Flåmsbanen

Besøgt i maj 2011 De 50 minutter på den 20 km. lange bane fra Myrdal til Flåm er kendt viden om, og regnes med rette som en af verdens flotteste jernbaneoplevelser.

Flåmsbanens tog med El 17 dukker op i tågen på Myrdal station (866 meter over havet). Udstyret består af to tog, hver med to NSB lok i enderne og et lokomotiv i reserve. Lokomotiverne er fra 80'erne, men yder hver 3.000 Kw og har topfart på 150 km/t. Trækkraft var der nok af - og ligeså med bremsekraft. Banens operatør er NSB, men siden 1998 er billetter, marketing (og risiko) løbet af et lokalt udviklingsselskab "Flåm Utvikling". Og ja, det er dyrt at tage turen, enkeltbillet 250 norske kroner.

Der var denne formiddag med afgang 10.55 god plads i toget. Vognene er også eks-NSB, af typen B3 fra 60'erne, pænt sat i stand til brug på Flåmsbanen. Bemærk at nogle vinduer kan åbnes. Vær helst i venstre side i togets køreretning (nedad i dalen), men bedst er det, hvis man også kan tilkæmpe sig plads indimellem i højre side.

Vi stiger af tog nummer 1853 i Vatnahalsen, kun få minutters kørsel fra Myrdal. Vi er de eneste, der står ud her.

Vi går tur videre ud af skinnerne for at finde et pænt sted, hvor vi kan overskue den store kurve foran Reinungavatnet, der kan ses isdækket i baggrunden.

Udsigten var også til Kjosfossen, hvor vandet fra søen i vandfald starter sin tur nedad Flåmsdalen. Tog nr. 1854 er på vej opad mod Myrdal og ses passere vandfaldet op mod hesteskokurven. Det er bagerste lokomotiv der ses midt i billedet.

Nu har toget med lokomotiver i begge ender arbejdet sig op midt på kurven med 40 km/t og det vinterlige landskab sætter rammen om en stor visuel oplevelse.

Og kort efter kommer toget op til fotografen, der har søgt tilflugt på en lille klippeknold langs banelegemet.

Et andet sted ventede vi på at toget skulle returnere fra Myrdal ned mod Flåm. Og heldigvis kan man stole på køreplanen, og tog 1855 dukker op, for nedadgående.

Banelegement er anlagt med krumninger, så toget vipper lidt frem og tilbage før lavine-galleriet længere fremme i billedet.

Så var det kun at traske opad skinnerne mod Vatnahalsen turiststation, der kunne servere en let frokost. Heroppe kunne man sagtens holde en ferie, både vinter og sommer. Maj måned er en mellemsæson, hvor der ikke er så meget at gøre heroppe. Sneen har lukket hotellet inde, uden at man kan stå på ski...

Banen er lavet med 55 promilles hældning, hvilket med en to undtagelser (Höllentalbahn i Schwarzwald med 57 promille og en sporvognslinje i Schweiz) gør det til en af de stejleste adhæsions normalsporede baner i verden. Adhæsion betyder, at der kun er normal overførsel af kræfter mellem hjul og skinner og ikke benyttes tandhjul. Skilt med 55 promille ses (ramponeret) til højre for det indkørende tog på Vatnahalsen station.

Nu er det vores tur til at passere hestesko kurven ved Reinungavatnet med tog nr. 1857.

Så skal vi i gallerier og tunnel frem til en fuld vending inde i bjerget. Der køres langsomt et sted, så man kan nyde synet af den dybe Flåmsdal og banen på den anden side.

Efter 180 graders vendingen i bjerget stoppe toget ved Kjosfossen, hvor der er et trinbræt, så man kan stå af og nyde det flotte vandfald.

Denne station må bestemt høre til en af verdens mest spektakulære stationer. Begge ender af toget står i tunnel (hver sin).

Der bliver nu udsigt tilbage til gallerierne, vi netop har kørt i (før kløften med vandfaldet). Det lille glughul øverst i den lodrette klippevæg kan anes, mens det længere galleri efter 180 graders svinget ses tydeligere midt i billedet.

Lidt længere væk ser vi nu både det nederste galleri og "rallar-vejen", som med utallige sving overvinder skråningen op til Myrdal station, som anes helt oppe mod himlen sammen med et lavinegalleri fra Bergensbanen (i sneen).

Her ses igen den dramatiske rallarvej helt ned til floden. Vejen var spærret for brug i starten af maj pga sne, men ellers er den populær om sommeren som travevej eller mountainbike rute.

Første bebyggelse i Flåmsdalen er normalt ikke beboet, men er en gedefarm.

Der bliver hængt ud af vinduerne mens toget med 40 km/t med tydelige pibelyde bremser sig vej ned gennem dalen. Der kan - som på andre bjergbaner - køres hurtigere opad end nedad. Men marchhastigheden er altså sat til 40 km/t begge veje.

Der skiftes to gange side i dalen, som hér, hvor floden passerer gennem en sprængt tunnel under klippen ligefremme, mens en dæmning fører banen over dalbunden (og ind gennem en af de utallige tunneler).

Udsigt ned i dalen. Det er udsigter som dette der gøre denne jernbaneoplevelse til noget helt særligt.

Vi nærmer os et af de mange vandfald undervejs.

Og passerer Flåms gamle bydel med en kirke fra 1600-tallet nogenlunde i midten af billedet.

Endelig er toget nede i dalen og passerer forsamlingshuset (det hvide hus lidt til højre i billedet).

Og så snor toget sig ind på den ny del af stationen i Flåm. Den hvide bygning er det stolte og fine Fretheim Hotel, som i en årrække har været alene om at være førende i lokaliteten Flåm havn (som næsten ikke rummer nogen indbyggere - er kun havn og turist-services). Til venstre anes en tilbygning til banens museum, der huses i den gamle banegård. Et besøg kan anbefales (gratis).

Klokken er blevet 14.25. Så skal de fleste gæster videre med færger i Sognefjorden. Et Fred Olsen Line krydstogtsskib har lagt til for enden af bryggen. Passagerer herfra er i land for dagture i det dejlige terræn - fx med toget.

Udsigt over Aurlandsfjorden og Flåmsbrygga. Denne del af Sognefjorden er nationalpark og er af Unesco udnævt som type på landskabet "fjord".

Så er der kun at have det rart i Flåm, førend turen går op mod Myrdal og Bergensbanen igen næste dag. Se den glimrende omtale af banen på Wikipedia. Eller Flåmsbanens officielle hjemmeside.