (på de hvide lagkagestykker) og farvegengivelsen (på de farvede lagkagestykker).



Badeværelsesspejl med blacklight lysrør. Altid glimrende og det savner vi aktuelt på Experimentarium. Bemærk knapper og tænder. Man kan tage sit VISA kort frem og se, at der er en skjult ørn i flourescens.


Sømand i søgang. Når man puffer til væggen så får man meget lyst til at stå og sveje med eller mod bevægelsen. Henriette stod nu ikke og svejerede, da billedet blev taget...


Den klassiske leg med to par af objekter, hvor deres størrelse er meget forskellig, men vægten næsten den samme. Udført så den store ting faktisk vejede mest. Bemærk vægten, som Henriette prøvevejer træklodserne på.


Undersøg brusetabletter. Bland selv et pulver, der har brusetablettens egenskaber (smag gerne, det er ikke giftigt). Og prøv så (under computerens vejledning) at se hvad der sker, hvis du putter brusetabletten og vand i et cylinderglas og sætter det ned i karret med glassets bund i vejret. Bliver glasset tømt for vand? (ja).
Kemisk værkstedsaktivitet uden pilotbemanding.


Og her så to andre (kendte) kemiforsøg: Rødkålsafkog som surhedsskala (til venstre i billedet) og eksperimenter med mikrobølgeovnen (til højre).