Tom blok
Science Centret i Winthertur ligger i Schweitz, lidt nord for Zürich. Det hedder Technorama og er en kæmpe oplevelse!

De har netop bygget nyt og udvidet. 500 opstillinger. Det er et virkeligt fænomen-Science Center, hvor det opleves som om at en flok dygtige fysikere er gået sammen med et par rigtig gode designere. Opstillingerne var ofte lidt abstrakte, altså uden megen relation til almindelig publikums hverdag, men til gengæld var det smukke og velfungerende eksperimenter! Og så har de været på indkøb af gode ting ude i verden!

OscylinderScope 1 / Se guitarstrengens bølger / svingninger
Norman Tuck 1977
Tromle, der laver vandrette streger, så de svingende guitarstrenge (sorte) ses som fastfrosne bølger.
Også set andre steder som "købeobjekt".
Meget overbevisende, man kan fx både se og høre at den ene streng er ustemt!

Cylinder og kegleprojektioner
På venstre side er drengene igang med at arbejde med cylinder projektioner, til højre er pigerne igang med at studere kegleprojektioner.

Man kan lægge forskellige, flotte plader ind under det ophængte rør og i røret kan man så se, hvordan det skal se pænt ud.

Her er drengene igang med at tegne et dannebrog flag på flagstang.

Her afprøver Simon et mønster, som han har lagt hen over spejl-keglen. Det underlige mønster bliver pludselig til en ternet vejafmærkning inde på spejlet.

Børn arbejder i skolen meget med simple projektioner men sådanne raffinerede projektioner er rigtig sjove og overraskende.

Chesirekatten
En rigtig god klassiker, som har en meget uhyggelig virkning: Find dit dominerende øje, klap et spejl for dette øje, så det kigger ind i en hvid skærm og kig så i øvrigt på personen overfor. Ansigtet står og bliver visket ud, så personen har ét øje, mangler et halv ansigt osv.

Føl du er på elevatortur
Tag fat om knobben, luk øjnene.
Tryk på fodpedalen og oplev hvad der sker. Enten kører du op eller ned, men oplevelsen gøres meget kraftigere ved at den lille bevægelse i gulvpladen suppleres af en bevægelse af knobben (modsat).

Meget interessant, syntes jeg, drengene var mere forbeholdne...

Spejllabyrint
5 lidt tykke spejle og en masse hvide "rumdeler"-plader. Et foto sættes op. Lav nu en sjov og indviklet labyrint, så du stadig ser på foto'et nede fra enden af bordet, set nede fra bordplanet for enden af.
Spejle og foto kan stå selv, rumdelerne sidder fast i revnerne i bordet.
Du har en spottet lampe til din rådighed til at tune spejlgangen, det er dén Simon holder i sin venstre hånd.

Drengene var meget optaget af denne opstilling.

Vrid granitblokken / nedgearing
En motor kører jævnt (ses til venstre). Første tandhjul snurrer lystigt, andet tandhjul kan man lige akkurat se bevæge sig lidt. Og så ser man faktisk ikke mere bevæge sig. Men henne i enden sidder det sidste tandhjul i to punkter boltet ind i klippen. Forbavsende at omdrejningerne (dvs. energien) kan forsvinde i de mange gear!

En klassiker, men var meget pænt udført, og det er altså helt filosofisk at omdregningerne sådan bliver væk for øjnene af en. Teksten forklarer selvfølgelig nedgearingen omhyggeligt.

Ryst kartoffelmelet
Reguler rystelsernes frekvens - i praksis nok en dyb højtaler monteret på den nederste plade, afstanden til øverste plade var nok 3 - 5 mm. Med højeste frekvenser var pulveret i kaos, dog dukker der enkelte slanger og hvirvler op. Dæmpes frekvensen bliver mønstrene tydeligere og mere permanente. Man kan næsten nå at fryse et mønster ved at slukke omgående.

Meget smuk, næsten rørende, men relationen til virkeligheden er svær at få øje på, - og teksten hjælper ikke meget.

Røgkanon
Stor og velfungerende i mørket.
Er jo banalt set enormt flot, ikke mindst når den er stor og virker perfekt. Flere kan betjene den samtidig.

Langsomme luftbobler
Med en cykelpumpe pumper du bobler i væsken (nok glycerin) nedefra. Man kan se dem smelte sammen, hvis de bliver sendt afsted tæt nok på hinanden.
Der var dog en del "forurening" i form af små bobler, der ligesom ikke kunne slippe ud af væsken.

Springvand med bordtennisbolde
Guldæblerne fra Strøget om igen. Men det virker fint, og giver et nemt supplement til et vandområde.

To vandrette vandståler i kamp mod hinanden
På to håndtag regulerer Simon indløbet til de to rør, der hver har en dyse, som smider vand overmod det andet rørs dyse. Det bliver en dyst på vandpistoler, men med en smuk sammenhæng til tryksøjlen fra hver af de to rør, der "føder" vandstrålerne (a la vores tryksøjlespringvand, der også er vældigt godt).

Der opstår en smuk flade med bortkastet vand, dér hvor vandstrålerne rammer hinanden.

Stroposkop vandstråler
Tre vandstråler kan reguleres. Man kan tænde alm. lys og se hvordan de faktisk ser ud, men man fornøjes utrolig meget med effekten af stroposkop lyset, der fryser vandets bevægelse i slanger og dråber alt efter regulereringen af vandstrålerne og lamperne (særskilt lamperne til højre og til venstre).

Rørende smukt, overraskende og fuldt af leg.
Svært at fotografere!

Ringe på pind, spejl i midten.
Klassisk illusionsnummer. Når man kigger fra den ene side, men bevæger den skjulte ring, så virker det helt underligt og skørt. Nem at lave, en sjov virkning.

Tør hånd i vand
En glasskål med tre spejle under. Dyp hånden ned fra oven og kig i spejlet. Hånden ser helt tør ud.
Fang nu en smule luft i hånden, se det virker som et klart spejl dernede i vandet!
Børn er meget fascineret af denne opstilling.
Også set andre steder.
Rodeogyro
Et flot eksempel på en "tivoliseret" science opstilling. Det store gyrohjul (på tværs foran Victor) er elektrisk drevet, når man med sit tyngdepunkt tvinger gyroen ud af kurs, får man en snurretur, så man virkelig har lyst til at svinge armen bagud og råbe "yahooo" (som Simon faktisk gør). Man kan lege med opstillingen på flere forskellige måder.

Snur ringe, tandhjul mv. i skål
En herlig leg, sjovere end man skulle tro. Du finder bare noget fra opbevaringsbakken til højre og sætter det i rotation i disc'en til venstre. Nogle af objekterne er skæve og man kan få de mest forbavsende, flotte virkninger, flottere end når en mønt falder på gulvet, men så kender I fornemmelsen.

2 stålkugler i en plastkugle
Meget enkel, men effektiv leg. Hvordan kommer begge kugler i fælles bevægelse? I hver sin bevægelse?
Simon holder kugleskallen, man kan også sætte hele opstillingen i svingninger.
Sætter associationer igang til holahopringe, satellitter og meget andet.

Stålkugler i snor med forskellig svingningslængde
En variat af de klassiske lige-ophængte stålkugler og en variant af slinky-fjederen.
De hænger med forskellig længde ophæng. Man starter med at "spænde" opstilling op med drejehjulet, der regulerer en starter-bjælke, der skubber kuglerne op til venstre - udaf tyngdepunktet, indtil bjælken smutter tilbage og frigiver kuglerne.

Nu er kuglerne i fri svingning. De vil nu veksle mellem flotte svingninger og

bevægelser, der tilsyneladende er kaotiske. Men hele tiden gentager bevægelserne, så man ser efter lidt tid at det hele er meget systematisk.
Meget smuk oplevelse!

Dansende jernspåner
Original titel: Dancing Trees, af David Durlach, Boston.

Vælg 4 færdig komponerede musiknumre eller vælg at arbejde frit med opstillingen.
Højtaler-parabol sikrer, at lydene ikke flyver for langt væk fra opstillingen.

81 magneter overstået med fint jernpulver bliver nu aktiveret. Ikke som en "enkel" gengivelse af melodien, men som en koreograferet version. De ligner langhårede Beatles frisurer, og det er enormt fedt at følge med og nyde bevægelserne.

Opstillingen er ny på Science Centret og meget populær. Det tror pokker.

Supplement til dansende jernspåner.
3 ens arbejdsstationer med meget udstyr, bl.a. en simpel version af dansende jernspåner.
Her kan man bedre forstå, hvad de dansende jernspåner har med magnetisme at gøre.
Regulér styrke, frekvens og form (sinus/kantet) over fire (under pladen gemte) elektromagneter. Eller tænd/sluk. Kan man bruge megen tid på.

Højtaler-leg
CD-musik kan aflyttes på forskellige klangbunde.
Sæt en jernstang ind i højtalerens spole (kun med jernstangen kan membranen sættes igang og lyden komme), Prøv det samme på guitaren, eller prøv at sætte en lille spole hen mod en jernskive på guitaren. Eller brug pladen til højre som klangbund med de "løse" spoler.
Meget illustrativt efter min mening.
Drengene var ikke særlig begejstrede...

Gyrohjul
Når man har sat gang i hjulet, så kan man sætte det op på toppen af den fast monterede stang. Sæt det snurrende hjul til at dreje sig mod dets rotationsretning og så snurrer hjulet helt unaturligt rundt om pinden.
Som om det svæver!

Det ene håndtag er forsynet med en kugle. Så kan det sættes op på stangen.

Bemærk den pæne udførelse, bl.a. med farvet snor ude ved fælgen.

Roterende skive med forskellige objekter
Skiven kører ret hurtigt rundt: Roterer en gang i sekundet.

Ramperne var ikke nyttige, men bemærk at der er mange forskellige ting, også asymmetriske, man kan sætte igang på skiven.

Man starter objekterne inde på skiven med et par fingre som stabilisatiorer. Når de så snurrer kan de slippes fri.

Der er vældig mange lege i opstillingen. Se denne flotte kombination!

Objekterne kan bevæge sig som i en dans rundt på skiven, ind mellem hinanden, og på et eller andet tidspunkt sker det uundgåelige - at de ryger af!

Rør ved Schweitzer-kniven
Som vores "rør ved æblet", men bedre, fordi det er tydeligere hvad illusionen handler om.
Man kan også, som på billederne, sætte sin hånd ind og bede om et håndtryk - der bare er snyd!

Hér fremgår det ultra-tydeligt, hvad det hele går ud på. Hulspejlet er lige akkurat ikke til at se fra denne vinkel, men findes faktisk til højre i billedet.

Vandrette bevægelser bliver til roterende bevægelser
(som vores "Drejer det rundt?", dvs. den med det grå filter for det ene øje)
Det sjove er udvidelsen med mobilens skygger til højre. Skyggerne er jo meget to-dimensionelle på den hvide væg, men igennem filterbrillen bliver skyggerne flot tredimensionelle.

Mobiler
(hér brugt i rød-grøn 3-D opstilling)
illustrerer udmærket hvordan mobiler kan bruges til at "pifte" farvede skygger hos op gevaldigt op.

Er monteret på små disko-motorer i loftet.

3 terninger, der på afstand ser "rigtige" ud, men tæt på er snyd.

Blyant ind igennem to møtrikker
(på afstand ser det realistisk og besynderligt ud).

Polariseret kunst i stor skala
To kæmpe (og runde) og et lille filtre sidder monteret på afstand fra kunstværket, således at man kan gå rundt om plaroid filtrene og opnå mange forskellige versioner af kunsten!
Og så er det vel at mærke "rigtig" kunst.

Sæbehindevæg i stor skala
Viktor sidder og trækker i snoren
Den hvide bagvæg gør det lettere for ham at se de smukke newtonringe på sæbehinden.

Kig ind i uendeligheden
Klassisk opstilling. Bemærk hvordan man let kan afsløre bedraget, fordi indkigsspejlet (med huller i tre etager) hænger løst foran spejlkassen med lamperne i.

Gigant forstørrelsesglas
Tag selv forstørrelsesglasset op foran dit hoved og overkrop. Kræver at andre kigger på, for du ser selv et forvrænget kaos.
Kanon foto-opportunity sted.

Fresnel-spejle
Fra lidt afstand er der ikke så meget at se, men...

tæt på opdager man at spejlene er vinklet ind mod centrum lige foran spejlvæggen. Meget flot virkning. Amerikansk kunstner.

To fokus-spejl (dual mirror)
Bemærk de to røde pletter på gulvet. Står man som Simon, så ser han kun sig selv. Når jeg til gengæld står ved siden af ham ...
så ser jeg (også) kun mig selv, og slet ikke Simon.

Meget sjov virkning.