Amtrak Cascades

Mellem Vancouver, BC, Canada og det sydgående "hovedstrøg", 752 km i Washington og Oregon kører der IC-tog, der er støttet af de to amerikanske stater og opereres af Amtrak.


Sydgående tog fra Vancouver stopper i Mount Vernon i april 2001. Der stiger ganske mange passagerer på ved disse mellemstop. Man tager selv bagagen med ombord, der er ingen bagageservice fra mellemstationerne, men det er nu heller ikke noget problem, for der er fin plads til almindelig rejse-bagage ombord.

Bemærk det ældre lokomotiv af typen F59PHI.

Nogle tog kører Vancoucer - Portland, andre Seattle - Eugene.

Der er ikke noget tog, der kører hele strækningen.

Endelig forstærkes ydertider med busforbindelser. Fx hvis man skal nå sydgående Coast Starlight fra Seattle, så kan man ikke nå det med morgentoget, men en time før med en bus fra Vancouver.

En planlagt udvidelse af service er forsinket pga en ulykke syd for Tacoma; men snart forventes der at komme flere tog på ruten.

Tre forskellige jernbaner ejer dele af sporene mellem den canadiske grænse og Eugene: BNSF, Union Pacific og Sound Transit. Derudover er ejerskabet af lokomotiver og vogne fordelt mellem Amtrak og staterne Oregon og Washington.


Skal du rejse fra Vancouver, så regn med to procedurer: Udlevering af pladser i toget, og dernæst US grænsekontrol. Det sidste kan tage ganske lang tid og forsinke toget.

Stor bagage kan indskrives på forhånd på banegården / i Vancouver på perronen. Og pladserne er ikke mere fastlagte, end at man med sit pap-skilt selv finder sin plads, og stikker pap-skiltet op i hattehylden over sin plads. Der er - som det ses - god plads i toget. Og kort efter afgang er cafeen åben, så man kan købe sig kaffe med kreditkort.

Toget er af typen "talgo", som købt i spanien, baseret på en udgave fra 1994. Det er et lavt tog med korte vogne, der hver kun har én aksel. Og med tilting udstyr, så det kan køre hurtigere gennem kurver end med normalt udstyr. Tilting er nu ikke noget, der mærkes meget tydeligt.


Fra Vancouver møder man hurtigt grænsen, som markeres af en kort kontrol i toget. På turen skal toget langsomt over en del oldnordiske løfte- eller drejebroer. Foto ved Ballard Locks lige før Seattle.


Ankomst til Seattle. Bemærk den fine gule skammel sat frem ved dørene. De kommer nu ikke altid i brug, for toget er jo faktisk ret lavt, så man kan altså godt komme ud og ind uden gule skamler.

Fra Tacoma følger banen Pudget Sound, og drejer skarpt sydpå gennem en pynt, Point Defiance, via Nelson Bennett Tunnel ned mod Tacoma Narrows broen (hovedvej 16, der nu om dage er to hængebroer).

Netop denne strækning byder på kapacitets- og hastighedsproblemer for Cascades toget, og Amtrak indviede sidst i 2017 Point Defiance Bypass til DuPont. Indvielsen skulle også betyde et togkontrol system, men for stor fart i en kurve gav anledning til en stor togulykke tæt ved DuPont, 18.12. 2017, hvor banen krydser motorvej 5. Sikkerhedssystemet ATC var altså ikke i brug - meget trist.

Den gamle rute er den grønne, ejet af BNSF. Det er altså en køn rute, så når det lykkedes at få åbnet genvejen, er det et tab for de landskabelige oplevelser.

Portland Union Station med to nye Siemens Charger lokomotiver, leveret i 2018.

Sæderne vender (næsten alle) fremad i togets køreretning. Det skyldes såmænd at sæderne kan drejes rundt ved endestationerne.

Café-vognen. Der kan serveres ret simple retter, opvarmet i mikroovn, eller suppe fra gryden. Men det er ikke helt så tosset, bortset fra hvis man skulle spise her meget ofte.

Nabovognen i retning af første klasse er en lounge-vogn, og her kan man sidde med maden, man har købt inde ved siden af. Eller bare sætte sig med spillekort eller computer eller hvad man nu vil.

Rejsetips:
Når du krydser grænsen mellem Canada og USA skal du have Visa Waiver i orden i begge lande på forhånd.
Links:
Omtale på Wiki