DM i ballonflyvning 2005

blev afholdt d. 17. - 20. august på sydfyn med base på Egeskov

Briefing onsdag kl. 17.00. Piloter, observatører og crews får besked på hvilke opgaver flyvningen vil indeholde. Der kan stilles spørgsmål.

Denne aften skulle der være fælles afgang fra markerne bag Egeskov Slot.
Dansk Folkeferies ballon er netop spredt ud på jorden.

Man starter med at puste kold luft ind i hylstrene med de store blæsere. En blæser futter af i røgsky til højre.

Flere og flere balloner er klar til start.

32 balloner ligger spredt på marken.

Skipper Henrik Vedel Jørgensen (t.h.) har netop varminflated hylstret (dvs. varmet luften op med gasflammen).

Skipper i dybe tanker mens han holder hylstret varmt.

Så er der afgang!

Feltet går sydover fra Egeskov, lige ind over slottet

Endnu mangler en del balloner at starte, men vi i følgebilen må afsted.

Syd for Kværndrup gør vi holdt. Vi orienterer os om, hvor vi skal køre hen for at holde os i nærheden af vores ballon.

Denne aften var vindene svage og drilagtige. Ballonerne får allesammen en lidt for sydlig kurs og skipperne forsøger at finde vinde fra vest i alle mulige højder.

I desperation forsøger mange balloner at gå meget lavt ned.

Endelig kom der lidt bedre vind sammen med et vejrskifte med opklaring. Dansk Folkeferie ballonen har nu endelig fået en kurs, der kan bruges til noget.

Det er en meget stille aften, hvor mange nysgerrige finder vej til området og kan nyde det smukke syn af ballonerne.

Lars og Andreas orienterer sig på kortet.

Så har vi visuel kontakt med ballonen.


Landing.

Ballonen står rolig i en (tom) hestefold.

Torsdag morgen syd for Kværndrup, start fra en fodboldbane på en efterskole.

Henrik lægger sidste hånd på sin taktik og slår streger på sit kort.

Første mål er på den lille græshøj ved Egeskov.

Vi ligger lidt højt i luften, men droppet bliver placeret rimelig tæt ved målet.

Senere i samme flyvning ved et pilot-valgt mål.

Observatøren markerer med en malerspray på asfalten nøjagtig hvor markøren landede. I dette tilfælde kun et par meter fra det udpegede mål!

Torsdag aften er en af konkurrencerne en opgave med at placere to markører så langt fra hinanden som muligt i nogle udpegede områder.

Vel nede vest for Tommerup Stationsby på en afhøstet mark.

Andreas og jeg blev tilbage med traileren for at pakke ballonen ned. De andre ræsede af sted for at finde og opmåle markørerne inden tiden løb ud.

Det når at blive en meget lang aften og nat ude på stubmarken. Andreas ligger nede i kurven og sover.

Jeg selv har fundet et andet sted på traileren at få en lille lur.

Så kom månen frem og jeg kan tage dette billede af gasflasker og kurv. Stjernerne kan ses (i al fald tydeligt på original billedet).

Vi er blevet hentet og sover i bilen, mens vi tanker benzin midt om natten på vej retur til Egeskov.

Fredag morgen med start fra Valdemars Slot på Tåsinge.

Ballonerne søger op i stor højde for at få en vind, der skal føre dem næsten stik nordpå.



På vej ind over Svendborg.

Efter landingen studerer Henrik skaderne på hylstret efter en dramatisk flyvning.

Egeskov er bl.a. kendt for sin samling af veteranbiler. Her er vi på besøg på værkstedet.

Lars' SAAB kom op på lift med defekt udstødning.

Grev Michael kom i mellemtiden forbi og fik en sludder med skipper.

Lars sætter nye gummistropper på lydpotten.

Ca. kl. 4 lørdag morgen ved hytten på FDM-camping på Thurø.

Vi skal som alle andre morgener nå briefingen kl. 5 i Egeskov og Karl-Otto (vores egen observatør) pakker sine ting ned i bagagerummet.

Fælles start ved Lundeborg, tæt ved Storebælt. Vi besigtiger skaderne på hylstret.

Heldigvis er ballonen fyldt flyvedygtig, og hér møder vi den på vej mod et af de dommerudpegede mål på morgenens flyvetur.

Henrik kommer ikke helt så tæt på målet, som vi kunne have ønsket men lige nu kaster han sin markør.

Dagens vinde drillede Henrik lidt, og vi mistede vores 7. plads og rykkede ned af skalaen til en 8. plads. Men heldigvis var humøret højt ved landingen, hvor vi nyder lidt bagerbrød sammen med vores observatør Birthe.

Før sidste flyvning lørdag aften. Henrik fører pennen og Lars kigger på i bilen. Vi skal finde en velegnet startplads og flyve ind til Egeskov og lægge en markør på græsmarken derinde.

Denne aften trak rigtig mange nysgerrige til. Vi fik flere fan-hold, der både så opstigningen og som vi mødte senerehen.

Henrik og Andreas i ballonen før start med Andreas datters skole-maskot, som er en lille fræk kat.
Henrik landede ballonen inden Egeskov, for kursen var ikke den rigtige. Om igen. Start et sted længere østpå. Det gik til gengæld rigtig godt: Kun tre danske balloner kom indenfor de angivne 200 meter fra målet, vi blev nr. 2.

Dansk Folkeferie ballonen på vej til landing bag Egeskov. Følgebilen bliver stoppet af en anden ballon, der har valgt at lande lige klodst op af vejen.

Sidste gang i køen efter frisk propangas. Det er et meget vel-disciplineret foretagende. Gas er sponseret af BP Gas. Tak for det!
Vi endte i øvrigt på en 9. plads i det danske mesterskab udaf 14 hold.
Vi mistede 8. pladsen med en meget lille margin til team 9, med pilot Claus Thomsen som vandt sidste aftens konkurrence over Egeskov.