Darjeeling Himalayan Railway | |||
Som det fremgår af lydbilledet, du hører, så er er lyden af damptoget på stigninger på snævre gadeforløb noget helt for sig selv. Pga de mange krydsninger af landevejen og kørsel på selve vejen så må der tudes hele tiden. Og der er en god stigning, toget skal kæmpe imod. Så akustikken omkring dampslagene er imponerende og findes næppe mere dramatisk nogen steder. Ørepropper er ikke irrelevante hvis man sidder tæt vel lokomotivet! på de stejleste strækninger stiger banen 4%, hvilket er rigtigt meget, når man betænker, hvilken teknologi man havde (og har) til rådighed. Sporvidden er ekstremt smalspor, nemlig 2 fod, som betyder 61 cm. mellem inderkanten af de to skinner. |
|||
Lyden, du hører, er optaget hér, kort før indkørslen til Darjeeling banegård. Lokomotivet er retvendt og der er en kort stigning. Lokomotiverne vender mod nord, og da endestationen Darjeeling (6812 fod) ligger lavere end Ghum (7407 fod) - pashøjde og endestation for turisttogene med damp, så er det et rent held, at der netop før Darjeeling er en stigning, så lokomotivet både er retvendt OG der er en kort stigning for at give røgudvikling og de flotte lyde. |
|||
B 786 fra begyndelsen af 1900-tallet rangerer fra remisen i Darjeeling ud på hovedsporet og ind til de to vogne, der skal på dagens første "Joy Ride" turisttog. Der er afgang 10:40 med ankomst i Ghum 11:30, inkl. et 10 min. ophold i Batasia Loop. Kl. 12 kører det tilbage og er retur i Darjeeling ca. 12:30. Næste runde starter 13:20 og sidste tog kører 16:00 efter samme mønster. Sådan en tur koster 240 rupies, der svarer til knap 30 kr., men så er det også på 1. klasse! |
|||
Efter afgang, men ikke så langt fra starten, bliver der hældt vand på lokomotivet . Genhør gerne de vidunderlige lyde, når toget passerer på hovedgaden 500 meter inden ankomsten til Darjeeling banegård. |
|||
Fra Darjeeling går det altså op ad bakke til Ghum. Man følger landevejen (stiblet linje) og krydser den hele tiden. |
|||
Ved Batasia Loop gøres der ophold. Der er lavet et lille have-anlæg inde i sløjfen og turisterne vil naturligvis gerne fotograferes foran toget. Denne dag d. 3.12. 2011 var det diset og skyet, så udsigten var ikke imponerende. |
|||
Efter en kort køretur efter loopet kommer toget til Ghum kl. 11:30. Stationsbygningen er sat i stand og 1. salen er blevet til et museum for banen. |
|||
Lokomotivet løber om ved at køre frem og retur på den anden side af stationsbygningen. Der er et begravelsesoptog igang, som lokomotivet forstyrrer med sin tuden! |
|||
Museet rummer nogle få artefakter fra banens lange og spændende historie og en række samtidige billeder, som dette taget i England, hvor et af de sidste "B"-lokomotiver står klar til levering i 1927 ved siden af et engelsk ekspres lokomotiv. |
|||
Typisk billede fra DHR med te-marker under banen / vejen og hyggelige bebyggelser klistret op af bjerget. |
|||
|
|||
|
|||
Toget står klar til afgang med fire vogne. Først en 2. klasses vogn (4 sæder på tværs fordelt på to rækker), så to 1. klasses vogne med flysæder (1 + 2 sæder på tværs), første vogn med retning mod nord, anden vogn mod syd. Og så til slut igen en 2. klasses vogn. Toget starter med at bakke ud på gaden, for stationen er en sæk-banegård (en reverse), fordi terrænet ikke havde tilladt en station med stationsbygning og de nødvendige sidespor på anden vis. På den stejle, midterste sektion af banen (der var ramt af jordskred) med 4% stigning på sporet er der flere rembrusementer, dvs. at toget bakker noget vej op ad bakke, før det igen kan køre "forlæns". Det er udført steder, hvor der ikke kunne anlægges sløjfer ("loops"). |
|||
Diesellok nr. 602 må straks kæmpe med bakken. Først igennem Kurseong by, hvor bilerne er blevet skræmt væk med den kraftige tuden. Fodgængerne véd at toget kører langsomt, så de viger først i sidste øjeblik. |
|||
Lige ude af byen gik lokomotivet i stykker. Der var en vældig olie-røgs udvikling, som lokomotivføreren (oppe på taget bag projektørerne) fik undersøgt, og med lidt ekstra kølevand (se flasken hos hjælperen) og brug af håndværktøj og ståltråd, så kom vi afsted igen, men opnåede en halv times forsinkelse. |
|||
Stationsforstanderen (i rød trøje) i Tung (56,92 km) skal have togførerens underskrift i bogen, før vi kan tillade os at fortsætte mod Sonada, Gum og Darjeeling den eftermiddag. Der er ikke så mange stationer, men passagererne kan bare løbe toget op og hoppe på, eller springe ud. For vi kører ikke hurtigere end 20 km/t. |
|||
Det er jo et område, der er berømt for sin fine te. Og der er reklamer for teen. Bemærk at der i snævre kurver er en ekstra skinne på indersiden, for at holde toget på plads på sporet. Hvor toget krydser vejen er der ekstra skinner på indersiden af begge "rigtige" skinner, samt asfalt ind imellem. |
|||
Om vinteren kommer mørket tidligt, og fra Sonada til Darjeeling kørte vi i mørke. Ikke nemt at fotografere under kørslen, men en forbipasserende personbil hjælper lidt til! |
|||
Afgang for tog nr. 52540 kombineret med nr. 52544 kl. 10:15 fra Darjeeling mod Kurseong. Forbi den lille, søde drejeskive, der ikke længere er i brug. Det er stationsbygningen i creme-gul og lokomotivremisen lige til højre i billedet, hvor der også er kul-depot. |
|||
Der var som nævnt for tiden ikke tog helt ned til stationen New Jalpaiguri i lavlandet. Men her ses DHR perronen med to smalle spor til venstre i billedet og indisk bredspor (1676 mm) til højre. Faktisk har der været meter-spor (1000 mm) ude til venstre i billedet, men det er nedlagt/ombygget til bredspor for længst. |
|||
Links: Om DHR i Wikipedia UNESCO's beskrivelse af banen >> Youtube film fra de mange zigzag manøvrer med damp på den nederste del af banen >> Youtube film fra tysk arrangeret særgodstog hele vejen op med damp Vores glimrende danske arrangør af denne individuelle tur var: Kipling Travel. |
|||