Oberweissbacher Berg- und Schwarzatalbahn

Besøgt i juni måned 2010

I Thüringen, i en egn af Tyskland, hvor tiden har stået stille i mange år, trives et lille system af sidebaner, der vel nærmest kan kaldes en raritet. Der køres hele året, og det hele blev i 2001-2002 istandsat, så lokale og turister kan glæde sig over denne perle endnu i mange år.

DB driver banerne. Vær dog opmærksom på, at der skal købes særlig billet til bjergbanen, så normale billetter giver ikke adgang til hele nettet.


Her ses skinnebussen i Schwarzatal fra Rottenbach på vej mod Katzhütte (25 km). Banen blev åbnet i 1900, og lå stille fra 2000-2002, da banerne blev gen-indviet.
Billedet er taget undervejs på vandretur mellem Katzhütte (Bahnhof) og Obstfelderschmiede. Vandreturen kan på det stærkeste anbefales, det tager 3½ time, og stien findes uden brug af detaljerede vandrekort.
Skinnebussen er af typen VT 641, som kører solo eller som par. Der er en løs 1-times køreplan på dalstrækningen. Der er salg af kaffe mv. i toget (ja, man tror det er løgn, men det er tilfældet!).

200 m vest for stationen Obstfelderschmiede forgrener der sig et par sidespor væk fra dal-strækningen.

Sidesporene fører hen til bjergbanens dal-station. Her er en ranger-traktor på plads for at kunne skubbe en godsvogn videre op på bjergbanen. Det sker dog kun en gang om året ved en særlig festlighed, for egentlig godsdrift stoppede allerede i 1966.

De to sidespor fører hen til drejeskiven til venstre i billedet. Det "hul i jorden" der er foran drejeskiven passer til den "trekantede" transportvogn, som udgør den ene af de to funicular-vogne, der betjener stejlstrækningen. Ved hjælp af wire og pullerter kan en godsvogn bringes på plads på transportvognen.

Til højre i billedet er personstationen, hvor passagerer finder vej fra dalstationens perron til stejlstrækningens vogne, på skift en passagervogn ovenpå transportvognen (adgang midt i billedet lige ved "F"et), eller til perronen under overdækket, der passer til den skrå personvogn, der kører ned i huset til højre.

Bagerst til højre ses den overdækkede fodgængerbro over floden Schwarza - hen til p-anlægget. Der er naturligvis servering og suveniers-salg på stationen.

I godt vejr er det en åben vogn (capriolet), der står på transportvognen. Hér passerer de to tog hinanden på den obligatoriske vigeplads midt på stejlstrækningen, som hælder 25% og som er 1,4 km lang.

Topstationen Lichtenhain. Her ses det tydeligt, hvordan det hele virker. Transportvognen har tromlehjul til venstre og dobbelt-flanche hjul til højre, så der ikke er brug for bevægelige dele på banens skiftespor. Vognen holder sig altid til højre side - tilsvarende holder personvognen (der lige nu står nede i dalstationen) sig til venstre spor.

I dårligt vejr hives capriolet'en af transportvognen og den lukkede personvogn til venstre trækkes ind i stedet. Et spil findes i den lille kabine lige foran og til venstre for drejeskiven.
I tilknytning til topstationen er der et lille museum (indrettet i kælderen under bygningen til højre i billedet) og en bistro indrettet i en ældre nærtrafikvogn (parkeret bagved og til højre).

Der er halvtimes drift på bjergbanen, der består af både stejlstrækningen og en fladstrækning. Her er toget (BR 479) fra Cursdorf på vej ind til Lichtenhain med passager, der skal ned til dalstrækningen eller til p-pladsen dernede.

De to el-motorvogne (600 V DC) har døre i midten, hvilket gør det muligt at have en meget kort, overdækket perron i Lichtenhain.

Vi så kun kvindeligt personale, som havde en lidt ensformig dag på banen. Her har vi fået tjekket billetter og lokofører sætter afsted over drejeskiven mod Cursdorf. Vognen har sin historie tilbage fra 1923, men er blevet fornyet flere gange siden da. Der stoppes undervejs i Oberweissbach-Deesbach. Strækningen er såmænd bare 2,5 km lang, og topfarten er svimlende 30 km/t.

Morgensol i Cursdorf. En helt vidunderlig stemning. Og der er flotte udsigter undervejs på den korte køretur. Vognenes lighed med Berlins S-bane er nok ikke helt tilfældig.

Rejsetips:
Vi boede på Hotel Im Kräutergarten i Cursdorf, og betalte 40,50 Euro pr. enkeltværelse med morgenmad.
Vandreturen langs Schwarza kan anbefales. Kommer man fx fra Meiningen eller Sonneberg, så kan man tage Süd-Thüringer Bahn til Neuhaus am Rennweg og tage bus 502 til Katzhütte Bahnhof. Udflugter med STB kan stærkt anbefales.
Links:
Køreplaner mv.
9,90 Euro for dagsbillet.