Hakone-området d. 20. - 21. april
20.4. I regnvejr ved Daibutsu (The Great Buddha) i bydelen Hase ved Kamakura tæt ved Tokyo. Buddhaen har overlevet en tsunami, men det gjorde templet, den stod i ikke.		Skolepiger skal fotograferes ved templet Hase-dera.
Også ved Hase-dera var der en smuk park, denne gang på en meget stejl bjergskråning, bl.a. med bambusskov. Hase-dera overlevede tsunamien, fordi templet ligger oppe af bjerget.		Paraplyer er japanernes følgesvend. Også på turistbesøg ved den store buddhistiske klokke ved Hase-dera.
Krydsningsstation for den lille private Enoshima Railway. Sporvidden tipper jeg til 900 mm. De uhyggelige spidser skal forhindre passagerer i at snyde sig udenom billetkontrollen.		Ude på øen Enoshima stod dette skilt, der advarede mod tsunamier.
Som sædvanlig er der utrolig meget, man ikke må. Men nogen har ikke kunnet dy sig, og har brugt tape for at sabotere budskabet!		21.4. Hakone Tozan Railway har tre steder, banen vender p.gr.a. af store stigninger. Her er det første rembrusement efter Tonosawa.
Jeg kunne ikke stå for disse yndige skolepiger med de chikke hatte. Foto fra Gora, som er skiftestation mellem tog og funicular.		Med svævebanen fra Soun-zan til Owakudani. Bemærk at gondolerne hænger i to wirer!
Tæt ved endestationen passerer man denne slugt med udvinding af termisk energi. En strid vind forklarer hvordan gondolerne får glæde af to wirer.		Lidt oppe over svævebanens topstation i Owakudani er bjergsiden i oprør med vulkansk aktivitet.
Stien op til toppen Komaga-take var spærret af ny vulkanisme.		En venlig japaner mente at jeg burde foreviges foran dette vulkansk aktive bjerg.
Hakone området er kendt og elsket for udsigten til Mt. Fuji. Skydækket driller rigtig meget af året, men denne dag var jeg vist ret heldig, for udsigten var rimelig pæn oppe fra Owakudani.		Skyerne kom og gik. Toppen bliver vist kun meget sjældent skyfri.
Søen Ashino-ko (Lake Ashi) har to rutebåde. Jeg måtte jo prøve dette piratskib, der som skib intet funktionelt har til fælles med dekorationen.		Skibet blev fyldt med skolebørn, og denne photo-opportunity kunne jeg jo ikke lade være med at udnytte!
Jeg gik ned fra Moto-Hakone af den gamle landevej mod Hakone. En utrolig smuk tur på en meget flot forårsdag!		Landevejen snoede sig i hårnålesving nedad.
Så dukkede en skovsti op fra højre. Det viste sig at der var en sti fra Hakone-machi, jeg kunne have benyttet.		Gangstien skiller sig ad fra selve vejen lige ved dette herlige advarselsskilt.
Næste etape af stien vises på dette kort.		Her er det faktisk et lille originalt stykke af den gamle kejservej fra Kyoto til Tokyo man går på!
Jeg passerede floden ved et vadested, og minsandten om jeg ikke stødte på denne søde slange, der lå og slikkede sol.		Her kommer et af de mest typiske togsæt på Hakone Tozan Railways kravlende opad fra Hakone-Yumoto station.
		Hakone Tozan Railway har venskabsforbindelser med Rhätische Bahn, som på samme måde som Hakone Tozan har smalsporsbane med stejle stigninger UDEN tandhjulstræk. Skiltet (og træet, der blev plantet i 1985) står i Hakone Gora park, langs med funicular banen, som man tager fra togsbanens endestation Gora, når man skal videre op på bjerget via Soun-zan. i Soun-zan skifter man så mellem funicular og svævebane videre til topstationen Owakudani. Her kan man gå tur i det vulkanske terræn. Og senere måske fortsætte med skib på Lake Ashi.
Banen har ikke tandhjulstræk, men må udelukkende klare sig med friktionen mellem hjul og skinner. Imponerende at de kan komme op af 8% stigning.		På Odawara station. En shinkanse venter ved perron, mens en anden overhaler i fuld fart.
Shinkansen passerer stationen med 200 km/t.		En buddhistisk munk i bytøjet lader sig ikke forstyrre af de forbipasserende hurtigtog.
Videre til Tokyo