Artikel, jeg skrev, der ikke blev optaget af nogle danske aviser op til valget

For nogen danske opleves det nærmest som en menneskeret at kunne shoppe i weekenden i London eller Milano. Og tilbage og passe arbejdet mandag. Måske bor man også ude ved Maren i kæret, fordi der er så dejligt og naturligt, men kører langt i bil til jobbet i København eller Aarhus.

Dette voldsomme rejseri er blevet muligt indenfor de seneste år. På tværs af Europa er billige flybilletter blevet nøglen til en ny international bølge. Det er ligesom om at mærkevarerne alligevel er bedre i Paris end i Aarhus. Men de billige fly og de lange pendlerture alene i bilen har en sort bagside.

Transport skader vores klima rigtig meget. Én flyrejse per person fx mellem London og Paris skader klimaet i en størrelsesorden, så den samme person kan rejse med toget på samme strækning 50 gange! Og alt mens togene kommer til at køre på mere vedvarende energi, så kniber det gevaldigt for flyene.

40% af passager-volumen (kilometer-passagerer) i Europa kommer fra langdistance, som fx mellem hovedstæderne. Fra Danmark, som ligger lidt afsides, er flytrafikken voksende og samtidig indskrænkes klimavenlige tog til Europa.


Med togbus fra Flensburg til Fredericia i påsken 2014 pga sporarbejde i Sønderjylland

Transportsektoren sidste uregerlige område

Når politikerne laver planer for CO2-reduktioner, så er el-sektoren, industrien og opvarmningen steder, hvor der er en positiv udvikling. Landbrug og transport halter bagefter. Ja, transporten sker der næsten intet ved. Der købes biler som aldrig før til rekord lave priser, og med et benzinforbrug alle tror, er faldende, men som reelt næsten ikke falder per personkilometer. Der køres i bil som aldrig før.

Og flyene er den helt store klima-synder per rejst kilometer. Mon ikke at flyrejserne er et sted, man ret let kan lægge sine transportvaner om? Bukseknappen skal nok ikke personligt købes i Milano, og det tab er nok til at bære.

I Europa er der ikke større afstande, end at de kan klares med tog. Med gennemsnitshastigheder over 150 km/t klares de mindre afstande over en kop kaffe og med en god bog og mails på computeren. På de længere afstande må en godnatdrink og lagener og blød hovedpude tages i brug. Gå i seng i Danmark og vågn op i Schweiz eller Frankrig.

Hvorfor er det så svært alligevel?

Der er politisk berøringsangst overfor fly- og biltrafik. På de lange afstande stemmer folk med fødderne, og gider ikke sidde i bilen mere end tre-fire timer. Flyene står klar på længere afstande. Flyselskaberne kappes om at underbyde hinandens priser og forringe deres medarbejderes arbejdsvilkår. Og flyene tapper brændstof uden afgifter indenfor en EU-kvoteordning, der ikke lægger dem nogen hindringer i vejen. Med storindkøb af benzin og uden afgifter er det personalet og lufthavnene, der koster mest. Det er ofte billigere at flyve mellem København og Milano end det er at tage en taxa til lufthavnen.

Togene skal til gengæld betale alle afgifter, også CO2-afgifter, hvis de kører på grøn strøm. Og store afgifter for at køre på skinnerne, i Tyskland også moms. Og der er et reguleret arbejdsmarked med fast arbejde og gode lønninger. Ikke underligt at disse konkurrenceforhold er til ugunst for internationale tog i Europa.

Kører tog da ikke med støtte?

Som hovedregel kører internationale tog på det fri marked, uden offentlige tilskud. Støttekronerne i den sektor går til regionaltrafik, så der er god pendlertrafik og kørsel ude på landet, også det meste af dagen. De kroner er godt givet ud. Men togene kører kun til grænsen. Ikke over. Selskaberne deles om de sidste internationale tog, som har svært ved at løbe rundt med konkurrence fra flyene og med ældre materiel, der snart skal skiftes ud.

Sidst nedlagde de tyske baner en række nattog mellem Tyskland og Frankrig, Danmark, Schweiz, Holland og Tjekkiet. Læg oveni de dårlige basisvilkår en forretningsmodel, der siger: Vi satser på national trafik med handelsrejsende med små tasker og hurtige dagtog. Det giver overskud. Så står internationale nattog yderligt i prioriteringerne.

Fremtiden ligger derimod i internationale dag- og nattog

Det er hér der må råbes alarm! Vi har i Europa fået skabt en håbløs situation, hvor transportsektoren ikke kan bidrage positivt til klimaudfordringerne, fordi flyene får lov til at være så billige og togdriften over grænserne bliver ignoreret af alle aktører. Bortset fra passagererne, som gerne vil køre med tog, men som ikke kan komme afsted. 185.000 årlige rejser til og fra Danmark forsvandt med lukningen af nattoget, ¾ tabt til flytrafikken.

Der investeres i nye skinner og en Femern forbindelse er på trapperne. Men kommer der til at køre tog til udlandet? Det kommer ikke af sig selv, når flyene kan svine ganske gratis, og togene ingen støtte får i Europa.

Med moderne tog kan følelsen af kreaturtransport blive erstattet af komfort, oplevelse og samvær. Togene kan løse Europas behov for passagertransport, både dag og nat. Men det kræver politisk mod og en målrettet og dog begrænset økonomisk støtte.