Aigle - Champery

Banegården i Aigle er et af de meget interessante steder i Schweiz. Her kører der ikke mindre end tre interessante lokalbaner væk fra Rhone dalens hovedjernbane. Alle banerne er smalsporede med 1000 mm. Og alligevel er de temmelig forskellige.

De er blevet sammenlagt for nogle år siden i Transports Publics du Chablais og banegården i Aigle blev ombygget i den sammenhæng.


På banegården er der en række spor og tættest ved SBB's spor (med IR-tog mod Brig) starter Aigle - Champery banen til venstre i billedet. Det midterste af de grønne TPC-tog kører til Diablerets og toget til højre kører til Leysin. De lidt ældre vogne er blevet ommalet, så de passer i farveprogrammet.

Banen til Champery har fået det nyeste udstyr efter en periode med det ældste. Det fine nye Beh 2/6 545 til venstre er lavet af Stadler i 2016, da banen også fik en omfattende sporfornyelse.

Nu fortid: Motorvogn 101 er fra 1966 og renoveret i 1985. Den føletes unægtelig noget gammel, men var vældig hyggelig!

Denne motorvogn er ikke forsynet med tandhjulstræk, og kørte derfor kun imellem Aigle og Monthey.


I 2016 blev den mest spændende del af banen Monthey-Champéry lukket for hovedreparation. Det er sektionen med op til 13,5% stigning og tandstænger. Den er nu genåbnet i top-form. Her foto fra 2020 på vej op til Champéry.


Hver halve time kører der tog beregnet på hele strækningen, og hver halve time kun mellem Aigle og Monthey. De nye Beh 2/6 545 er alle forsynet med tandhjulstræk, så håndteringen af banen er blevet lettere nu.


I Monthey kører banen som sporvogn på bygaden. Her ses den ældre motorvog 102 i front mod Aigle i sommeren 2016.

Banen har en lidt speciel linjeføring. Fra Aigle kører man mod øst og op ad bakke til den lille by Ollon. Og så ned igen og tværs over Rhone dalen over til Monthey. I Monthey skifter man køreretning og lidt tilbage af samme vej, indtil banen krydser hovedgaden og kører stejlt op ad bjerget med brug at tandhjul og tandstænger.

I Monthey, der er sækbanegård. Toget tv. står klar mod Champery og det til højre skal til Ollon og Aigle.

Rejsetips:
Man kan med fordel bo på camping i Aigle "Camping de Piscine", lige ved byens udendørs svømmeanlæg, og komfortabel afstand fra stationen og COOP. Der er også tre Bed & Breakfast steder i Aigle.
Links:
Køreplaner mv.