Den franske pavillon

Tankevækkende at en stor skuffelse også kan være en spændende oplevelse. Men det kan den franske pavillon. Et flop af dimensioner! Men hvorfor gik det så galt?

Bygningen udført i spændt fyrretræ fra Jura-regionen var vældig flot, både udefra og sådan set også indefra. Her i indgangspartiet, hvor skærme er ophængt i et uregelmæssigt mønster og farver og strukturer veksler pænt og byder gæsterne indenfor i pavillonen.

Men så stoppede festen også helt. For udvoer at der ligesom var uddelt områder på væggene i kiggehøjde til kedelige og fine videnskabelige og industrielle enkelt-præsentationer, så var der ingen samlende helehed. Selv udsmykningen på de højloftede områder var som tingeltangel tilfældigt fundet frem og hængt op på juletræet.

Et område var tildelt regionerne, og her ville der være tilfældige skiftende udstillinger henover EXPO-perioden.

Vores guide var tydeligt på herrens mark. Lidt håndskrevne noter, og mere opmærksom på sin telefon end på os.

Ak, ja. Det er en fordel at vide på forhånd, hvad man vil med sin pavillon. Man kan ikke bare dele ud blandt sine sponsorer, og håbe på at helheden fungerer. Sådan er det bare ikke. Og det kaos gennemsyrede det hele ikke mindst personalet, som virkede ligeglade og uengagerede.