DSB satsede på en stille død

D. 17. juni listede DSB en pressemeddelelse ind på dsb.dk, hvor man meddelte nedlæggelsen af nattog fra køreplansskiftet. Se den ynkelige pressemeddelelse.

Mandag d. 8.9. 2014 var der et radio-indslag i radio 24syv. Heri blev Christian Linnelyst, Chef for Salg og Produktmarketing, DSB, interview'et af journalist Anders Christiansen.

Essensen af DSB's budskab til offentligheden var:
  • Nattog er et gammeldags og nostalgisk produkt
  • Nattoget havde næsten ingen passagerer
  • Der var en rædselsfuld økonomi i nattoget
  • Vi er kede af det, men det kan ikke blive anderledes, som sagerne står
Det er svært at sige, om de, der udtalte sig, talte imod bedre vidende. Det må de selv forklare. Men faktum er, at DSB's presseudtalelser hele vejen igennem er løgn og latin! Pinligt.

Dette er ordret hvad der blev sagt i radioudsendelsen af Christian Linnelyst:

(Hvorfor nedlægger DSB nattoget?)

CL: Det gør vi, fordi det ikke er økonomisk muligt at videreføre dem (nattogene), det er den eneste årsag. Der er for få kunder i forhold til de omkostninger, der er ved at køre togene. Det er den helt korte forklaring.

Spm: Og hvor mange for få?

CL: Ja så mange for få, at det ikke er rentabelt at køre de her tog. Der er rimelig store udgifter forbundet med at køre dem, og det er et stort samarbejde, vi driver sammen med DB og de andre partnere, og det er der simpelthen ikke kundeunderlag til, altså ikke nok kunder, der vælger nattoget længere.

Spm: Og er det en beslutning, DSB har taget, eller er det en beslutning, man har taget i Tyskland?

CL: Det er en beslutning, vi har været enige om. Udgifterne bliver også delt imellem parterne, og indtægterne gør også. Så her har vi fra begge sider af grænsen kunnet se, at det her er der ikke rigtig økonomi i, og så er vi i god ro og orden blevet enige med tyskerne om det her.

Spm: Hvad er det for ekstra udgifter, der er ved nattog?

CL: Jamen, der er ekstra udgifter til at køre de her tog, og det er lige fra hvordan de beslaglægger kapacitet på linjerne, det er den service, der er ombord, til alle materiel omkostninger, personale osv. Så når vi gør hele regnestykket op, så er det en dårlig forretning for os og tyskerne, og derfor må vi desværre lukke.

Spm: Hvad er det for nogle ruter?

CL: Det er jo de afgange, der har sen afgang fra København, og hvor man har kunnet sove i toget. Så der findes stadigvæk ruter, der kommer også til at være nogle alternativer, det arbejder vi i al fald på, hvor man kan sidde i et normalt tog, det kan være med en meget tidlig afgang eller en meget sen afgang. Vi vil gerne tilbyde kunderne en anden afgang, det bliver bare ikke med nattog, desværre.

Jeg kan godt se, at der er nogen, der forbinder det her med en god del nostalgi, det er der inde i DSB, og det er der i høj grad også udenfor DSB, som synes det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan få det her til at fungere. Og det kan jeg også selv godt synes det er, for det er jo en institution og noget helt særligt med det her nattog; men vi må jo også bare se i øjnene, at der ikke er økonomi i at køre det og så er vi forpligtet til at gøre noget andet, selvfølgelig.

Spm: Hvis du skulle prøve at sige noget, der er det særlige ved nattoget, hvad er så det?

CL: Jeg tror først og fremmest, at det har været en institution i mange, mange år. Og mange har vidst, at det her er hvad vi skal i sommerferien, eller hvad det nu er planerne er. Og der har man bare vidst, at man kunne tage dette her særlige nattog og rejse på den her måde om natten bekvemt, og når man har haft en institution som nattoget nu i mange, mange år, så vil der være nogen, der synes, at det er ærgerligt at det ikke findes som mulighed.

Spm: Jeg kan se fra jeres egen pressemeddelelse, at der er noget sporarbejde på Fyn, der er medvirkende til denne beslutning, eller er det noget, jeg har misforstået?

CL: Nej, det er korrekt. Vi får øgede udgifter, når der er noget sporarbejde i sommeren næste år over store dele af strækningen vestover. Det kan man sige, at er med til at gøre, at vi så kan køre meget færre tog, og dermed med til at skynde på beslutningen. Og når det er sagt, så tror jeg det var en beslutning, vi ville have taget uanset om der var sporarbejde eller ej, for det har bare vist sig, at der er for få kunder til produktet, som det ser ud nu.

Spm: Så det korte og det lange, det er, at det er et spørgsmål om økonomi?

CL: I sidste ende: Ja.

Spm: Hvorfor siger du i sidste ende?

CL: Jamen, det er det jo, for vi kan ikke køre en rute, som giver underskud. Der er vi jo forpligtet til hele tiden at skære til, og drive DSB fornuftigt. Og derfor har vi taget den her beslutning, selv om der er den her nostalgi forbundet med nattog.

Spm: Jeg får en gæst i aften, som har startet en underskriftsindsamling, den hedder simpelthen ”Red nattoget fra Danmark til Europa”.

CL: (Fnisen) Ja, …

Spm: Hvilke trøstende ord kan du sige til ham?

CL: Ja, jeg må jo nok indstille forventningerne på, at det ser sort ud for nattoget, og det gør det. Så jeg vil næsten sige, at uanset hvor mange underskrifter, der kommer, så er det en beslutning, der står ved magt.

Spm: Der er nu 4.300, der har skrevet under.

CL: Ja, det er rigtigt, men med mindre vi kan få en garanti fra alle, der vil skrive under på, at de vil bestille X antal rejser med nattoget, eller gå ind og booke dem, så fører det ikke nødvendigvis til at vi kan køre produktet rentabelt. Så jeg må desværre sige til de her kunder, at det er et glimrende

>> Lyt selv til AK 24syv radio om nattoget d. 8.9.14 (30 min.s indslag)

>> Kristian Ditlev Jensen om nattog d. 11.9.14 (25:50 inde)