Mariazellerbahn

Besøgt i maj 2009 og september 2016

En fantastisk bane, der er et must for alle jernbane interesserede. 84 km lang smalsporsbane med den enestående smalle sporvidde 760 mm., anlagt således fordi man ved banens start i 1906 i høj grad drev banen som en tømmerbane fra et stort savværk i byen Gußwerk 7 km længere sydpå end Mariazell.
Banen består idag af en 48 km lang etape dels på det åbne land mod nord fra St. Pölten til Klangen, dels igennem dalene fra Klangen til Laubenbachmühle. Herfra går det opad med 28 promilles stigning til pashøjden i tunnelen før Gösing (900 m.o.h.) og i et fantastisk flot terræn videre til Mariazell (i 849 m.o.h.), hvor forlængelse mod Gußwerk er nedlagt.

Det tager ca. 2 t. og 15 minutter at køre de 84 km. Maks. fart er 60 km/t.

Al regulær trafik på banen kører i dag af disse moderne togsæt fra Stadtler. De kører oftest alene, men på meget benyttede afgange med to sammenkoblede togsæt. Der er lavgulv, handicapfaciliteter, cykelmedtagning, toilet, glimrende info-system mv., kort sagt alt hvad man kan forvente af tog i 2016. Foto fra Winterbach.

Winterbach er et glimrende udgangspunkt for oplevelser på banen. Trafikken går i stå om aftenen, men alligevel fremstår banegården oplyst.

Her ses sidste tog mod St. Pölten kl. 19.53 køre igennem, fordi der ikke er passagerer at medtage denne aften.

Det er svært at forestille sig at der virkelig kan køre moderne tog på SÅ smalle skinner. De 760 mm er virkelig ikke meget, og når toget kører ind på stationer uden perroner, så skal man trække langt tilbage, for toget fylder rigtig meget mere i bredden end skinnerne antyder. Foto fra Puchenstuben.

Der er passagerer til andet morgentog fra Winterbach kl. 9.05 mod Mariazell.

En imponerende udsigt fra toget mod Ötscher bjerget og de øvrige bjerge. Ikke uden grund vil banen gerne sammenlignes med Glacier Express i Schweiz.

Banen har fået et nyt brand-name i forbindelse med banens omfattende modernisering, der netop afsluttede i foråret 2016 ved en større spor- og signalfornyelse. Die Himmelstreppe skal bruges som turist attraktion til området. Man vil gerne med det nye materiel, herunder med to flotte panoramavogne (weekender og charter) og nostalgi-tog i weekenderne øge andelen af turister på banen.

Foto fra Erlaufklause, hvor også stationen er fuldstændig ombygget. Der kører i sæsonen ekstra "vandretog" mellem Erlaufklause og Wienerbruck-Josefsberg for at servicerer de mange vandrere imellem disse to stationer. Mange vil måske parkere en bil i den ene ende, og benytter toget for at komme retur efter dagens vandring.

Panoramavogne på 1. klasse i brug i weekenden. Pga de to fine vogne må togsættet løbe om i Mariazell og komme op i den anden ende af toget. Dette tog kommer allerede 10:52 og kører først 16:07.

Hér passerer toget med panoramavogne Puchenstuben på vej retur mod St. Pölten.

Ötscherbär notalgitog kører om lørdagen. Her er det på vej på af bjergetapen i anden del af sløjfen, dvs. med snuden mod St. Pölten, men faktisk på vej op til Winterbach og Mariazell. Fra Winterbach station kan man se alle tre "etager" af banen, dvs. nederst i Laubenbachmühle (hvor der er god plads til ekstra tog - nogle tog vender hernede og betjener kun dal-etapen), noget senere på stedet hvor fotoet er taget, og endelig efter en runde om en bjergknold ved selve stationen, hvor retningen igen er med snuden mod Mariazell (dvs. mod syd).

Ötscherbär toget passerer Winterbach lige under hotellet, som er et glimrende hotel at bo på, når man vil glæde sig over banen.

Der er passagerer til morgentoget sydpå mod Mariazell. De fleste brugere er pendlere, men også mange vandre-turister bruger banen. Bemærk arbejdstoget til højre, som havde god tid til at være ude på job på strækningen mellem de otte daglige tog på bjergetapen i hver retning. Den grønne træbygning rummede i 2009 en nostalgi-biks (og smugkro).

Ötscherbär kører hen over Saugrabenviadukt.

Ötscherbär i Gösing. Nu om dage kræver det tillæg til billetten at benytte nostalgitogene i weekenderne.

I 2009 blev middagspausen for Ötscherbär i Mariazell brugt til at køre et kort løb Mariazell - Gösing. Togets personale på to mand suppleres af stationsforstanderen, der med et rødt flag og selvlysende grøn vest spærrer vejen ned til det store hotel i Gösing. Lokomotivet er på vej tilbage til togstammen.

Korte, hyppige tunneler og viadukter ind imellem præger turen mellem Gösing og Erlaufklause. Fra Gösing til Annaberg er det langs den dybe Angerbach tal (som på fotoet over Klausgrabenviadukt og ind i Kleiner Klausgrabentunnel). Fra Annaberg til Wienerbruck bl.a. langs en opstemmet sø, og endelig i det utrolige kalkstens landskab (Zinken) mod Erlaufklause. Lokomotivets trykluftbremse oser godt med olie-dampe, så man nærmest får indtryk af at der er skjult en dieselmotor derinde.

Endnu et omløb i Mariazell og Ötscherbär bliver klar til returrejsen op til St. Pölten. Der medbringes 1. klasses salonvogne og en spisevogn.

På 2. klasse. Ikke alene er pladsen på tværs af vognen noget snæver, men især på langs er det småt. Sidder man overfor hinanden, så gælder det om at flette ben.

En lang række søndage forsynes den fine brune togstamme med det firekoplede damplokomotiv Mh. 6.

I Mariazell må lokomotivet en tur på drejeskiven, så det bliver klar til returløbet mod St. Pölten. Det historiske materiel opbevares og serviceres i Ober-Grafendorf tæt ved St. Pölten i banens nordlige ende.

Nyd ankomsten til Mariazell af netop dette damptog og arbejdet på drejeskiven.

I Laubenbachmühle er der depot for det daglige materiel samt en slags besøgscenter. Der er sådan set ingen større by hér, men den geografiske beliggenhed i fladt terræn lige inden bjergetapen gør stedet anvendeligt til en større banegård. Og stationen deler banen i fladstrækningen med sine 19 dobbeltture og bjergetapen med kun otte dobbeltture.

Her ses det store nye anlæg i Laubenbachmühle lidt fra oven. Det er virkelig et stort byggeri!

Og så sammenligner vi lige med situationen i 2009 samme sted. Det elektriske togsæt afventer i Laubenbachmühle krydsning med det første tog mod syd. Stationsbygningen til venstre er der stadig, men bruges ikke som station mere.

Ligesådan har bindingsværkspakhuset på østsiden overlevet ombygningen. Igen foto fra 2009.

Eksempler på ældre materiel, man ikke ser længere på Mariazellerbahn, fotos fra 2009.

Togene på Mariazellerbahn kørte ikke altid så præcist i 2009, det er blevet bedre i 2016. Også denne morgen er lokaltoget forsinket mere end fem minutter, men det forhindrer ikke hjertet i at hoppe, da det dejlige tog triller til "perron". Et af disse dejlige lokomotiver er røget på museum i Wien. Et står opstillet ved banegården i Kirchberg a.d. Pielach. Ellers er materiellet opgivet.

Forbavsende nok er vognkassen stor nok til at tilbyde fire sæder på tværs af vognen. Det gælder dog ikke for alt for granvoksne folk. Men pænt var der i de gamle vogne. Der er mere plads i de nye togsæt, især benplads, men også sideværts.

Morgentoget triller forbi hotellet i Winterbach. Bor du der, så prøv at få balkon!

2009: Udsigt fra balkon på hotellet. Der var tre sådanne moderne elektriske tre-vogns togsæt 4090, der tog en hel del af lokaltrafikken i hele banens længde. Med de nye togsæt er køretiden fra ende til anden blevet ca. 15 minutter kortere. Foto fra Winterbach.

Winterbach er den øverste ende af en sløjfe på bjerget. Morgentoget 9:18 har i 2009 netop forladt stationen i retning mod Mariazell med cykelvogn og pakvogn lige efter lokomotivet af typen 1099.

Denne type diesel skinnebus tog dengang i 2009 nogle af de korte løb mellem St. Pölten og Laubenbachmühle.

Rejsetips:
Hotel Winterbach, se hjemmesiden
Meget glimrende sted, billigt, velbeliggende, meget venlig betjening - tager ikke imod kreditkort!

Vandretips:
Fra Winterbach over Hochbärneck Hütte (betjent, lukket mandage), Trefflingfall, Moser (retur). Heldagstur.
Fra Erlaufklause langs søen til Ötcherhias (spisested) gennem Ötschergraben (slugt) til Wienerbruck. 3½ timer med pauser.
Gösing-pashøjden-Puchenstuben, 2½ time med pause.
Links:
Mariazellbahn's egen hjemmeside
Wikipedias omtale