Annegrete og jeg har stået på egne ben i små 14 dage og har haft et virkeligt fint besøg i Isiolo District (Easterne Province). Godt nok har det nok hele tiden været os, der har trukket de andre lidt rundt, så vi har erfaringen med at opsøge de relevante personer, interview’e og skrive referater. Det lyder måske højrøvet at sige, at vi med vores forhåndsviden og erfaringer fra lignende steder faktisk i løbet af 10 dage i Isiolo by og et besøg i Garba Tula (ude i distriktet) har fået en viden og et indtryk af området, som er ganske udmærket. Vi havde læst en bog om Boranaerne (de nomader, der primært befolker distriktet) skrevet af Gudrun Dahl (svensk socialantropolog) og stødte på overrislingsprojekter, der helt lignede dem i Turkana (Nordvest Kenya) og græsningsregulerings FORSØG, der var af samme model som i Nordth Eastern Province (som vi kender lidt til).

Men derfor er tingene nu ikke ens, og det har været meget spændende at lære noget om situationen déroppe.

Isiolo Town ligger nord for Mt. Kenya, som man passerer på vejen. Efter Nanyuki får man en fantastisk flot udsigt over de nordlige områder med næsten endeløse tørre sletter, små vulkanrester og fjerntliggende bjergkæder. Fra Isiolo var der næsten udsigt til bjerg horisonten rundt, og med lyset fra truende tordenbyger kunne landskabet overfladisk set godt minde om billeder fra månen. Stort, øde og med masser af skarpttegnede bjerge i grå nuancer. I virkeligheden er der også mere øde, end der behøvede at være, fordi ”skifta-krigen” i 1960’erne (om selvstændighed / tilslutning til Somalia) og den efterfølgende tørke slog de fleste dyr ihjel. Nu er boranaerne ved at bygge nye hjorde op.

Isiolo Town er en sjov blanding mellem Turkanaer (med eget sprog), Saburuer (eget sprog), somaliere (eget sprog), boranaer (eget sprog), administrationsfolk fra det centrale Kenya (swahili) og det officielle sprog var engelsk. Den lignede Kadiado i Maasai-landet, idet den stærkt mindede om en wild-west by. To parallelle gader, den ene ubestridt hovedgade, var omkranset af ”facade-butikker” med store reklamer for Pepsi Cola el.lign. Kvæg og mirraa (det euforiserende stof, der i Somalia hedder ”cat”) præger byen meget. Kvæg, med store lastbiler, den ene vej sydpå, og mirraa den anden vej, mod nordøst og Somalia. Mirraa’en bliver forhandlet til Somalia med stor risiko og stor profit (”profit eller livet” var mottoet for chaufførerne i de drønende grønne landcruisere, der transporterede varerne til grænsen, hvor andre lignende biler tog imod dem).


Vi besøgte to danske frivillige (Mellemfolkeligt Samvirke), Axel og Hanne med to små børn. Axel ville meget gerne snakke med os, men Hanne knap så meget (forstod vi indirekte), så vi opholdt os mest i lodges (billige hoteller) og var også på en 3-dages tur ud i distriktet.

Tilbage til Isiolo.
Isiolo Town var også materielt set en positiv oplevelse, godt nok er mad og drikke ikke hele livet, men god mad giver godt humør og et godt humør giver gode faglige og sociale oplevelser. Vi kom jo til at kende en del lokale (vel, regeringsfolk for det meste), der kom og hilste på os mens vi fx drak en øl, gik spadsereture af de to store fortove o.lign. Selvom statsmaskineriet fungerer trægt og dårligt, så er folk ofte kvalificerede og rare, men de har bare ofte ikke noget fornuftigt at tage sig til.

Kenya er igen præget af kup-rygter og uro, hele byen Nairobis administration (over kontordame niveau) er fyret, præsidenten og aviserne har hele tiden søgt at dementere kup-rygter, så givet er det, at styret sidder løst i sadlen, mens politi og militær kommer til at betyde mere og mere. Der er egentlige britiske styrker i egne uniformer og engelske militærlastbiler til at sikre styret, de havde garnisoner oppe ved Isiolo og vrimlede rundt åbenlyst. Vi blev temmelig chokerede den første dag.

Og jeg skal vel afslutte med helbredet: Udsigten for de næste 10 dage: Stabil til god mave, ingen problemer, herefter: Vrøvl med maven og forkølelser kan ventes.