Kyoto d. 10 - 14 april

10.4.
Lige før afrejse fra Trusty Hotel, Nagoya. Vi sidder i vestibulen. Lone er på vej helt hjem, vi andre gør klar til at tage videre til Kyoto.

Shinkansen perronen med de vestgående tog. Til højre de hurtige, til venstre de lidt langsommere.

Nozomi-express ankommer, men den må vi ikke tage af hensyn til vores Railpass.

Olav nyder turen med Hikari-expressen. Der er forbavsende god plads denne søndag formiddag.

Aftensolen på gammelt fyrretræ i parken omkring det kejserlige palads, Kyoto.

Jan overværer at Sine afprøver sin aftensmad på den lille restaurant rundt om hjørnet.

Emil holder øje med Peter, mens han prøvespiser maden.

Og hvad mon så suppen er for en? Godt man kan bytte lidt rundt på maden, alt efter smag og behag.

Samling på vores værelse i UNO-house.

11.4.
Olav og Peter får lidt hjembragt morgenmad foran Peters værelse i UNO-house.

Sohdoh bygningen hvor der hele tiden var bønner i gang i Nanzen-ji tempel-komplekset.

Unge kvinder i traditionelt tøj opstillet til fotografering foran Hojo-paladset.

Fotograferingen er nu overstået, så jeg kan få et billede lidt tættere på.

Netop dette motiv er meget populært indefra Hojo-paladset. Utrolig æstetisk have i dette smukke palads.

Sådan kan man standsmæssigt (med europæiske møblement) sidde og spise middag i paladset.

Bøn oppe ved Oku-no-in, en kløft bag Nanzen-ji, bemærk det lille vandfald.

Stien op i kløften passerer flere bedesteder og en yndig lille bro.

Filosofgangen er stier langs med en kunstig anlagt kanal, der fører fra et tempelområde til et andet. Meget populært hér mens kirsebærtræerne blomstrer.

Både røde og hvide blomster pynter pænt langs stien.

Filosofgangen er langs med beboelseshuse med typiske, meget små, men pyntelige haver.

Blomsterne falder ned i kanalen.

På denne etape af kanalen vokser de blomstrende træer så tæt over vandspejlet at der nærmest er opstået en tunnel..

Næsten samme motiv, dog fotograferet i den anden retning med bjerge i baggrunden.

Bygninger i Sølvtemplet Ginkaku-ji, især imponerer haveanlægget som flot baggrund.

Grus-”kunst” i form af omhyggeligt revne grusbede ved Sølvtemplet.

Samme sted, men så man kan se den voldsomme kontrast mellem det lyse grus og den frodige, grønne vegetation bagved.

Tempel-komplekset set oppe fra bakken, med det moderne Kyoto i baggrunden.

Detalje i haven med rækværk af bambus.

Moderne og smart japansk ungdom udenfor Sølvtemplet.

Skoledrenge i uniform.

Skolepiger i uniform.

Kyoto banegårdshal sen eftermiddag.

12.4.
Opfyret damplokomotiv foran Umekoji Station, som er lokomitiv-museeum for JR.

Fremvisning af de to sporvidder, man for det meste benytter i Japan: Normalspor forrest med 1435 mm imellem skinnerne, benyttes af Shinkansen. Smalspor 1067 mm. i baggrunden, som damplokomotiverne på museet har og som benyttes af de fleste andre tog i Japan.

Remisen, der dannede rammen om museet, har 20 remisespor til drejeskiven. Udfra drejeskiven udstråler 42 spor!

Det er muligt at gå fra førerhus til førerhus på de lokomitiver, der ikke var i aktuel drift. Alligevel var førerrummene fuldstændig intakte.

Og fra en platform var der overblik over lokomotiverne og ud til drejeskiven.

Man har kunnet opfyre de store lokomotiver uden røgproblemer, for der var installeret emhætter over det sted, hvor skorstenen skulle placeres.

De fleste af de udstillede maskiner var fra den sidste epoke med damp, dvs. ret store maskiner fra lige før 2. verdenskrig.

Imponerende ser de jo ud, ikke mindst lige forfra.

Et blik ud i museets parkanlæg. Det var jo regnvejr, den dag vi besøgte museet.

Jeg får lov til at lege fyrbøder på museumstoget, der er klar til en lille tur.

Der er godt gang i lokomotivets fyr.

Jeg er på vej ud af lokomotivet for at give plads til de japanske børn, der skal fotograferes inde i førerrummet.

Så er vi på tur med damptoget og sidder i nogle underlige, farvestrålende vogne, der er vel afskærmet mod regnen.

På lur ved en jernbaneoverskæring lige ved JR Saga-Arashiyama Station. Venter på et tog.

Poul står i regnen og gemmer på sit fotografiapparat.

Jo, nu sætter de elektroniske lyde ind og bommene går ned.

Og et lokaltog i retning mod vest suser igennem.

Romantic Train Sagano Line ankommer til Trokko Saga Station hvor turisterne står og venter længselsfuldt med kameraerne klar til skud.

Så kører vi langs Hozu River i banens gamle linieføring, dvs. uden alt for mange tunneler, så det var nogenlunde til at se hvor smukt der ser ud.

I floden sejlede der turistbåde, der kunne klare kraftig strøm. Hér er en tom båd på vej op mod strømmen.

Igen et blik ud af toget mod floden.

På vej ud af toget.

Vi må gå lidt ud af en sti for at træffe JR stationen og komme tilbage. Et blik tilbage til slugten, vi kørte igennem.

Og det flade terræn er selvfølgelig landbrugsland.

Vasketøj til tørre på værelset i UNO-House.

Vi er på soushi-restaurant nede i centrum af Kyoto.

13.4.
Stilladser og reparationer på Kiyomizu templet.

Folk står i kø for at drikke helligt vand nede i bunden af komplekset.

Buddha-figur i et af de mindre templer i området.

Det stråtækte tempel set fra en meget smuk vinkel.

Endnu en flot vinkel over til Kiyomizu templet.

Skolebørn i uniform tapper vand, så de kan opnå et bedre liv.

Ung kvinde i traditionel kimono mv. i templet.

Guldtemplet, Kinkakuji, fra den flotteste vinkel.

Guldfisk ved Guldtemplet.

Typisk stenmonument på ø i sø ved Guldtemplet.

Udsigt over smuk sø ved Ryoanji paladset.

Meget berømmet gårdmiljø i Ryoanji med revet grus og blomstrende kirsebærtræ.

Smukke linier i tagene i Ryoanji.

Skoleungdom bliver belært om en lille, vigtig brønd på deres guidede rundtur i Ryoanji.

Aftenlyset får de lyserøde blomster til at gløde endnu mere.

Søen igen, nu set fra den anden side, med ø og dekorativ bro.

Kvinderne farver ofte deres hår rødt.

Gargoilere i teglstenstag.

Kupeen i nattoget.

Gangen i sovevogen. Bemærk at der ikke er nogen døre ind til hver enkelt kupe.

Nattoget (Train Blue) ved perron i Kyoto.

Lokomotivet er malet i samme farver.

Destination Nagasaki.


Videre til Hiroshima!