Brudstykker af Boykotbevægelsens historie

Du har måske set lyd/dias serien fra 1984, eller er bare interesseret i EF-modstandens historie. Så velkommen til denne side, hvor jeg præsenterer nogle markante billeder fra mit arkiv.

Informations daværende tegner Per Marquard Otzen støttede Boykotbevægelsen og stillede en række meget sigende tegninger til bevægelsens rådighed. Musefælde tegningen blev vel den mest markante!

Men også denne tegning var populær i kampagnen for en boykot af det første direkte valg til EF-parlamentet i 1979.

Boykotbevægelsen havde eget medlemsblad, der blev solgt for 3 kr. Dette er forsiden fra den 8-siders uddelingsavis der blev uddelt i kampagnen.
Der var i alt 34 boykotgrupper fordelt over hele landet.

Manifestation på Gammel Torv i København d. 4. maj 1979.

Der var sågar to valgkorts-afbrændings arrangementer. D. 6. juni afbrændte Boykotbevægelsen valgkort på Peblingesøen, og lige inden valget var det KAP-Nørrebro, der kaldte til afbrænding.

Det ulogiske ved på samme tid at ville ud af EF og samtidig søge at opnå valg til det mest unionsglade organ i EF spiddede Per Marquard Otzen på denne måde!
Det var da også ulogisk at EF-modstanden var så forhippet på at blive valgt som bevægelse i et ellers partipolitisk valg.

Per Marquard Otzen syntes som Boykotbevægelsen at DKP spillede en besynderlig rolle da Folkebevægelsen mod EF opstillede med liste N til det første direkte valg til Europaparlamentet. Her ses DKP's chefideolog Ib Nørlund forklædt i lammeskind på vej til EF-parlamentet.

I 1979 lavede "Filmgruppe Gnisten" en lyd/dias serie, der blev brugt ved møder og på gaden. Den bestod af 160 billeder, der fremstillede historien fra den tyske besættelse til valget i 1979. Jeg ved ikke hvor serien er blevet af, men det er hertil Ole Bundgård lavede en boykotsang. Den sang blev genbrugt 5 år efter i 1984, hvor du kan høre den i den bevarede lyd/dias serie. Teksten var således:

Med løfter og trusler blev vi gennet ind
i EF i tooghalvfjerds -
men siden har ikke så få skiftet sind,
og dét kommer Magten på tværs.
//
Nu skal der stemmes
til Europaparlamentet,
facaden den skal ha en gang make up -
unionen syns at vinke
bag en demokratisk sminke -
det er derfor nu og her vi siger: STOP.
//

Man sa os at EF var økonomi,
vores land var ikke til salg!
Vi ved nu: den tale var forrædderi -
så prøver De sig med et valg.
//Omkvæd//

Hvert ja til Europa ved valget i år,
er et NEJ til vor egen ret
til i frihed at forme de danskes kår -
derfor bør det valg være let.
//Omkvæd//

Selv et nej til EF vil styrke den magt
som vil skabe en union -
bag demorkatiet der skjules foragt
for Danmark som en nation
//Omkvæd//

Det valg er en fælde, så snedigt lagt an,
den klapper, hvis den blir betrådt!
Hvis vi ærligt vil slås for vort eget land
er svaret: EN VALGBOYKOT.
//Omkvæd//