Den kinesiske pavillon

Turistens blik i højsædet. Parasoller og artefakter, og noget af en rodebunke. Men noget bliver dog tilbage i erindringen.

Ikke mindst de ydre var flot. Blomstrende tagetes i højbede og et flot pagode-agtigt tag.

Diorama'er vender som regel indad bag en glasrude. Men her er det vendt om, så dybden vokser ud af væggen ud mod gæsterne. Det var flot til at give stemning af terrasse-landbrug et sted i Kina.

En gryderet står og simrer under låg. Prøv at løfte på låget og se hvad der sker?

Så skifter vi til næste ret, der skal præsenteres. Sød detalje med sensorer i "grydens" kant.

Interaktion, der ikke virker. Publikum forsøgte ihærdigt at trykke og trykke. Enten på de tre markerede punkter på den hvde kant ved mandens højre knæ. Eller ude i feltet med linoliums-snittet. Men intet skete inde på projektionen, for opstillingen var i stykker. Det havde man bare ikke kommunikeret.

20.000 kunstige hvede-strå med LED-lys udgør taget på udstillingen i stueplan. Fra 1. sal kan man se, at der forsøges at vise nogle tableuer i mønstre og billeder. Men ingen forstår hvad det drejer sig om. Lyset er heller ikke dæmpet nok til at LED-rørere virkelig kan skinne igennem. Trist, for jeg har ellers aldrig set LED blive brugt netop på denne måde. Der var også en biograf (til venstre for billedkanten). Men den blev ikke opreklameret af det (italienske) personale, så jeg sprang over, da film lige var startet.