Tom blok
Besøg på Liberty Science Center

Rejsegruppen bestående af Thomas, Sheena, Karina og Poul besøgte d. 27.2. 2005 Liberty Science Center, New Jersey, med udsigt over mod Manhattan, som det fremgår af gruppebilledet nedenfor.
rapportage v/ Poul Kattler



Liberty Science Center er nogenlunde på alder med Experimentarium, men har fået lov til at forfalde lidt, så de står overfor en omfattende ombygning og udvidelse efter sommerferien. Stedet virkede lidt nedslidt, men fyldt af aktiviteter den søndag vi kom.
Størrelsen og idégrundlaget nogenlunde som Experimentariums.

 

Ned i kælderen havde de en robotudstilling Robots + Us som var udviklet af Science Museum of Minnesota og sponseret af the National Science Foundation.
Meget iøjnefaldende og sjov er denne industrirobot, der kæmper mod to hold mennesker samtidig.
 
Det drejer sig om at lægge et mønster med farvede geometriske brikker. Fx et sejlskib.
Hér er robotarmen henne og vende en af brikkerne (en af dem skulle altså af og til spejlvendes).



Til højre herfor kæmper en dreng og sin mor med figuren, og alligevel vinder robotten de fleste gange. Den er høflig og bukker pænt, når den vinder (eller taber). Og den er flabet og arbejder indimellem med at slå den anden også, hvis to er i gang samtidig.
 



En anden og stor arbejdsplads er en udforskning af sensorer. Man arbejder med en række sensorer ude på det blå bord, og dermed aktiverer man noget sjovt og kunstnerisk inde i "buret".
 


Mange af de små børn anede ikke, hvad de gjorde, men denne dreng fandt ud af at der skete noget sjovt, når han brugte sensoren (vistnok en lyssensor).



Hér er det en afstandssensor, et barn stikker hånden hen til. Og så flagrer vingerne derinde.
 


På en anden arbejdsstation er der en bane med to robotter. De skal startes med et tryk, hvis de er faldet i søvn. Men ellers skal man prøve at styre dem med 4 (i hjørnerne) nedhængte lommelygter.



Pigen har fundet ud af at man skal lyse lige foran robotten for at tiltrække den. Der er også nogle sorte skumgummi klodser, så man kan indespærre en robot. I midten er der en ø, så vejen frem for robotterne former sig som en rundtur.
Batteripack sidder ovenpå, og kan formentlig let udskiftes.
 


Game of Life. Et computerspil, hvor man skal prøve at anlægge en startbetingelse (på den trykfølsomme skærm) og så beder man programmet køre en tids-simulation og ser om man får livsformen (de sorte felter) til at leve, hvordan den udvikler sig, eller om den dør ud. Der er en fast spilleregel, der kan læses.



Spillereglen er dog ikke det væsentligste, man skal simpelthen prøve sig frem og fornøje sig over hvor lidt der skal til for at gå fra fiasko til succes.
 


Et andet vældig godt computerprogram. Et billede af en benzintank vises på en plasmaskærm. Default blinker billedet og skifter i en sekvens på 26 billeder.



Blinkeriet (et kort øjeblik med sort skærm i overgangen mellem to billeder) gør at man har meget svært ved at se forskellene i billederne (og der er faktisk en tydelig forskel mellem hvert billede!).
 


Hvis man repiterer sidste skift eller fjerner blinket så opdager man tydeligere, hvad der sker. En meget dybsinding og alligevel sjov opstilling, der samlede mange gæster.



Menneske eller robot? I dette café-miljø er der to opstillinger med en test, der skal afsløre om DU er en robot eller et menneske.
 


Hér har jeg lige fanget hvad det er for en test, der gennemføres. Der kommer sjove, humoristiske kommentarer, når testen skrider frem. Også sjovt at narre programmet for at se, hvordan det så svarer!



Screen Life. Ved 4 arbejdsstationer kan publikum afprøve liv i en to-dimensionel verden med tændstiksdyr, der i de forud-lavede versioner alligevel ligner rigtige dyr eller insekter.
 


De bevæger sig til siderne, frem og tilbage. Men du kan til en hver tid ændre i figurerne. Alle størrelser, flere lemmer osv. Også gravitation, generel luftmodstand og vistnok også modstand i leddene kunne reguleres. (dvs. miljøet)



De havde små instruktioner, som folk kunne hente inspiration i.
 


Man kunne også tilføje nye "muskler" i de stive lemmer. Alt i alt en meget sjov leg. Folk kom næppe frem til "bedre" dyr end de defaulte, men man kunne nå at lave mange ændringer, der viser hvor let det går galt, og hvor følsomt forudsætningerne for bevægelse hænger sammen.




Meget sjov opstilling, der desværre så langt mere kompliceret ud, end den var. Bemærk øverst oppe hvor to faktisk (til min store spænding) fandt ud af hvad det gik ud på.

 


Fra den ene ende sendes en laserstråle igennem akvariet (stålen ryger igennem vandet i det midterste område). Midtvejs er der en (gul) blokering. Hvordan skal strålen nu nå til målet i den anden ende (gennem en spalte og hen til en hvid målplade)? Vupti, brug de to spejle (der styres med det røde håndtag) og udnyt at strålen kan spejles mod vandoverfladen (som er et "skjult" tredje spejl). Meget sød ting. Man altså al for kamufleret i udstyr, der ikke har noget med sagen at gøre.



Stort energi-område. Desværre holdt i en elendig stand, så de fleste eksperimenter ikke virkede. Og de har nok ikke været så gode, hånden på hjertet. Men det er svært at sige, når det kun kunne afprøves i mindre grad.
Der var kernekraft, bølgeenergi, fossil energi, vind og sol samt vandkraft.
 


Ved vindmølleafdelingen kunne man prøve at eksperimentere med vindmøllevingerne.
Hvad virker bedst? Vinklen, formen/størrelsen samt hvor mange vinger?



Det var lavet så fikst, at man ved at hive ud, så kunne man selv sætte vinger på.
 


Og som her fx sætte lidt flere på.



Med en stor slange (og aktiveret med en trykknap) sætter man så vind på møllen og følger hvor mange watt, den producerer. Bortset fra nedslidningen egentlig en udmærket idé.
 


Elektricitetsshow. De tre børn illusterer et atom med elektron (der kostes rundt med), neutron og positron. Vi får at vide, at det handler om ladninger og at flytte ladninger.



Det hele var brug af statisk elektricitet. Nu henter piloten ladninger (elektroner) fra pigens hår.
 


Se hvordan håret stritter.



Og rice crispies i drengens flade hånd sprøjtes væk.
 


Man kan også skubbe en tom øldåse med den ladede ballon.



Van der Graf maskinen skulle så samtidig få håret til at rejse sig hos pigen (som altså var en dreng med noget kunstigt hår - UPS det virkede ikke) og få rice crispies til at flyve væk fra den sidste drengs hånd (det virkede til gengæld).
 


Til sidst skulle der trækkes en gnist mellem de to drenge på skamlerne. De andre skaber forbindelse hen til et dørhåndtag (lidt fis). Og heldigvis kunne vi alle høre gnisten.
Alt i alt et fint forsøg på at inddrage publikum og få børn fra 6 år til at forstå lidt om elektricitet (og det er en ambitiøs opgave).



Klassisk og sjov opstilling, der illustrerer hvordan øjet kan se noget, der tilsyneladende er skjult i nogle tilfældigt blinkende dioder.
 


Der er hele tiden lys i to søjler dioder, og bevægelsen går fra højre mod venstre. Lader man blikket følge bevægelsen, dukker der pludselig bogstaver og et budskab op. Sjovt, lidt svimmelhedsskabende, men siger jo en del om synet.



Halvgennemsigtigt spejl i en flot ramme. Var noget folk synes er sjovt uden andre dikkedarer, selv om lysforholdende ikke var helt optimale for oplevelsen hér.
 


Forklaringen som de har valgt at bringe (kan læses tydeligt på originalfoto).



Tjek din sundhedsadfærd a la det, vi laver til Sport & Spinat. Forbilledet i et ældre computerprogram..
 


Det hedder opstillingen. Altså om ens levevis giver anledning til at tro at man kan leve længere eller kortere end andre med samme køn og alder.



Og her kan vi se, hvem der har lavet programmet.
 


Tandlægestol. Et hit blandt pigerne. Rigtigt udstyr (engangsudstyr, doneret af en leverandør), en attrap af bor og sug, pust og en dukke, pigen kan rode i tænderne hos.
Burde seriøst overvejes på Experimentarium. Børn leger doktor på hinanden, men ikke tandlæge. Og hvorfor skulle de ikke kunne det?