Alp Grüm - en juvel på Bernina Bahn
Alp Grüm. Lokaliteten ligger på sydsiden af Bernina Passet og er et hotel og restaurant og intet andet. Det ligger i 2091 moh. og er opført i 1923 af det daværende Bernina baneselskab. Man kan kun komme hertil med tog eller til fods. Natten er rolig, for togene kører ikke mellem 22 og 7. Her er første tog mod St. Moritz. klar til afgang 7.05.

Togpersonalet bruger baren som pause-sted, ligesom passagerer også kan strække ben.

Regionaltog holder foran hotel og restaurant Alp Grüm. Toget er klar til afgang mod syd (ned ad bakke). Foto: Heinz Stoll

Udsigt fra terrassen mod Palü gletcheren. Det er virkelig en storslået oplevelse at sidden på denne jernbane-restaurant og kunne vente på næste tog og nyde denne udsigt.

Det kan også varmt anbefales at bo nogle nætter heroppe. Sæsonen starter omkring 8. maj, hvor sneen er ved at være borte (i al fald nedad) og man kan gå ture i terrænet. Priserne er ikke urimelige.


Skinnetransport gennem kurven
Nedenfor Alp Grüm station findes der en usædvanlig snæver kurve - selv for en smalsporet bane med 1000 mm. sporvidde.

Der skulle i 2011 igangsættes en større skinnefornyelse med moderne 46 kg/m skinner på sydrampen af passet. Men skinnerne skal køres ind nordfra og derfor skal de akkurat passere det allersnævreste sted på banen, nemlig kurven med 45 meters radius i et 180 graders sving lige udenfor Alp Grüm station.

Et arbejdstog bliver d. 13.5. 2011 omkring kl. 13 overhalet af persontoget fra St. Moritz til Tirano. Den nye dobbelte godsvogn kan medtage 20 skinner af gangen, men med første transport, som jeg kom til at overvære, havde man kun 10 skinner med i ét lag, hver 30 meter lange.

Transporten var en øvelse for at kunne justere fastspændingsbøjlerne (de gule). Det skulle bl.a. dokumenteres på video det mest kritiske sted på ruten. Teknikeren er nu klar på vognen.

Og så sætter arbejdstoget langsomt igang, mens teknikeren stadig filmer. Trækkraften er en af de lidt ældre motorvogne fra 60'erne.

Kurven består af to spor, hvor to tog vel at mærke IKKE kan passere. Kurven er udført sådan for at få skiftesporet og udfletningen af luftledningen på afstand af kurven, og samtidig sikre så langt et krydsningsspor ved stationen som muligt. Arbejdstoget benytter klogeligt det yderste spor. Det inderste - der er mest benyttet - har radius 45 m. Nu krummer kurven gevaldigt under toget og de før så lige skinner begynder at bue. Hjulene piber idet de inderste hjul spinder lidt.

Og nu er toget kommet ind i den snævreste del af kurven - og det går godt og langsomt. Hermed er testen udført med succes - indstillingen på specialtransportvognen holdt skinnerne på plads i tværretningen og tillod skinnerne at forskydes lidt i længderetningen.

Sommeren 2012: Der ligger friske skinner langs banen ovenfor Alp Grüm.

Og sporbygningstoget står i vigesporet på Alp Grüm station. Skal sikkert igang om natten, for trafikken er ikke berørt af skinneomlægningen!

Skal man opleve en endnu mere snæver kurve skal man til Gais på Appenzeller Bahn. Her findes en kurveradius på 24 meter.

Webcam fra Alp Grüm.