Caledonian sleeper | |
Nattog mellem London Euston og Skotland. NYT: Fra 1. april 2015 fornyes dette tog med nyt materiel og udvidet rutenet i det høje Skotland til London. De er virkelig seriøse i Skotland med dette tog! >> Se den nye udbyders hjemmeside
Vi er mange, der kan huske IC Nattoget mellem København og Esbjerg, Struer, Århus og Frederikshavn. Mest elsket var nok de engelske sovevogne med deres specielle, lidt snævre profil. Her kunne man faktisk få en behagelig nattesøvn - hvis man ville betale ekstra i forhold til de gamle tyske liggevogne, som i de sidste dage nærmest var sat sammen af gaffatape og tyggegummi. |
|
Her er de otte vogne fra London ankommet til Edingburgh. Fra London var der hele 16 vogne med, første halvdel tættest ved stationsbygningen løber til Edingburgh og en helt identisk halvdel (forrest) løber til Glasgow. Togets længde begrænses såmænd af perronen på London Euston. Toget ruller til perron og åbner dørene ca. 45 min før afgang. Sovevognene nummeres med bogstaver, a, b, c osv. Udover seks sovevogne medfølger en lounge car og en siddevogn. Trækkraft til Glasgow og Edingburgh er elektriske lokomotiver af type 90, for tiden leveret af den altdominerende godsoperatør EWS. |
|
Der er således kun sovevogne med, men det kaldes 1. klasse, hvis man vil benytte kupeen alene, ellers er det økonomi-klasse, hvor man deler med en anden (hvis en fremmed = samme køn). Her ses kupeen med morgenrodet. Under toilettasken og kaffekoppen er der håndvask. Der er ikke meget bagageplads, men mon ikke konduktøren kan være behjælpelig med at få sat stor bagage til side? Konduktøren er meget optaget af at vide, om du skal have kaffe eller te. Den lille "vågn-op" forfrisker serveres 20 min. før ankomst. Man kan dog godt få lov til at vende sig om og sove videre, men kun til 45 min. efter ankomst - så bliver man udrangeret! |
|
Passager forlader sovevognen i den noget snævre sidegang. Der er ikke brusebad ombord, men toiletterne er moderniserede og gode (fodpedal betjent toiletskyl og -vandhane). Se panoramabilleder fra dette tog: Vi starter på perronen og kan så komme ind i vognene og kigge. Kig med! Caledonian sleeper er faktisk to forskellige tog. Det ene (der afgår midt på aftenen fra London) betjener det nordlige Skotland og opdeler toget, så det ender i hhv. Aberdeen, Inverness og Fort William. Det andet, er det jeg har prøvet, og som ender i hhv. Glasgow og Edinburgh. Se beskrivelser af toget på Wikipedia og hos seat61 hvor man også bestiller billetter. Seat61 har i øvrigt udmærkede henvisninger til mange berømte tog rundt om i verden. |
|