Mont Blanc Express

Sådan bliver man budt velkommen i Chamonix, når toget ankommer. Fra Martigny i Schweiz til St Gervais-Le Fayet i Frankrig (via Chamonix de Mont Blanc) løber der en 1000 mm smalsporsbane, der drives i tæt samarbejde mellem det schweiziske TMR og franske SNCF. Banen udmærker sig ved at have en stejl tandhjulsstækning lige efter starten i Martigny, men ellers klarer sig i bjergene uden tandhjul (dvs. ved adhæsion). Til adhæsionstræk er banen en mester. Den to kilometer lange strækning mellem Chedde og Servoz i den franske ende, klarer en 9% stigning - som faktisk er verdensrekord! Ved øvrige stigninger, især i nærheden af pashøjden (den 1883 meter lange Col des Montets tunnel) ved Montroc, er stigningen 7%. Af andre interessante ting skal nævnes den spændende brug af skiftevis luftledning (kun på strækninger i Schweiz) og tredje skinne (delvis i Schweiz og hele vejen i Frankrig).

Et af de nyeste togsæt Z 850 holder i Chamonix hen under aften med lav sol på Mont Blanc massivet. Togsættet reklamerer for 100-året for færdiggørelsen af den franske strækning. Hvilket motiv kan bedre indfange togets "brand"?

Det flotte logo på siden af togene.

Lad os starte en tur fra nordenden i Schweiz. Fra starten af turen i Martigny (kanton Vallis i Schweiz) er der tandhjulstræk for at overvinde en 20% stigning fra Rhone dalen ind i Trient-dalen. For at spare omkostninger ved tunneler har man reduceret profilen ved at hente de 850 V fra en tredje skinne.

Engang imellem skifter strømskinnen side, og så kan man, som på dette billede, se ikke mindre end fem parallelle jernstrenge: Strømskinner yderst, og i midten tandstang (system Strub).

Der er ved at blive fjernet tandstænger på de mindre stejle dele i Schweiz. Togene kan jo sagtens køre uden tandhjul på næsten 10% stigning...

Men helt konsekvent er brugen af tredje skinne slet ikke på den Schweiziske side. Og heller ikke i forbindelse med tunneler, se nu bare hér, hvor togsættet Z 800 fra 1990 (hvor man kan åbne vinduerne) henter strøm med pantograf fra overledning, mens det er på vej ind i en tunnel ved Les Marécottes.

Ophold i Salvan. Master og udstyr til luftledning virker meget nyt. Vedligeholdelsesstanden i Schweiz er generelt bedre end i Frankrig. Et charmerende miljø med lokale rejsende.

Bemærk hér både tredje spor med strøm og luftledning.

Stationsbygningen i Le Trétien (holdeplads) har fået sin egen plads i solen, mens den lille by klistrer sig til bjergsiden nedenfor.

Le Trétien stationsbygningen set fra den anden side ved krydning med modkørende tog.

Vi holder her nu mest fordi de to tog skal krydse på den lille station, ikke så meget pga passagerer til holdestedet.

Mont-Blanc Express' linieføring er ikke præget af de helt store broer, men lidt kan man dog godt finde, som her på den Schweiziske side. Langt den største bro, Viaduc Ste Marie, krydser Vallorcine dalen neden for Les Houches, men den har jeg endnu ikke selv taget et billede af.

Flottest udsigt får man nok i enden i Schweiz, under den stejle opstigning fra Rhone dalen fra Martigny. To gange kommer der udsigt mod nordøst.

Grænsestationen på Schweizisk side Le Châtelard. Utrolig flot med størrelse og udstyr, der er langt over dagens (begrænsede) behov.

Z 800 togsættet har nu krydset grænsen og passerer depotet i Vallorcine. Det er faktisk et SNCF togsæt, der ved denne lejlighed kommer fra Martigny.... Der er enkelte gennemgående tog, der deles mellem franske og schweiziske Z 800 togsæt. Driftselskabet i Schweiz hedder TMR, og det står for Transports de Martigny et Regions.

I Vallorcine foretages der normalt togskift (bortset fra en gang om dagen, hvor det sker i Le Châtelard og et enkelt gennemgående togsæt). Togsættet til højre er fransk SNCF og er af typen Z 850 (fra 2000), der ikke er forsynet med tandhjulstræk og kun for syns skyld med pantograf (der jo også er ganske overflødig på den franske side).

Samme sted i 2016 og med to af de nye togsæt. Bemærk at togene er fået en lidt ændret bemaling end nogle år før, hvor foto fx nedenfor er taget.

Der er lidt mere plads at brede sig i for passagerne med Z 850 efter togskiftet, der her forlader Vallorcine i retning mod Chamonix. Toget er på vej op af en 7% stigning til pashøjden, der altså ligger inde i Frankrig og er i 1365 meters højde. Endestationen i Frankrig, Le Fayet, ligger helt nede i 581 meter.

Pashøjden Col des Montets opnås inde i tunnelen i 1365 meters højde. Her dukker toget ud i Montroq i Chamonix-dalen. Bemærk vejen til højre for toget. Tunnelen er udformet sådan, at der i specielle situationer kan køre biler igennem (velsagtens hvis passet med landevejen er sneet til).

Morgentoget med afgang 8.21 fra Les Praz krydser en lokalvej, mens toget er på vej mod Les Tines, hvor der normalt er krydsning med et sydgående togsæt.

Hvordan hunde og katte klarer sig med den uafskærmede strømskinne véd jeg ikke. Mennesker kan nok læse advarselsskiltet og holde sig fra de 850 volt.

Strømskinnen er de mest udsatte steder afskærmet lidt, men banen er dog alligevel en mere effektiv barriere end strækninger med luftledning synes jeg at kunne observere. Ved nogle få overskæringer er vejene så brede, at der skal et relativt langt togsæt (med flere kontaktsteder) til, for hele tiden at have strøm til toget. Det var dog næppe strømskinnen, der gør at det nogen gange går lidt langsomt for toget. Skinnerne er - trods istandsættelsesarbejder - i ringe stand flere steder på den franske side.

Her er et diagram over den faste opbygning af skinner og strømskinne. Hvordan det hele kan fungere med sne på sporene, snerydning og elektrisk forbindelse/kortslutning begriber jeg faktisk ikke. Men tilsvarende system ses også et andet snerigt sted, nemlig i de franske Pyrenæer, med Det Gule Tog mellem Villefranche og Latour-de Carol. Og endelig er metro-systemer verden over forsynet med tredje (og i London sågar med fjerde) skinne. Hele Sydengland er plastret til med tredjeskinner. Mellem Le Fayet og Chedde er der en kombination af normal sporvidde og 1000 mm smalspor med tredje skinne. Der er nemlig sværindustri i Chedde, der tidligere har haft normalsporede godsvogne ind til læssespor.

I 2016 var der nogen steder sat nye plastik-beskyttelser over strømskinnen, men dette foto er taget ved passager-overgangen i Chamonix, hvor der sandelige ikke er "lagt fingre imellem".

Plastik-beskyttelsen over strømskinnen er blevet lidt mere farvestrålende end tidligere, og dette foto fra 2022 er taget ved Vallorcine, hvor også advarselsskiltet har fået lidt mere farve.

Tog er ankommet til Chamonix, hvor en skoleklasse står klar og skal videre i retning af Le Fayet.

Rejsetips: Camping kan anbefales i Les Praz lige udenfor Chamonix. Se campingpladsens egen hjemmeside. Bor man i dalen får man et rejsepas, så man kan rejse gratis med tog og busser fra Vallorcine til Servoz (dvs. ikke helt til endestationen i Le Fayet). Links: Wikipedia har en engelsksproget hjemmeside om banen. Entusiast-side med mange detaljer (på fransk) TMR's eget site (engelsk).