Hvordan et tog kan blive på skinnerne og endda kan dreje?

I modsætning til biler, som har et differentiale mellem de to hjul på en aksel, så er toget aksel helt solid. Så hvordan holder toget sig på skinnerne, og hvordan kommer det rundt i en kurve, uden at det går galt?

Hør svaret i disse to meget instruktive videoer:


Her fortæller fysiker Richard Feynman på en let måde, hvad det går ud på.

Det samme fortælles i tegninger i denne russiske film:
>> Se den her

Skulle du ønske forklaringen fortalt på en anden måde er der to amerikanske film, nr. 1 og nr. 2.

Så langt så godt. Alligevel kan man godt høre pibende hjul. Se, det er jo interessant. Hvorfor finder det så alligevel sted, trods de ovenstående udmærkede forklaringer?

Det sker i fald toget kører over skarpe kurver enten ved banegårde eller på særligt kurverige baner. I så fald kan man risikere at den yderste flange rammer kanten af skinnen, eller (og mere sandsynligt) at der kommer hjulspind. Hvilket hjul laver hjulspind? Det kunne jo strengt taget være både det ene og det andet (for at udligne forskellen i vej rundt i kurven), men sker på det hjul, der er inderst i kurven - fordi mest vægt ligger på hjulet yderst i kurven.

Ved banegårde og i tæt forstadstrafik er pibende hjul et problem, både for naboerne og for vedligeholdelsen af hjulene. Et hjulsæt bør kunne køre et år, før det skal slibes helt rundt igen, eller evt. få ny bandage på (som er det yderste af hjulet). Man smører derfor skinnerne, og det ses helt tydeligt ved indkørslen til Københavns Hovedbanegård, hvor der er en meget snæver kurve og mange skiftespor.
S-togsnettet i København er krumt. Alle linier drejer og da togene ikke vendes på en drejeskive ved endestationen, så er det hele tiden den samme side af toget (og af hjulsættet), der vender mod land og mod vandet.

Så når DSB S-tog chekker deres hjul, så er hjulene, der vender mod nord i depotet i Taastrup de mest slidte!
Smalsporede baner (som på foto 1000 mm.) kan bedre komme rundt i kurverne. Men den er alligevel ofte gal. For ligesom på S-banen så piber hjulene i kurverne, og det er igen det inderste hjul, der har hjulspind. Men i modsætning til S-banen, så er slidet normalt ensartet på begge hjul, fordi der ikke er nogen retning, hvor kurverne altid er mest krumme.