Budapest til Krakow

en romantisk jernbanetur med atmosfære der minder om den transsibiriske jernbane

Besøgt d. 29. maj 2008

Torsdag morgen på spor fire, Keleti Pu (Østbanegården) i Budapest.
Forventningen er tårnhøj, EuroCity tog i ren østeuropæisk stil. Hvad mon det vil byde på?
Jozef Bem er en national helt for både Polen og Ungarn, der døde i 1850. Alle stop er dog ikke med på skiltet.
Med det ungarske standard lokomotiv par excellance V43 i front er vi godt hjulpet. Navnet "Type 43" leder unægtelig tankerne hen til et tilsvarende tysk standard lokomotiv, og ganske rigtig - de er i familie og fra samme tid, sidst i 60'erne.
For der er såmænd kun fire vogne på krogen. Nemlig en polsk 1. klasses IC-vogn bagerst. Så følger den ungarske bar- og spisevogn og to polske 2. klasse IC-vogne. Jeg havde plads i forreste vogn.
Afgang 8:35.
EC-toget kørte virkelig som ekspres i Ungarn. Her holder vi ganske kort i Miskolc, hvor vi drejer væk fra hovedstrækningen. Jeg får en kop kaffe i bar-afdelingen. Tjeneren havde lige nået at spørge mig hvor langt jeg skulle med. For i så fald ville han da anbefale frokosten i spisevognen!
Vi holder overfor et typisk ungarsk lokaltog. Den åbne regionalvogn med det lave tag og ret små vinduer er meget klassisk og findes også i en udgave med midterdøre.
Så er vi netop ankommet til den ungarske grænsestation Hidasnemeti kl. 11:17. Togføreren har forladt toget, endnu er lokomotivet sammenkoblet med vognene.
Togføreren går hen til personalets opholdrum. Lige bag ranger-manden med gul vest nærmer der sig et tomt tog fra den Slovakkiske side. Øjeblikket derefter kører V43'eren bort.
Og lidt efter er manden med den gule vest sammen med det slovakkiske lokomotiv af typen 363 parat foran togstammen. Der er afgang kl. 11:32.
I Slovakiet stopper toget hele seks gange, og bruges af mange lokale passagerer. Nu er vi lige inden stationen i Kosice. Bemærk det typiske bugtede og misvedligeholdte fjernvarmerør i forgrunden (over graffitien) og - i fokus - de delvist opfriskede folkedemokratiske boligblokke.
Omkring halv et var det på tide at glæde restaurantvognens tre mand med et besøg. Jeg skulle have det bedste de kunne levere. En god gullash suppe og en sigøjnersnitsel med salat og tjekkisk øl. Jeg er eneste gæst, og måske blev der ikke serveret flere frokoster den dag. De lokale passagerer skal ikke nyde noget. Synd og skam - og en trussel mod spisevognens løb i dette tog. De to tjenere begyndte straks herefter at spille kort...
I det nordlige Slovakiet steg banen i en stor bue op mod grænsebyen Plavec. Der var meget grønt og store græsgange. Grænsebjergene mod Polen er jo ret høje og man kan ane dem i baggrunden.
Vi skifter køreretning i Plavec. Så nu bliver 1. klasses vognen forenden af toget.
En virkelig polsk klassiker EU07 fra slutningen af 60'erne eller senere. Og vel nærmest standardmaskine, der i den grønne PKP-bemaling i al sit funktionalistiske "design" vel har sin egen charme.
EU07 er med engelsk blod i årerne, idet forgængeren (der stadig kører) EU 06 er af engelsk design. Efterfølgeren EP07 ligner også meget.
Afgang 13:30. Og vi kører vel og mærke hele tiden efter køreplanen.
På den polske side gik tempoet noget ned. I lange stræk med karakteristiske skinnestød i dalene i retning af Zakopane og med maks 50 km/t. Vi drejede så mod nord og passerede efter Nowy Sacz en moderat pashøjde. Heroppe er der fuld gang i hø-høsten.
I Tarnow er der også tid til et ophold på perronen. Man bør - som på den transsibiriske - ikke undgå at strække benene. Den enlige udenlandske ryger får en smøg bag min ryg. Stationsforstanderen får derimod en hyggelig sludder med togets personale.
Og godstrafikken fejler ikke noget i Polen. Her møder vi et tank-tog i Tarnow. To kraftige ET22 står forenden af perronen - klar til godstogene. Om måden PKP nummererer sine lokomotiver, så se hèr.

Vi ankom - til tiden - i Krakow kl. 17:45, og så var jeg også lidt brugt...